13. marts 2006
Referat
Møde i Sammenlægningsudvalget 13. marts 2006 kl. 17.00 i Byrådssalen på Middelfart Rådhus
Fraværende: Morten Weiss-Pedersen
Åbent møde
Sammenlægningsudvalget
Dato:27.02.06
Init.: MW
Punkt nummer: 45
Ansøgning om uhindret adgang til at optage billede og lyd under Sammenlægningsudvalgets møder
J.nr.: 00.01.00A15 Sagsnr.:
Præsentation:
TV 2/FYN og Middelfart Lokal TV har søgt om tilladelse til uhindret adgang til at optage billede og lyd under Sammenlægningsudvalgets møder. Der søges om at der gives tilladelse snarest muligt. Samtidig ønskes tilkendegivelse om en tilladelse kan videreføres efter 01.01.07.
Forvaltningen indstiller:
At det fremover er muligt at fotografere samt optage og udsende billede og lyd fra den åbne del af Sammenlægningsudvalgets møder i en forsøgsperiode, der løber indtil årets udgang.
Når den åbne del af mødet er afsluttet, skal byrådssalen forlades og optageudstyr fjernes.
At optagelse skal ske fra faste pladser i byrådssalen og optagelse må ikke virke forstyrrende på afvikling af møderne.
At optageudstyr m.m. skal være opstillet inden møderne påbegyndes.
At ordningen gælder alle TV- og radiostationer.
At pressekort vises på forlangende af rådhuspersonale.
At rådhuspersonalets anvisninger følges af journalister og optagefolk.
At der udarbejdes supplerende retningslinier for, hvordan optagelse må finde sted.
Sagsbeskrivelse:
TV 2/FYN og Middelfart Lokal TV har ansøgt om tilladelse uhindret adgang til at optage billede og lyd under Sammenlægningsudvalgets møder. Der er udarbejdet en indstilling fra forvaltningen om at pressen i almindelighed får adgang til at optage. Det indstilles at optagelse sker i en forsøgsperiode og under en række vilkår, der kan revideres.
En beslutning om at give grønt lys for optagelse og udsendelse kan indarbejdes i den kommende presse- og mediepolitik for Ny Middelfart Kommune.
Styrelseslovens § 10 åbner mulighed for at Kommunalbestyrelsen kan tillade, at radio og TV transmitterer fra den åbne del af kommunalbestyrelsesmøder, og at tilhørere ligeledes kan optage forhandlinger. En tilladelse kan tidsbegrænses, ligesom der kan knyttes vilkår til den. Beslutning herom træffes ved almindelig stemmeflertal.
I hhv. Ny Kerteminde og Odense kommuner er der vedtaget en ny strategi, der giver mulighed for uvarslet at optage lyd og billeder under den del af byrådsmøderne, der er åbent. Tilsvarende ordning har fungeret til amtsrådsmøderne på Fyn.
Økonomi:
Ingen
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen
Bilag:
Ingen
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:Godkendt. Evalueres ved årets udgang.
Sammenlægningsudvalget
Dato:13.03.06
Init.:KB
Punkt nummer: 46
Sammenfald af vejnavne i de tre kommuner
J.nr.:05.01.01G01, Sagsnr.: 200600574
Præsentation:
Der skal tages stilling til, hvordan der skal forholdes til sammenfald af gadenavne i de tre kommuner.
Forvaltningen indstiller:
at Ny Middelfart beholder de eksisterende vejnavne kombineret med postnummer, tilføjet bynavn.
Sagsbeskrivelse:
I de tre kommuner er der i dag 891 vejnavne, og af dem er der sammenfald i 80 af navnene.
Arbejdsgruppen for Vejnavne har gennemgået lov vedr. udmøntningen af kommunalreformen med henblik på præcisering af adressebetegnelser m.v. Med baggrund heri foreslår arbejdsgruppen, at de 80 berørte vejnavne tilføjes postnummer og bynavn. Der har altid været en regel om, at adressen i tvivlstilfælde skulle tilføjes en ekstra identifikation i form af et bynavn. Derfor vil det være en fornuftig løsning fremover at anvende bynavn.
Arbejdsgruppen har endvidere haft kontakt til Post Danmark med hensyn til, hvordan de forholder sig til ovenstående. De meddeler, at ”med hensyn til kommunesammenlægningen, så er der ikke udsigt til, at det vil skabe problemer med gadenavnene, idet postnumrene videreføres uændret i forhold til i dag.”
Også Middelfart Brandvæsen er blevet spurgt, om der er problemer i, at vejnavnene i de tre kommuner fastholdes, men kombineres med postnummer i fremtiden. Poul Jensen, Middelfart Brandvæsen meddeler, at de er tilfredse med, at den nye kommune beholder de eksisterende vejnavne og postnumre evt. med et bynavn tilføjet.
Fremtidige sammenfald af vejnavne i de tre kommuner undgås ved, at de tre kommuner samarbejder ved navngivelse af nye veje.
Økonomi:
Hvis Ny Middelfart beholder de eksisterende vejnavne, bliver der ikke udgifter til nye skilte frem til 31.12 2006. Dog kan der på sigt blive udgifter til udskiftning af skilte såfremt, at man ønsker et ensartet udseende for skilte i Ny Middelfart.
Bilag:
Liste over sammenfald af vejnavne.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:Godkendt
Sammenlægningsudvalget
Dato:13.03.06
Init.:TEPM
Punkt nummer: 47
Etablering af bringeordning for problemaffald i Middelfart Kommune.
J.nr.: 07.01.05 P35, Sagsnr.: 200425488
Præsentation:
Indførelse af kasser til problemaffald i Middelfart Kommune. Der ønskes udleveret en plastkasse til 8.000 husstande. Kassen kan anvendes til transport af problemaffald til genbrugspladsen. Nørre Aaby og Ejby Kommuner har allerede kasser til problemaffald
Indstilling
Middelfart Byråd ansøger om en tillægsbevilling til drift på renovationsområdet på 1.145.000 kr. i 2006,
Middelfart Byråd anbefaler, at ordningens økonomi indarbejdes i det harmoniserede renovationsgebyr for Ny Middelfart Kommune.
Sagsbeskrivelse:
Middelfart Kommunes Forsyningsudvalg har den 26.09.2005 godkendt etablering af en bringeordning for problemaffald i vinteren 2005/2006. Der udleveres en plastkasse til 8.000 husstande. Kassen kan anvendes til transport af problemaffald til genbrugspladsen.
Tillægsbevilling til etablering af ordningen skal godkendes af sammenlægningsudvalget.
Det bemærkes, at Nørre Aaby og Ejby Kommuner allerede har kasser til problemaffald, og at der derfor er tale om en delvis harmonisering af affaldsordningerne.
Etablering af en ordning med kasser til problemaffald vil medvirke til at fastholde den nuværende gode affaldssortering i Middelfart Kommune, og øge udsorteringen af problemaffald som farligt affald, batterier, elsparepærer, mindre elektronik og skarpe genstande mv. fra husholdningerne.
Forvaltningen har i forbindelse med Forsyningsudvalgets behandling af sagen udarbejdet et notat (nævnt under ”bilag”).
Økonomi:
Der er tale om takstfinansieret område, som over en årrække skal hvile i sig selv, og udgifterne til ordningen betales af brugerne. I renovationens godkendte driftsbudget for 2006 er der ikke indregnet etableringsudgifter til ordningen, som er 1.145.000 kr. Udgifterne er til indkøb og omdeling af kasser, information til borgerne samt ekstra personaleudgifter.
Renovationstaksten forventes forhøjet fra 2007 med 72,50 kr. set i forhold til de 8.000 husstande i den nuværende Middelfart Kommune. Ekstraudgifterne er dækket i løbet af 5 år.
I 2007 og efterfølgende år vil der være driftsudgifter på ca. 254.000 kr. til personale, poser og information.
Renovationsområdet har ved udgangen af 2005 et opsparet tilgodehavende på 750.753 kr.
Forvaltningens bemærkninger:
Middelfart Kommunes Forsyningsudvalg har i møde den 9.2.2006 indstillet sagen til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd, og Økonomiudvalget indstiller den 15.2.2006 sagen til godkendelse i Byrådet, hvor den behandles i mødet den 6.3.2006.
Bilag:
J.nr. 07.01.05. P35, sagsnr. 200425488, dokument nr. 25: Bilag til FSU-dagsorden den 26.09.2005 ”Notat til dagsorden om etablering af bringeordning for problemaffald”.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:Godkendt. Imod stemte Svend-Aage Nielsen (O), idet han ønskede en løsning baseret på en papkasseløsning i en overgangsperiode, indtil en harmonisering kan finde sted.
Sammenlægningsudvalget
Dato:13.03.06
Init.:TF
Punkt nummer: 48
Dækningsafgift af erhvervsejendomme
J.nr.:25.20.00A01, Sagsnr.: 200600451
Præsentation:
Klargøring af muligheden for at kunne opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme fra første rate i 2007.
Forvaltningen indstiller:
At Sammenlægningsudvalget godkender, at der må ske en klargøring af muligheden for at opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme.
Sagsbeskrivelse og økonomi:
Middelfart Kommune opkræver i dag dækningsafgift af erhvervsejendomme med 4,5 promille. Ejby og Nørre Aaby opkræver ikke dækningsafgift.
En forudsætning for, at kunne opkræve dækningsafgift i Ny Middelfart Kommune er, at SKAT har foretaget de nødvendige ansættelser i vurderingen. Hvis Ny Middelfart Kommune skal have muligheden for at opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme fra første rate 2007 over ejendomsskattebilletten, skal SKAT have besked herom senest d. 31/3-2006. Det skal ske ad hensyn til arbejdet med tilrettelæggelse af udsøgning af relevante ejendomme.
Såfremt tidsfristen overskrides kan evt. opkrævning først ske særskilt efter 1/5-2007.
Sagen er altså ikke en diskussion om den evt. fremtidige dækningsafgifts-promille, men grundlaget for, at dækningsafgift kan opkræves fra første rate 2007, såfremt der senere skulle blive truffet beslutning herom.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen
Bilag:
Ingen
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:Godkendt. Imod stemte Venstre og Dansk Folkeparti (16-8).
Sammenlægningsudvalget
Dato:13.03.06
Init.:JK
Punkt nummer: 49
Kollektiv trafik
J.nr.:13.20.00P05 Sagsnr.: 200502600
Præsentation:
Region Syddanmark forespørger i brev af 28. februar 2006 om oprettelse af trafikselskab i Region Syddanmark.
Kommunaldirektøren indstiller:
· At sammenlægningsudvalget anbefaler, at der oprettes to trafikselskaber - et på Fyn og et i Jylland
· At Middelfart Kommune får tilhørsforhold til det fynske trafikselskab
· At formanden for det kommende Miljø- og Forsyningsudvalg, Ove Andersen, vælges som repræsentant til et ”foreløbigt repræsentantskab”
Sagsbeskrivelse og økonomi:
Lov om trafikselskaber bestemmer, at hvert regionsråd skal etablere et eller flere trafikselskaber. Trafikselskaberne skal med virkning fra 1. januar 2007 varetage lokal- og regional offentlig servicetrafik og den individuelle handicapkørsel.
Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne der anbefaler, at der etableres to trafikselskaber – et for den jyske del af region Syddanmark og et for Fyn. Man anbefaler endvidere, at denne beslutning revurderes når et landsdækkende takstsystem – ”rejsekortet” er klar til drift.
Forberedelsesudvalget for region Syddanmark har på sit møde den 9. februar 2006 tiltrådt forslaget om, at der dannes to trafikselskaber og at dette sendes til høring inden den endelige beslutning.
Der ønskes desuden udpeget et medlem til et foreløbigt repræsentantskab for forberedelsesudvalget som kan forberede arbejdet med det nye trafikselskab.
Der er ikke nogen umiddelbar økonomisk konsekvens af beslutningen, men ny Middelfart Kommune skal indstille sig på at der vil være administrationsudgifter på ca. 1 mio. kr. til det nye trafikselskab som skal indarbejdes i budget 2007.
Forvaltningens bemærkninger:
At Middelfart Kommune har fået udarbejdet rapport om den kollektive trafik i ny kommune med en vurdering af fordele og ulemper ved valg af det ene eller andet trafikselskab m.m. Denne ligger i sagsmappen.
Bilag:
Ingen
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning: Godkendt