11. december 2006
Referat
Møde i Sammenlægningsudvalget 11. december 2006 kl. 17.30 i Byrådssalen på Middelfart Rådhus
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen
Åbent møde
Sammenlægningsudvalget
Dato: 11.12.06
Init.: TA
Punkt nummer: 196
Forslag til betalingsvedtægt for Middelfart Musikskole
J.nr.: 20.07.00.P24 Sagsnr.: 200602742
Præsentation:
Behandling af forslag til betalingsvedtægt for Middelfart Musikskole.
Forvaltningen indstiller:
At forslaget godkendes.
Sagsbeskrivelse:
Musikskolens betalingsvedtægt er et supplement til de godkendte vedtægter for Middelfart Musikskole.
Vedtægten indeholder bestemmelser om takster, betaling, indmeldelse og udmeldelse m. v.
Betalingsvedtægten godkendes af Sammenlægningsudvalget, og kan, når den er godkendt, være grundlag for tvangsinddrivelse via kommunens inkassoafdeling.
Forslaget har været til høring i de 3 nuværende musikskolebestyrelser.
Bestyrelsen i Middelfart foreslår, at § 3 er overflødig, idet vedtægterne definerer Musikskolens indhold.
Bestyrelsen i Nørre Åby foreslår enkelte sproglige præciseringer.
Bestyrelsen i Ejby har ingen bemærkninger.
Økonomi:
Ingen
Forvaltningens bemærkninger:
Sagen bliver behandlet i temaudvalget for Børn- Unge og Fritid på mødet den 5.12.2006. Udvalgets anbefaling foreligger til mødet.
Bilag:
Forslag til betalingsvedtægt for Middelfart Musikskole.
Høringssvar fra de musikskolebestyrelserne i Middelfart og Nørre Aaby.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato: 11.12.06
Init.: TA
Punkt nummer: 197
Forslag til vedtægter for Middelfart Musikskole
J.nr.: 20.07.25.P24 Sagsnr.: 200602741
Præsentation:
Behandling af forslag til vedtægt for Middelfart Musikskole.
Forvaltningen indstiller:
At forslaget godkendes med den ændring, at bestyrelsen bliver udvidet til 9 medlemmer, og det 9. medlem vælges af og blandt skolelederne i kommunen.
Sagsbeskrivelse:
I forbindelse med kommunesammenlægningen mellem Ejby, Nørre Aaby og Middelfart Kommuner sker der en sammenlægning af de tre musikskoler til én. Som en konsekvens heraf skal der udarbejdes nye vedtægter.
I henhold til musikloven skal der udarbejdes vedtægter for Musikskolen. Vedtægterne indeholder bestemmelser om Musikskolens:
§ Navn status og formål
§ Indhold
§ Bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens opgaver, ansvar og bestyrelsesmøder
§ Leder og den daglige drift
§ Økonomi, budget og regnskab
§ Eventuel støttekreds.
Vedtægterne skal godkendes og underskrives af bestyrelsesformanden, byrådet og Kunstrådet.
Forslaget har været til høring i de 3 nuværende musikskolebestyrelser.
Musikskolebestyrelsen i Middelfart foreslår, at:
§ bestyrelsen bliver udvidet med 1 skolelederrepræsentant,
§ der i § 7 bliver tilføjet et afsnit om musikvejlederfunktionen.
Musikskolebestyrelsen i Ejby foreslår, at:
§ bestyrelsen bliver udvidet med en skolelederrepræsentant
Musikskolebestyrelsen i Nørre Aaby tager forslaget til efterretning.
Derudover foreslår bestyrelsen i Middelfart og Ejby nogle sproglige præciseringer.
Økonomi:
Ingen
Forvaltningens bemærkninger:
Vedtægterne tager udgangspunkt i vejledende standardvedtægter, som er udarbejdet af kulturministeren i samråd med Kunstrådet.
Der er i forslaget medtaget 1 byrådsrepræsentant i bestyrelsen, idet Musikskolen synes det er vigtigt med en direkte kontakt til byrådet.
Der udpeges både 1 repræsentant af Musikskolens lærere og 1 repræsentant af folkeskolens musikvejledere. Dette skal sikre samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolen.
Det første valg til den nye musikskolebestyrelse vil ske i begyndelse af 2007. Vi foreslår, at der blandt de 4 valgte forældrerepræsentanter bliver trukket lod om, hvilke, der er valgt for 2 år og hvilke der er valgt for 1 år.
Temaudvalget for Børn- Unge og Fritid behandler sagen på mødet den 5.12.2006. Udvalgets anbefaling foreligger til mødet.
Bilag:
Forslag til vedtægter for Middelfart Musikskole.
Høringssvar fra de 3 nuværende musikskolebestyrelser.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato: 11.12.06
Init.: TA
Punkt nummer: 198
Forslag til Reglement for Folkebiblioteket
J.nr.: 21.00.02P24 Sagsnr.: 200602747
Præsentation:
Forslag til reglement for bibliotekerne i Middelfart Kommune og reglement for institutioners bibliotekslån i Middelfart kommune.
Forvaltningen indstiller:
At forslaget til reglement for bibliotekerne i Middelfart Kommune og reglement for institutioners bibliotekslån i Middelfart Kommune godkendes.
Sagsbeskrivelse:
Forslagene er udarbejdet på baggrund af drøftelser i bibliotekerne, og de er i tråd med de nuværende biblioteksreglementer i de 3 kommuner, ligesom der er taget højde for anbefalinger fra Biblioteksstyrelsen.
Låne- og ordensreglerne indeholder bestemmelser om:
§ Låneret, lånerkort, lånetid
§ Ansvar for lånte materialer, erstatninger
§ Bødetakster ved for sen aflevering, og
§ Ordensregler.
Reglementet for institutioners bibliotekslån er udarbejdet, så det ikke er nødvendigt at lave individuelle aftaler med institutionerne. Reglementet indeholder bestemmelser om:
§ Lån, lånerkort, lånetid
§ For sen aflevering, og
§ Erstatning.
Økonomi:
Ingen
Forvaltningens bemærkninger:
Sagen har været behandlet i temaudvalget for Børn- Unge og Fritid. Udvalget anbefaler forslagene til godkendelse.
Bilag:
Forslag til låne- og ordensregler i bibliotekerne i Middelfart Kommune
Forslag til reglement for institutioners bibliotekslån i Middelfart Kommune.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato: 11.12.06
Init.: TA
Punkt nummer: 199
Forslag til vedtægter for Folkeoplysningsudvalget i Middelfart Kommune
J.nr.: 20.10.00 A00 Sagsnr.: 200602530
Præsentation:
I henhold til folkeoplysningsloven kan byrådet nedsætte et folkeoplysningsudvalg. Byrådet fastsætter nærmere regler for folkeoplysningsudvalgets sammensætning, om valg af udvalgets medlemmer og suppleanter og om udøvelse af folkeoplysningsudvalgets virksomhed.
Forvaltningen indstiller:
At forslaget til vedtægt bliver godkendt med de ændringer, som folkeoplysningsudvalget i Nørre Aaby Kommune foreslår, men uden mulighed for valg af tilforordnede.
Sagsbeskrivelse:
Vedtægten beskriver følgende for folkeoplysningsudvalget:
· Hvilke opgaver udvalget har
· Antal medlemmer i udvalget
· Udvalgets sammensætning af politikere og brugerrepræsentanter, der skal være flertal af brugerrepræsentanter
· Valgperiode, afholdelse af valg til udvalget og hvem der kan vælges
· Konstituering, mødevirksomhed, beslutningsdygtighed, om brugerrepræsentanterne skal have diæter samt sekretariatsbistand
· Klageadgang.
Vedtægten har været til udtalelse i de nuværende folkeoplysningsudvalg i de 3 kommuner. Folkeoplysningsudvalget i Nørre Åby kommune har følgende bemærkninger:
§ § 2 stk. 3, 4, 5, og 6 udgår og bliver en del af stk. 2
§ § 2 stk. ændres, så ”4 medlemmer efter indstilling fra foreninger med aktiviteter for børn og unge” ændres til ”efter indstilling fra foreningerne”. Det samme ændres i § 3 stk. 2.
§ De ligeledes anbefaler, at der bliver mulighed for valg af tilforordnede uden stemmeret.
Folkeoplysningsudvalget i Ejby og Middelfart anbefaler forslaget godkendt.
Økonomi:
Ingen
Forvaltningens bemærkninger:
Forslaget er udarbejdet efter bestemmelserne i folkeoplysningslovens kapitel 9 om administration af loven.
Temaudvalget for Børn- Unge og Fritid behandler sagen på mødet den 5.12.2006, og deres anbefaling forligger til mødet.
Bilag:
Forslag til vedtægt for folkeoplysningsudvalget i Middelfart Kommune.
Høringssvar fra de 3 folkeoplysningsudvalg.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato: 11.12.06
Init.: TA
Punkt nummer: 200
Forslag til styrelsesvedtægt for Ungdomsskolebestyrelsen i Middelfart Kommune
J.nr.: 18.09.02.P24 Sagsnr.: 200602743
Præsentation:
Behandling af forslag til styrelsesvedtægt for Ungdomsskolebesty-relsen i Middelfart Kommune
Forvaltningen indstiller:
At forslaget godkendes.
Sagsbeskrivelse:
I henhold til Ungdomsskoleloven fastsætter ”Ungdomsskolebekendt-gørelsen” regler om valg til ungdomsskolebestyrelsen, og om dens nedsættelse og funktion. Der angives blandt andet, at byrådet udarbejder en vedtægt for ungdomsskolebestyrelsen.
I vedtægten skal der optages bestemmelser om:
§ Bestyrelsens medlemstal og nærmere sammensætning
§ Om der er tillagt elevrepræsentanterne stemmeret
§ De opgaver, der er tillagt bestyrelsen
§ Andre forhold, som byrådet måtte finde anledning til at optage, herunder evt. nærmere regler om fremgangsmåden ved valg af medlemmer til bestyrelsen og retningslinier for indkaldelse af stedfortrædere.
I forbindelse med kommunesammenlægningen mellem Ejby, Nørre Aaby og Middelfart Kommuner sker der en sammenlægning af de tre ungdomsskoler til én. Som en konsekvens heraf skal der etableres en ny ungdomsskolebestyrelse med en ny vedtægt.
Forslaget har været til høring i de 3 nuværende ungdomsskolebesty-relser.
Ungdomsskolebestyrelsen i Middelfart anbefaler forslaget til godkendelse.
Ungdomsskolebestyrelsen i Nørre Åby tager forslaget til efterretning.
Ungdomsskolebestyrelsen i Ejby anbefaler forslaget til godkendelse.
Økonomi:
Ingen
Forvaltningens bemærkninger:
§ Medlemstallet er minimum, idet loven fordrer 7 - 11 medlemmer.
§ Medlemmerne repræsenterer de grupper, som der skal være repræsentanter for.
§ Byrådets repræsentanter foreslås valgt blandt byrådets medlemmer. Det er centralt for Ungdomsskolen at bevare den direkte kontakt til byrådet.
§ Antallet af tilforordnede er minimum. Loven foreskriver, at Ungdomsskoleinspektøren er sekretær for bestyrelsen.
§ Der er ikke længere en repræsentant fra folkeoplysningsudvalget i bestyrelsen. Koblingen til folkeoplysningsudvalget kan opnås på forvaltningsniveau.
§ Øvrige detailbestemmelser fastlægges af ungdomsskolebestyrelsen via forretningsordenen.
Temaudvalget for Børn- Unge og Fritid behandler sagen på mødet den 5.12.2006. Udvalgets anbefaling foreligger til mødet.
Bilag:
Forslag til styrelsesvedtægt for ungdomsskolebestyrelsen i Middelfart Kommune.
Høringssvar fra ungdomsskolebestyrelserne i de 3 kommuner.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato: 11.12.06
Init.: TA
Punkt nummer: 201
Godkendelse af Middelfart Museums vedtægter
J.nr.: 19.03.00 P24 Sagsnr.: 200602860
Præsentation:
Middelfart Museum fremsender nye vedtægter til godkendelse
Forvaltningen indstiller:
At Museets vedtægter godkendes.
Sagsbeskrivelse:
Vedtægterne er godkendt af Museets bestyrelse den 10.10. 2006, og der er i bestyrelsessammensætningen afsat 2 pladser til repræsentanter for Middelfart Kommune.
I forhold til de tidligere vedtægter er der følgende ændringer/præciseringer:
Museet ansvarsområde ændret til Middelfart Kommune.
Det er præciseret, at Museet består af både et statsanerkendt Museum og Lokalhistorisk Arkiv.
I § 7 er arbejdet med budget og arbejdsplan præciseret.
I § 8 er medtaget, at Museets regnskab skal fremsendes til godkendelse ved Middelfart kommune
I § 12 (ophørsparagraffen) er medtaget at ved ophør afgør kulturministeren efter forhandling med Middelfart Kommune, hvorledes der skal forholdes med Museets samlinger.
Økonomi:
Ingen
Forvaltningens bemærkninger:
Sagen bliver behandlet af temaudvalget for Børn- Unge og Fritid på mødet den 5.12.2006. Udvalgets anbefaling foreligger til mødet.
Bilag:
Middelfart Museums vedtægter.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: PH
Punkt nummer: 202
Kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion Fyn
J.nr.: 20.00.00P27 Sagsnr.: 200502014
Præsentation:
Godkendelse af kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion Fyn
Forvaltningen indstiller:
· At aftalen godkendes
· At formanden for BUF udpeges til den politiske styregruppe
· At børn- og ungedirektøren udpeges til den administrative styregruppe
· At der søges godkendelse hos tilsynsmyndighederne
Sagsbeskrivelse:
Formålet med den 4-årige aftale er bl.a:
v At styrke kvaliteten i de kulturelle udbud
v At styrke samarbejdet på tværs af kommunerne
v Af fremme og videreudvikle de kulturelle institutioner og aktiviteter
Med kulturaftalen fastholdes de kulturinitiativer, som hidtil har været understøttet af Fyns Amt. I modsat fald vil midlerne bortfalde.
Der nedsættes en politisk styregruppe med 1 repræsentant fra hver af de 10 parter i aftalen. Styregruppen skal træffe beslutning om overordnet strategi og iværksætte fælles opgaver. Til den politiske styregruppe tilknyttes en administrativ styregruppe med 1 repræsentant fra hver af de 10 parter i aftalen.
Der tilknyttes et kunstfagligt rådgivende råd udpeget efter armslængdeprincippet.
Sekretariatsfunktionen forestås af Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Der er i aftalen opstillet følgende temaer:
o Musik
o Teater og dans
o Museer
o Billedkunst
o Film og medier
o Børn og unge
Til hvert tema er der opstilet mål og resultatkrav. Det er en forudsætning for en aftale at der er er formuleret mål og resultatkrav.
Den kulturelle rammebevilling er endnu ikke indskrevet, da dette beløb udmeldes fra Kulturministeriet. Det forventes, at beløbet mindst modsvarer egenfinansieringen.
Driftstilskud fra Kulturministeriet til specifikke lokalt baserede kulturinstitutioner, som f. eks. museer og musikskole vil tilgå den enkelte kommune til videre disposition.
Kulturaftalen skal søges godkendt hos tilsynsmyndighederne, da den strækker sig over 4 år.
Økonomi:
Der indbetales et rammebeløb på kr. 2,50 pr. indbygger til den fælles pulje, der dækker grundfinansieringen af fælles tiltag. Beløb udgør i alt kr 89.500, og det hører naturligt under det afsatte beløb på kulturpuljen.
Forvaltningens bemærkninger:
Kulturaftalen følger i høj grad den linie, der var grundlag for, at de fynske kommuner for mere end 1 år siden igangsatte arbejdet med udarbejdelse af fælles kulturaftale, og som alle kommuner principielt har tilsluttet sig.
Kulturaftalen hindrer ikke, at der sideløbende arbejdes med at lave en mindre 1-årig kulturaftale for Trekantområdet, da der ikke er væsentlige sammen fald mellem temaerne i de to aftaler.
Kulturministeren har den 23.11.06 i pressemeddelelse meddelt, at der er besluttet at oprette en på kr 24. mill. til at styrke kulturlivet uden for hovedstadsregionen. Pengene skal fortrinsvis uddeles i tilknytning til de kulturaftaler, som der for tiden indgås mellem Kulturministeriet og lokalområder
Bilag:
Aftalen
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: TN
Punkt nummer: 203
Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Middelfart Kommune
J.nr.: 00.01.00.P24 Sagsnr.: 200602097
Præsentation:
I følge lov om social service § 13 skal byrådet, efter udtalelse fra forældrebestyrelserne i dagtilbuddene, fastsætte en vedtægt for styrelsen af de kommunale dagtilbud.
Styrelsesvedtægten regulerer forhold omkring forældrebestyrelser, herunder valg og kompetence.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til styrelsesvedtægt og dette forslag har været udsendt til høring hos forældrebestyrelserne og i MTSU for børn og unge. Forvaltningens forslag er revideret med hensyntagen til de indkomne høringssvar.
Forvaltningen indstiller:
at det reviderede forslag til styrelsesvedtægt godkendes.
Sagsbeskrivelse:
Styrelsesvedtægten regulerer forhold omkring forældrebestyrelser, herunder valg og kompetence.
Der lægges op til, at forældrebestyrelsen består af 7 forældrerepræsen-tanter i dagplejen og 4/5 i vuggestuer og børnehaver. Samt 3 medarbejderrepræsentanter i dagplejen og 1/2 i daginstitutionerne.
Forvaltningens bemærkninger:
Forslaget er udarbejdet på baggrund af vejledning nr. 35 af 4. marts 1998 om forældrebestyrelser i dagtilbud til børn efter lov om social service.
Forvaltningen foreslår at vedtægten er gældende fra 1. januar 2007.
Der er indkommet 18 høringssvar.
En del høringssvar anbefaler,
· at der skal være flere medarbejderrepræsentanter – dagplejere- i bestyrelsen for dagplejen.
I nogle svar gives der udtryk for,
· at det vil forsinke ansættelsesprocessen, hvis dagplejebesty-relsen skal have indstillingsret ved ansættelse af dagplejere.
Nogle anbefaler,
· at valg til bestyrelse afholdes i april pga., at en del børn overflyttes til tidlig-SFO 1. marts.
Andre foreslår,
· at valget skal være afholdt inden udgangen af oktober.
Det anbefales fra flere sider,
· at ordet ”beslutningsprotokol” udskiftes med ordet ”referat”.
”Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet”, anbefales udskiftet med ”referatet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet”, da referatet ofte renskrives på computeren til næste møde.
Bilag:
Revideret forslag til styrelsesvedtægt for dagtilbud i Middelfart Kommune.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.:TEPM
Punkt nummer: 204
Godkendelse af vedtægter for Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S
J.nr.: 13.03.00 P24 , Sagsnr.: 200602811 (00.01.00 P24 - 200601125)
Præsentation:
I anledning af kommunesammenlægningen og omlægning af forbrændingskapaciteten, skal medlemskommunerne godkende nye vedtægter for Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS).
Forvaltningen indstiller:
At vedtægterne godkendes
At sammenlægningsudvalget vælger 1 bestyrelsesmedlem og 1 stedfortræder, der begge skal være medlemmer af sammenlægningsudvalget.
Sagsbeskrivelse:
Trekantområdets Varmetransmissionsselskab har fremsendt nye vedtægter til godkendelse hos medlemskommunerne, og oplysninger om, hvor i vedtægterne der er foretaget ændringer. Vedtægterne er godkendt af bestyrelsen for TVIS på bestyrelsesmødet den 3. november 2006. Vedtægterne skal træde i kraft den 1. januar 2007.
Vedtægterne vedrører hovedsageligt ændringer i forhold til at Børkop Kommune bliver en del af Ny Vejle Kommune. Der er ændringer i vedtægternes §7.2, §7.3 og §7.4 om fordelingen af bestyrelsesmedlemmer. Børkop kommunes bestyrelsesmedlem tildeles Ny Vejle Kommune, så Middelfart Kommune fremover har 1 bestyrelsesmedlem, Fredericia Kommune har 3 bestyrelsesmedlemmer, Kolding Kommune har 2 bestyrelsesmedlemmer og Vejle Kommune har 3 bestyrelsesmedlemmer.
I forhold til udpegning af bestyrelsesmedlemmer er der foretaget ændringer således, at Fredericia, Kolding og Vejle kommuner skal udpege 1 bestyrelsesmedlem, der er medlemmer af bestyrelsen af et varmeforsyningsselskab, der modtager varme fra TVIS. Kolding Kommune har dog mulighed for at udpege 2 medlemmer med denne baggrund. De øvrige bestyrelsesmedlemmer skal være medlem af en kommunalbestyrelse. Middelfart Kommunes bestyrelsesmedlem og stedfortræder skal som hidtil være medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Vedtægternes § 9.4 er ændret, så beslutning om ændring af vedtægterne, samarbejde med andre selskaber og opløsning af selskabet, fremover kun skal godkendes af tre fjerdedele af interessentkommunerne.
Endvidere er der ændringer i vedtægternes bilag D, som vedrører fordelingsnøglen for varmeaftaget for TVIS, i forbindelse med nedlæggelse af Middelfart Forbrændingsanlæg, og udbygning af TAS forbrændingsanlæg i Kolding.
Økonomi:
Ingen
Forvaltningens bemærkninger:
På grund af nedlæggelse af affaldsforbrændingsanlægget i Middelfart, og udbygning af affaldsforbrændingsanlægget i Kolding, ændrer vedtægterne fordelingsnøglen for Middelfart Kommunes varmeaftag, der forhøjes til 495 TJ/år (jf. vedtægternes bilag D). Teknik- og Miljøforvaltningen har drøftet den ændrede fordelingsnøgle med Middelfart Fjernvarme, som ikke havde bemærkninger til ændringen af fordelingsnøglen, hvilket er meddelt til TVIS.
Forvaltningen har ikke bemærkninger til de øvrige ændringer af vedtægterne, som vedrører bestyrelsens sammensætning og stemmeflertals i afgørelser om vedtægtsændringer, samarbejde, og opløsning af interessentskabet.
Bilag:
Forslag til nye vedtægter
Oplysninger fra TVIS om, hvad der er ændret i vedtægterne, og kopi af de nuværende vedtægter foreligger i sagen.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: TDL
Punkt nummer: 205
Godkendelse af Betalingsvedtægt for Kloakforsyningen i Ny Middelfart Kommune.
J.nr.: 06.00.00P24 , Sagsnr.: 200602639
Præsentation:
Der skal vedtages en ny betalingsvedtægt for kloakforsyningen i Ny Middelfart Kommune til erstatning for de tre gamle betalingsvedtægter.
Forvaltningen indstiller:
At betalingsvedtægten godkendes
Sagsbeskrivelse:
Der er udarbejdet forslag til Betalingsvedtægt for kloakforsyningen i Ny Middelfart Kommune i medfør af lov om betalingsregler på spildevandsanlæg.
De tre kommuner har hidtil i stort omfang fulgt Miljøstyrelsens standardvedtægt for kommunale betalingsordninger. Der er derfor ikke store forskelle på de tre betalingsvedtægter. Det nye forslag til betalingsvedtægt følger ligeledes i stort omfang standardvedtægten.
Ændringer i den nye betalingsvedtægt i forhold til de tidligere vedtægter:
Tilslutningsbidraget for år 2007 er beregnet anderledes end det vil blive beregnet de kommende år. Vandafledningsbidraget er fastsat til kun at være et variabelt bidrag. Kommunens bidrag for afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje er fastsat til 2,5% af anlægsudgifterne. Disse forudsætninger er brugt i forbindelse med Sammenlægningsudvalgets vedtagelse af budgettet.
Betalingsvedtægten fastslår, at hvis en ejendom udtræder af den offentlige kloakering for tag- og overfladevand (f.eks. p.g.a. nedsivning af regnvand), så skal der tilbagebetales 40% af det gældende tilslutningsbidrag. Det gælder kun ejendomme i områder, der er specielt udpeget i splidevandsplanen (normalt kun fælleskloakerede områder). Den regel har hidtil kun været gældende i Middelfart Kommune
Betalingsvedtægten har d. 15. november 2006 været behandlet i Miljø- og Forsyningsudvalget, som anbefaler vedtægten til godkendelse i Sammenlægningsudvalget.
Økonomi:
Er indarbejdet og vedtaget i budget 2007
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen
Bilag:
Betalingsvedtægten
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: GØ
Punkt nummer: 206
Godkendelse af Tømningsregulativ for hustanke i Ny Middelfart Kommune.
J.nr.: 06.01.20P24, Sagsnr.: 200602759
Præsentation:
Der skal vedtages et nyt tømningsregulativ for hustanke (septiktanke, trixtanke og tilsvarende bundfældningstanke) i Ny Middelfart Kommune som erstatning for de tre gamle regulativer.
Forvaltningen indstiller:
At tømningsregulativet godkendes
Sagsbeskrivelse:
Der er udarbejdet forslag til tømningsregulativ for hustanke i Ny Middelfart Kommune. Regulativet er udarbejdet i medfør af spildevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999).
Ændringer i det nye regulativ i forhold til de tidligere regulativer:
Ejby Kommunes nuværende tømningsordning omfatter ikke sommerhuse, men alle sommerhuse vil være omfattet af den nye ordning.
Ejere af ejendomme, som har behov for at få tømt deres tank oftere end tømningsordningen tilbyder, skal selv stå for at bestille entreprenør og afholde udgiften dertil. I Middelfart Kommune er der i dag en særskilt pris for ekstra tømning.
Tømningsregulativet har d. 15. november 2006 været behandlet i Miljø- og Forsyningsudvalget, som anbefaler regulativet til godkendelse i Sammenlægningsudvalget.
Økonomi:
Er indarbejdet og vedtaget i Budget 2007.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Tømningsregulativ for hustanke i Middelfart Kommune.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: boor
Punkt nummer: 207
Midlertidig arbejdsmiljøpolitik
J.nr.: 200602858 Sagsnr.: 81.00.00 P21
Præsentation:
Sammenlægningsudvalget skal tage stilling til midlertidig Arbejdsmiljøpolitik for Middelfart Kommune gældende fra 1.1.2007.
Forvaltningen indstiller:
At Sammenlægningsudvalget godkender midlertidig Arbejdsmiljøpolitik.
Sagsbeskrivelse:
Da det er et krav fra arbejdstilsynet, at der forefindes en arbejdsmiljøpolitik og da der endnu ikke er en afklaring af de værdier og det ledelsesgrundlag der skal være gældende for Middelfart Kommune, er der udarbejdet en midlertidig politik.
Forslaget til den midlertidige Arbejdsmiljøpolitik lever op til de minimumskrav der stilles til en sådan.
Forslaget har været drøftet i MT-HSU, der indstiller det til godkendelse i Sammenlægningsudvalget.
Økonomi:
Politikken har ikke budgetmæssige konsekvenser.
Forvaltningens bemærkninger:
Arbejdsmiljøpolitikken skal ses som en overordnet politik med en række delpolitiker, som rygepolitik, alkoholpolitik.
Bilag:
Forslag til midlertidig Arbejdsmiljøpolitik, Middelfart Kommune, 2007
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: MA
Punkt nummer: 208
Forslag til retningslinier for gratialer, gaver og kommunale receptioner for personalet
J.nr.:81.15.00G01 Sagsnr.: 200602772
Præsentation:
Sammenlægningsudvalget skal tage stilling til retningslinier for gratialer, gaver og kommunale receptioner.
Forvaltningen indstiller:
At Sammenlægningsudvalget godkender retningslinier for gratialer, gaver og kommunale receptioner.
Sagsfremstilling:
En arbejdsgruppe under det midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg har udarbejdet forslag til retningslinier for gratialer, gaver og kommunale receptioner.
Arbejdsgruppens forslag er behandlet i Direktion og det midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg, der bakker op om forslaget.
Den nye kommunes første 25 års jubilar har jubilæum den 1. januar 2007, hvorfor der gerne skal træffes beslutning herom inden årsskiftet.
Forslaget er som følger:
Gratialer:
Medarbejderne modtager gratialer svarende til 50% af løntrin 24 ved 25, 40 og 50 års jubilæum uanset beskæftigelsesgrad.
Beløbet svarer pt. til 10.222 kr.
Kommunale receptioner:
Der kan afholdes reception ved afsked, pensionering, elevdimission samt 25, 40 og 50 års jubilæer.
Arbejdspladsen kan stille egne lokaler til rådighed i forbindelse med receptioner i ovenstående tilfælde. Rimelige udgifter i forbindelse med receptionen kan bevilges af forvaltningens/institutions budget.
Gaver:
Middelfart Kommune giver en gave i forbindelse med 25, 40 og 50 års jubilæum samt pensionering. I alle andre sammenhænge er det en lokal beslutning om, der skal være en opmærksomhed fra arbejdspladsen.
Økonomi:
Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Bilag:
Notat om gratialer, kommunale receptioner og gaver.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: EB
Punkt nummer: 209
Oplæg til sammenlægning af taxiområdet i forbindelse med strukturreformen.
J.nr.:22.11.00P00, Sagsnr.: 200502331
Præsentation:
Arbejdsgruppens forslag til sammenlægning af taxiområdet i Ny Middelfart Kommune.
Forvaltningen indstiller:
at oplægget godkendes, hvor der ved genopslag af taxi-tilladelser, skal ske tilslutning til bestillingskontor,
at den allerede eksisterende tlf.-vagtordning mellem Ejby og Nørre Aaby skal fortsætte
at vognmænd i landdistrikterne skal give bestillingskontoret ved Taxa Fyn besked, når de ikke kan nå ture indenfor rimelig tid for kunderne,
at vognmænd i Middelfart fortsætter som hidtil, dog således at de ved spidsbelastninger eller ved fravær i landdistrikterne skal være villige til at hjælpe med at dække områderne ind, således at kunder ikke skal vente i urimelig tid.
Sagsbeskrivelse:
Lovgrundlag er ”Bekendtgørelse af lov om taxikørsel m.v., lovbekendtgørelse (LBK) nr. 517 af 24.06.1999” samt ”Bekendtgørelse om taxikørsel m.v. BEK nr. 220 af 21.03.2000”.
Tilladelser/godkendelser:
· Tilladelser til taxi- limousine – og sygetransportvirksomhed udstedt før kommunalreformens ikrafttræden bevarer gyldigheden efter den 01.01.2007.
· Førerkort til taxier, limousiner og sygetransportkøretøjer udstedt før kommunalreformens ikrafttræden er ligeledes gyldige efter den 01.01.2007.
Hvis det er foreneligt med hensynet til publikumsbetjeningen, kan den kommune, der har udstedt en taxitilladelse, efter aftale med indehaveren undtage en taxitilladelse fra at blive tilsluttet et bestillingskontor. Bestemmelsen findes i lovens § 10, stk. 2 hvor fritagelse kan ske, såfremt vognmanden fortrinsvis skal betjene et bestemt geografisk område, beliggende uden for en samlet bymæssig bebyggelse.
Efter at der har været afholdt fællesmøde med alle taxivognmænd i Ejby og Nørre Aaby med repræsentanter fra Middelfart Taxa og fra bestillingskontoret Taxa Fyn, og hvor de efterfølgende igen har holdt møde uden repræsentanter fra kommunen, er der kommet følgende oplæg fra mødet, som arbejdsgruppen bakker op om.
Oplæg fra Taxivognmænd
Ny Middelfart kommune dækker over et stort geografisk område. For at øge de besatte kilometer er vi nødt til at samarbejde omkring servicering af kunderne.
Alle kræfter skal sættes ind på at samarbejde for at den samme gode service overfor vores kunder opretholdes. Vi skal overbevise den nye kommune om at et samarbejde mellem de nuværende tilladelses-indehavere er vejen frem.
Der er en reel risiko for at borgere i ”randområderne” vil få sværere ved at få fat i en taxi. Desuden har det været svært at efterkomme efterspørgslen på banegården i Middelfart i visse perioder. Dette skal søges undgået. I spidsbelastningsperioderne kl. 8.30 til 11.00 og 14.30 til 16.30 på Banegården, vil der ske et udvidet samarbejde.
Vores indstilling til kommunen er, at man opretholder situationen som den er i dag. Hvor de landvognmænd der findes i dag ikke har tilslutningspligt. Ved et forretningsskifte skal der være tilslutningspligt til et bestillingskontor for de nye vognmænd. Ved tildeling af nye / flere tilladelser til en af de eksisterende vognmænd, skal der ske tilslutning til et bestillingskontor.
Økonomi:
Ingen.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen bemærker, at den bedste løsning ville være, at alle vognmænd i Nørre Aaby og Ejby blev tilsluttet bestillingskontor, således at alle kunne få tildelt ture fra bestillingskontoret. Vognmændene er imod denne tvungne ordning pga. økonomien i at være tilsluttet. Arbejdsgruppen bakker derfor op om oplægget fra Taxivognmændene, hvor alle vognmænd ad åre ved naturlig afgang, vil blive tilsluttet bestillingskontor.
Bilag:
Arbejdsgruppens oplæg – Sammenlægning af Taxiområdet.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Udsat og sendes tilbage til udvalget.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: EB
Punkt nummer: 210
Ansøgning om forhøjelse af maksimaltakster for taxikørsel i Middelfart Kommune
J.nr.:22.11.00 S29, Sagsnr.: 200502648-10
Præsentation:
Middelfart Taxa søger om takstregulering på baggrund af tilsvarende ansøgning godkendt af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune.
Forvaltningen indstiller:
at sammenlægningsudvalget godkender maksimaltaksterne som ansøgt, herunder indførelse af ny takst for 7- og 8-personers vogne.
at taksterne godkendes under forudsætning af tilsvarende godkendelse i Byrådet i Odense i decembermødet den 05.12.2006.
at maksimaltaksterne træder i kraft fra den 01.01.2007 i hele den nye Middelfart kommune.
Sagsfremstilling:
Forvaltningen bemærker:
at det tidligere er besluttet at følge Odenses takster generelt, dog afvigende med et kørestolstillæg som følger Fredericia og Trekantområdet,
at de ansøgte takster er i fuld overensstemmelse med Odense Kommunes,
at By- og Kulturudvalget i Odense den 21.11.2006 har godkendt en forhøjelse af taxitaksterne på 5,0%,
at der indføres en ny takst for de store vogne, som kan medtage 7 og 8 passagerer, således som det også er gældende i Odense, i erkendelse af at det ikke er attraktivt at købe en storvogn. En væsentlig årsag til at vognmænd fravælger de 7- og 8-personers vogne er, at økonomien ikke er attraktiv, set i forhold til høj anskaffelsespris og store afskrivninger.
at kopi af Odense kommunes takster samt dagsorden for by- og kulturudvalget og beslutning ligger i sagen,
at takststigningen kan få indflydelse på de øvrige forvaltningers kørselsudgifter.
Bilag:
Forslag til maksimaltakster for taxikørsel i Ny Middelfart Kommune
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.:tf
Punkt nummer: 211
3. budgetopfølgning pr. 30/9-2006 Middelfart
J.nr.:00.01.00Ø09, Sagsnr.: 200602785-9
Præsentation:
Sammenlægningsudvalget skal godkende bevillinger, som er givet på de gamle kommuners Byråd, såfremt disse overstiger 100.000 kr.
Middelfart Byråd indstiller:
At Sammenlægningsudvalget godkender 3. budgetopfølgning pr. 30/9-06 for Middelfart Kommune.
Sagsbeskrivelse og økonomi:
3. budgetopfølgning er gennemført pr. 30/9-06 med følgende resultat:
Samlet søges der om tillægsbevillinger på 10.979 mio. kr.
Efter en grundig gennemgang af kommunens serviceudgifter, viste opgørelsen, at kommunen ved vedtagelse af tillægsbevillingerne ved 3. budgetopfølgning, ville have serviceudgifter på 5,2 mio. kr. mere end det tilladte niveau.
Derfor blev der iværksat et arbejde med at finde løsningsforslag, og der blev fundet løsninger på i alt 5,2 mio. Disse løsningsforslag blev behandlet sammen med budgetopfølgningen og kan læses i vedlagte bilag.
Middelfart Kommune forventer således ikke efter 3. budgetopfølgning merforbrug vedr. serviceudgifterne i forhold til det genåbnede budget.
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen.
Bilag:
Dagsordenstekst til Middelfart Byråd.
Tillæg til dagsorden – løsning på serviceudgiftsniveau.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.:JJ
Punkt nummer: 212
Sammensætning af Beredskabskommission for perioden 01.01.2007 til 31.12.2009
J.nr.: 00.01.00P15 Sagsnr: 200602937
Præsentation:
Byrådet skal efter Beredskabslovens §9 nedsætte en Beredskabskommission til den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet.
Forvaltningen indstiller:
At beredskabskommissionen sammensættes af 7 medlemmer, bestående af borgmesteren, politidirektøren og 5 medlemmer af Middelfart Byråd. Byrådets medlemmer vælges i forbindelse med konstitueringen.
At den valgte beredskabskommission suppleres med 2 observatører repræsenterende Beredskabsforbundets Middelfartkreds samt Middelfart Brandkorpsforening.
Sagsbeskrivelse:
Byrådet træffer bestemmelse om kommissionens sammensætning. Kommissionen, hvis medlemstal skal være ulige, skal bestå af borgmesteren, der er formand, politidirektøren og et flertal (der ikke behøver at være byrådsmedlemmer) valgt af byrådet.
Byrådet udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.
I beredskabskommissionen i den gl. Middelfart Kommune er kredslederen for Beredskabsforbundet medlem, og Middelfart Brandkorpsforening har plads som observatør.
Den samordnede beredskabskommission for Ejby og Nr. Aaby Kommuner har 2 medlemmer, som ikke er byrådsmedlemmer samt Beredskabsforbundets regionsleder som observatør.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.:MMW
Punkt nummer: 213
Vision for Middelfart Kommune
J.nr.: 00.01.00P15 Sagsnr: 200602937
Præsentation:
Der er udarbejdet et forslag til vision for Ny Middelfart kommune. Visionsforslaget er baseret på ideer og forslag fra offentligheden og Sammenlægningsudvalgets hidtidige udmeldinger. Visionen skal anvendes som ledetråd for det daglige arbejde og bliver den centrale, og strategiske, del af Middelfartplanen (Kommuneplan).
Forvaltningen indstiller:
o at det udarbejdede forslag vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger efter planlovens bestemmelser.
o at det udarbejdede forslag drøftes med offentligheden på borgermøder.
Sagsbeskrivelse:
Den politiske styregruppe har på sit møde den 16.02.05 drøftet muligheden for at opstarte et arbejde med en vision for Ny Middelfart Kommune. Den 13.06.05 afholdte kommunalbestyrelses- og byrådsmedlemmerne i Nørre Aaby, Ejby og Middelfart et visionsseminar. Visionsseminaret tog udgangspunkt i et oplæg om de udfordringer, som de nye kommuner står over for i disse år. Herefter blev en række forskellige emner, der kunne være relevante for visionen drøftet.
Efter drøftelserne, og på baggrund heraf, blev et forslag til vision udarbejdet af Niras Konsulenterne. (Det er siden tilrettet og husstandsomdelt, ultimo 2005, under titlen ”Middelfart Kommune – nu og i fremtiden” (gul folder))
Det politiske fællesmøde har den 18.08.05 indstillet, at udkastet til vision behandles af Sammenlægningsudvalget i 2006 og derefter skal ud i høring før endelig vedtagelse.
Den 09.01.06 behandlede Sammenlægningsudvalget visionen, samt et forslag til visionens anvendelse og den videre proces. Det blev besluttet at der skulle indkaldes ideer og forslag til vision med udgangspunkt i det eksisterende materiale (overordnet vision og 4 delvisioner). Herefter skulle der produceres et forslag til visioner – Middelfartplanens visionsdel, der skal sendes i offentlig høring (det er her vi står nu). Visionsforslaget kan efter offentlig høring endeligt vedtages, få kommuneplanstatus og anvendes som fundament for formulering af politikker og planer.
Der blev afholdt en ide indkaldelse til udarbejdelse af visionsforslag i perioden 18. januar til 27.03.06. I perioden blev der afholdt to offentlige møder hhv. den 06. marts i Middelfart samt den 13.03.06 i Ejby. Møderne forløb særdeles konstruktivt. Der deltog ca. 270 borgere ved møderne.
I forbindelse med de to afholdte visionsmøder, i hhv. Middelfart og Ejby, indkom der over 55 dokumenter med visionsforslag. I perioden modtog Ny Middelfart Kommune 66 breve og e-mails med visionsforslag.
Alt materialet blev samlet i et Inspirationskatalog, der blev offentlig tilgængeligt.
Sammenlægningsudvalget holdte et møde den 12.06.06, hvor inspirationskatalog m.v. blev drøftet med henblik på formulering af et forslag til vision.
Efter analysearbejde af ideer og forslag foreslås det at visionen indeholder følgende delvisioner.
· Oplevelser i fællesskab
· Service i samspil
· Udvikling gennem vækst
· Læring og uddannelse hele livet
· Ud i naturen
· Borgere i form
Visionsforslaget er således et koncentrat af ideer og forslag.
Mange af de konkrete ideer og forslag, der indgår i inspirationskataloget og ikke direkte fremgår af visionsforslaget kan med fordel fortsat anvendes, eksempelvis i forbindelse formulering af politikker med mere.
Økonomi:
Ingen.
Bilag:
Forslag til vision
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Borgermøde 22.1.07 i gl. Nørre Aaby.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: VN
Punkt nummer: 214
Middelfartplanen.
J.nr.: 00.01.00P15 Sagsnr: 200602937
Præsentation:
Notat om rammerne for udarbejdelse af Middelfartplanen til godkendelse i Sammenlægningsudvalget.
Forvaltningen indstiller:
o at de beskrevne rammer for Middelfartplanen samt den overordnede tidsplan godkendes.
Sagsbeskrivelse:
Med henblik på at skabe en sammenhængende strategisk plan for Middelfart Kommune er der udarbejdet et notat om rammerne for udarbejdelse af denne plan: Middelfartplanen.
Middelfartplanen bliver Middelfarts kommuneplan og mere end det - den vil omfatte alle Byrådets gældende, strategiske planer.
Med Middelfartplanen skabes et samlet dokument, spændende fra vision over strategi til mål og rammer for den kommunale virksomhed og for Middelfart Kommunes udvikling. Dermed er grundlaget skabt for en helhedsorienteret planlægning. Dokumenterne vil være:
Vision
Forudsætningsredegørelse
Trekantområdets fælles planstrategi
Strategi for lokal Agenda-21
Hovedstruktur:
Trekantområdet Danmarks fælles hovedstruktur
Middelfart Kommunes politikker
Retningslinier for arealanvendelse
Rammer for lokalplanlægning
Alle elementer i Middelfartplanen bliver til i dialog med Kommunens borgere, brugere, interesseorganisationer, erhvervsliv, institutioner og andre aktører, som kan bidrage på det enkelte område/tema. Således skabes der et bredt ejerskab til planlægningen i Middelfart Kommune. Det gøres bl.a. ved at bruge Planlovens bestemmelser for inddragelse og høring.
Der arbejdes med en dynamisk kommuneplan – med løbende vedtagelser/ajourføring. Alle politikker kan og skal ikke laves på én gang. Der vil derfor skulle laves en tidsplan for, hvornår den enkelte politik bliver udarbejdet. Ikke mindst for at gøre det synligt over for borgere og brugere, hvornår det enkelte politikområde diskuteres og hvor de har mulighed for indflydelse.
Middelfartplanen skal fremme helhedssynet på kommunens virke. De enkelte politikker i Middelfartplanen skal udarbejdes efter en ensartet metode, hvilket vil fremme overblikket og genkendeligheden.
Det skal være muligt for Kommunens borgere at finde vision, strategi og politikker og mål for Kommunen på ét sted: I Middelfartplanen på Kommunens hjemmeside.
Middelfartplanen skal på den måde udgøre den ”røde tråd” i Kommunens virke.
Økonomi:
Ingen.
Bilag:
Notat om Middelfartplanen er tidligere udleveret.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.:OEKLD
Punkt nummer: 215
Mål-, ramme- og effektstyringsmodel.
J.nr.: 00.18.00 A00, Sagsnr.: 200602915
Præsentation:
Hvordan skal den politiske og administrative styringsmodel se ud i Middelfart Kommune. Der er nu udarbejdet et forslag til en mål, - ramme- og effektstyringsmodel indeholdende forslag til hvordan vi kan formulere vores mål, måle effekten af dem, samt hvilke dokumenter som kunne være omdrejningspunktet i målstyringsprocessen.
Forvaltningen indstiller:
at den udarbejdede mål-, ramme- og effektstyringsmodel godkendes.
Sagsbeskrivelse:
Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan skal den politiske og administrative styringsmodel se ud?
Overordnet set baserer modellen sig på Sammenlægningsudvalgets vision, En dynamisk middelfartplan, hvor der efterhånden vil blive udarbejdet politikker fra de forskellige politiske udvalg og en mål- ramme og resultatstyringsmodel, der konkretiserer visioner, politikker og planer i egentlige handlinger. På den baggrund er der udarbejdet forslag til mål- ramme og effektstyringsmodel.
Sammenlægningsudvalget har allerede gjort sig tanker om, hvilken retning styringen af kommunen skal tage. De går i retning af, at der skal være en
· lydhør og dialogbaseret styring af kommunens virksomhed
· stor vægt på en slank, effektiv og udviklingsorienteret organisation
· kvalitet i de kommunale servicetilbud, der som minimum er på niveau med de omkring liggende kommuner.
Det overordnede formål med styringsmodellen er at sikre, at Byrådets visioner, mål og strategier omsættes i handling, og at handlingerne er koordineret således, at hele organisationen arbejder i samme retning.
Styringsmodellen skal desuden sikre og håndtere dialogen mellem alle lag i organisationen om hvordan visioner og mål skabes og opnås.
Bilag:
Forslag til mål- ramme- og effektstyring er tidligere udleveret.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: KB
Punkt nummer: 216
Forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år
J.nr.: 16.00.42.P00 Sagsnr.: 200602939
Præsentation:
Forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år.
Forvaltningen indstiller:
· at der tilbydes forebyggende hjemmebesøg til alle borgere over 75 år, som ikke modtager både praktisk bistand og personlig pleje.
· at der arrangeres temadage om livsstilssygdomme som et alternativ til det 2. hjemmebesøg, hvis den forebyggende medarbejder finder det relevant.
Sagsbeskrivelse:
Ifølge ”Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre” skal Kommunalbestyrelsen tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere over 75 år.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere fra ordningen, som modtager både personlig og praktisk hjælp.
Tilbuddene tilrettelægges efter behov, men borgeren har ret til mindst to besøg årligt.
Ordningen fungerer i de tre kommuner i dag med små lokale forskelle.
Forvaltningen foreslår, at det tilbydes forebyggende hjemmebesøg til de borgere, der ikke modtager både personlig hjælp og praktisk bistand. Borgere, som modtager både personlig hjælp og praktisk bistand, får årligt besøg af visitator og har jævnlig kontakt til kommunens medarbejdere.
Som et forsøg vil vi gerne erstatte det ene årlige besøg med et tilbud om deltagelse i temaarrangementer, hvor der oplyses om livsstilssygdomme, og hvad man selv kan gøre for at forbedre sin sundhed.
Det vil være den forebyggende medarbejder, som skønner, om borgeren skal tilbydes at deltage i disse arrangementer som et alternativ til det 2. årlige besøg.
Temaudvalget for Handicap-, psykiatri- og sundhedsområdet, der behandlede forvaltningens forslag på deres møde den 21. november 2006, anbefaler forslaget.
Økonomi:
Der er ansat to medarbejdere til at løse opgaven, og det vurderes at være passende.
Forvaltningens bemærkninger:
Med den nye sundhedslov forpligtes kommunen til at vægte det forebyggende arbejde. Med de foreslåede temaarrangementer vil der blive et tilbud til de ældre af oplysende karakter, og det er vurderingen, at disse tilbud også kan være attraktive for nogle af de borgere, som ikke i dag ønsker at modtage forebyggende hjemmebesøg.
Bilag:
Ingen.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Sendes i høring i Ældreråd og Handicaprådet.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: KB
Punkt nummer: 217
Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af Båring Skole
J.nr.: 82.00.00S08, Sagsnr.: 200601310
Præsentation:
Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af Båring Skole.
Da regnskabet udviser et overskud på over 100.000 kr. skal regnskabet godkendes af Sammenlægningsudvalget.
Kommunalbestyrelsen i Nørre Aaby indstiller:
· at anlægsregnskabet godkendes og at af det overskydende beløb på kr. 218.180
· anvendes kr. 26.000 til et anlægsarbejde vedr. hegn – NIC,
· anvendes kr. 30.000 til lys på parkeringsplads ved Hal 3,
· overføres kr. 33.000 til ekstra anlægspulje, så denne udgør kr. 441.000,
· anvendes kr. 26.840 som anlægsmidler til Føns Beboerforening,
· anvendes kr. 77.608 som anlægsmidler til Rolund Forsamlingshus
· restbeløbet tilføres kassebeholdning samt
· at ovennævnte rådighedsbeløb tillige frigives.
Sagsbeskrivelse:
Kommunalbestyrelsen vedtog den 26. februar 2003 en bevilling på 11.348.000 kr. til renovering af skolen. Renoveringen omfatter SFO 1 og 2, specialklasserække, værkstedshus, omklædning og musik, multihal og pædagogisk servicecenter.
På møde den 28. april 2004 blev der i forbindelse med behandling af byggeregnskab givet en tillægsbevilling på 200.000 kr.
Anlægningsarbejderne er nu færdige og anlægsregnskabet jfr. nedenfor kan godkendes.
Økonomi:
Anlægsregnskab
Bevilling
Regnskab
Overskud.
Udgifter
11.548.000 kr.
11.238.688 kr.
309.312 kr.
Fordelingen af udgifterne:
Projektering/rådgivning
1.213.000 kr.
Kontrakt vedr. hovedentreprise
9.318.968 kr.
Håndværkerudgifter
36.928 kr.
Inventar og apparatur
335.773 kr.
Uforudseelige omkostninger
177.524 kr.
Øvrige udgifter
156.495 kr.
Total
11.238.688 kr.
Udgifterne er afholdt således:
2003
9.788.036 kr.
2004
1.450.652 kr.
I alt
11.238.688 kr.
Forvaltningens bemærkninger:
Anlægsregnskabet for skolerenoveringen udviser et overskud på 309.312 kr.
I forbindelse med skolerenoveringen blev der udført kloakrenovering, og denne udgift i 2004 på 101.132 kr. er efter Kommunalbestyrelsens beslutning finansieret af bevillingen til skole-renoveringen.
Anlægsarbejdet med kloakrenoveringen er afsluttet med regnskab 2004.
Der har været en forskydning på 10.000 kr. ved overførsel af restrådighedsbeløb fra 2003 til 2004 mellem skolerenoveringsprojekterne, og nettooverskuddet kan derfor opgøres til 218.180 kr.
Nettooverskuddet – 218.180 kr. – er overført til 2006, men da skolerenoveringen er afsluttet, kan nettooverskuddet tilføres kassen.
Bilag:
Ingen.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: VN
Punkt nummer: 218
Vedtægter for Klagerådet fra 2007.
J.nr.:16.08.20P24 Sagsnr.: 200602802
Præsentation:
Sammenlægningsældrerådet har udarbejdet forslag til vedtægter for klagerådet i Middelfart Kommune fra 2007.
Forvaltningen har indledningsvist gennemgået vedtægterne og har foreslået visse ændringer. Forslag til vedtægter med forvaltningens ændringer er sendt i høring ved Sammenlægningsældrerådet, de nuværende 3 kommuners klageråd, det ny fælles Handicapråd og invalideorganisationerne DSI.
Vedtægterne fremsendes nu til Sammenlægningsudvalgets godkendelse.
Forvaltningen indstiller:
at forslag til vedtægter for Klagerådet i Middelfart Kommune godkendes med følgende ændringer:
o I § 2 tilføjes som første sætning: ”Klagerådets virksomhed foregår i møder”.
o I § 2 ændres: ”Forvaltningen for ældreområdet” til: ”Socialforvaltningen”.
o I § 3 ændres sætningen gældende for medlemmer valgt af Ældrerådet til: ”Stedfortrædere valgt af Ældrerådet er ikke personlige stedfortrædere og indtræder ved midlertidigt fravær på omgang og efter tur”.
o I § 4 ændres sidste linie til: ”Klagerådet fastsætter i enighed selv sin forretningsorden”.
o I § 7 tilføjes: ”jævnfør retssikkerhedslovens § 36, stk. 2” efter: ”...regler og takster”.
o I § 7 ændres: ”borgmestersekretariatet” til: ”Staben under kommunaldirektøren”.
Sagsbeskrivelse:
Byrådet nedsætter jvf. retssikkerhedslovens § 34 et klageråd.
Klagerådets opgave (retssikkerhedslovens § 34) er todelt:
drøfter, vurderer og videreformidler klager over afgørelser om tilbud efter § 71 og § 72 i lov om social service (pr. 1/1 2007 § 83 og § 84 - indholdet er det samme), og
følger udviklingen på området og medvirker til, at opgaverne løses i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætninger.”
Klagerådet består af 6 medlemmer: (retssikkerhedslovens § 35)
3 medlemmer vælges blandt ældrerådets medlemmer
2 medlemmer udpeges af Byrådet.
1 medlem udpeges af invalideorganisationerne i Middelfart. Medlemmet skal være under 60 år og modtage Social pension og have fast bopæl i Ny Middelfart.
De 2 byrådsmedlemmer udpeges på det konstituerende møde i Middelfart Byråd.
Klagerådet vælger selv sin formand blandt de 3 ældrerådsmedlemmer.
Vedtægter samt forvaltningens umiddelbare forslag til ændringer er sendt i høring. Høringsfrist er d. 8. december 2006. Der er ved dagsordenens udarbejdelse indkommet bemærkninger fra Klagerådene i Nørre Aaby og Middelfart kommuner samt fra Sammenlægningsældrerådet. Klagerådet i Nørre Aaby anbefaler ændringsforslagene, Sammenlægningsældrerådet har fremsendt indsigelse til visse af bestemmelserne (gennemgået under forvaltningens bemærkninger) og Middelfart klageråd har oplyst, at de 3 medlemmer udpeget af Ældrerådet og nuværende medlemmer af Sammenlægningsældrerådet, tilslutter sig Sammenlægningsældrerådets høringssvar vedrørende vedtægterne og at de politisk udpegede medlemmer i Klagerådet er enige i ændringsforslagene.
Økonomi:
Såfremt det besluttes at betale transport udgifter vil der være økonomiske udgifter. Omfanget er ikke beregnet.
Forvaltningens bemærkninger:
På baggrund af de hidtil indkomne høringssvar (klagerådene i Nørre Aaby og Middelfart kommuner samt fra Sammenlægningsældrerådet) har forvaltningen gennemgået vedtægterne og forslag til ændringer på ny, og har følgende bemærkninger og forslag:
Til vedtægtens § 2:
Der foreslås en tilføjelse om, at Klagerådets virksomhed foregår i møder.
Sammenlægningsældrerådet har i høringssvaret oplyst, at man ikke kan tiltræde dette forslag med den begrundelse, at det vil begrænse og forringe Klagerådets virksomhed og borgerens mulighed for at få belyst deres klagesager.
Bestemmelsen om, at klagerådets virksomhed foregår i møder, er den almindeligt gældende bestemmelse for alle politiske organer - at når sagerne behandles, så foregår det i møder, der er indkaldt til på rette vis, hvorfra der skrives referat o.s.v.
Klagerådets medlemmer kan frit tale med en klager eller andre borgere, eller på anden måde opsøge oplysninger, der kan belyse en sag og forbedre grundlaget for klagerådets behandling af sager. Klagerådets medlemmer har til enhver tid ret til at gøre de observationer, de mener er nødvendige, til belysning af en sag, og bestemmelsen om, at Klagerådets virksomhed foregår i møder, hindrer ikke dette.
På den baggrund er det forvaltningens opfattelse, at tilføjelsen ”Klagerådets virksomhed foregår i møder” ikke vil begrænse og forringe Klagerådets virksomhed og borgerens mulighed for at få belyst deres klagesager. Det foreslås derfor, at bestemmelsen fastholdes.
Desuden foreslås, at Forvaltningen for ældreområdet ændres til Socialforvaltningen.
Til vedtægtens § 3:
I Sammenlægningsældrerådets forslag til vedtægter er det anført, at stedfortræderfunktionen for de medlemmer, der er valgt af Ældrerådet, går på omgang og efter tur ved midlertidigt fravær.
Jvf. retssikkerhedslovens § 35 stk. 4 vælges der en stedfortræder pr. medlem.
Til forvaltningens forslag om at slette bestemmelsen om, at stedfortræderfunktionen går på tur, har Sammenlægningsældreudvalget i sit høringssvar bemærket, at det ikke er et krav, at den enkelte stedfortræder knyttes personligt til et bestemt klagerådsmedlem.
Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen om stedfortræderfunktionen for de medlemmer, der er valgt af Ældrerådet præciseres og ændres til: ”Stedfortrædere valgt af Ældrerådet er ikke personlige stedfortrædere og indtræder ved midlertidigt fravær på omgang og efter tur.”
Til vedtægtens § 4
I forslaget til vedtægter er anført, at Klagerådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Til forvaltningens forslag om, at Byrådet godkender forretningsordenen bemærker Sammenlægningsældrerådet, at man ikke kan tiltræde ændringen og fastholder, at det er Klagerådet selv, der fastsætter sin forretningsorden.
Det er gennemgående i retssikkerhedsloven, at Klageråd og Byråd samarbejder omkring klagerådets virksomhed. Forvaltningen foreslår derfor, at bestemmelsen præciseres og ændres til: ”Klagerådet fastsætter i enighed selv sin forretningsorden”.
Til vedtægtens § 7
Transport udgifter
I vedtægtsforslaget er anført, at medlemmerne får dækket transportudgifter til deres virke.
Jvf. retssikkerhedslovens § 36 stk. 2 kan byrådet beslutte, at de medlemmer af klagerådet, der ikke er medlemmer af byrådet, skal have diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Det bemærkes, at der ikke tidligere har været dækket den form for udgifter til klagerådene eller handicaprådene.
Sekretariatsbistand
Klagerådet er en selvstændig forvaltningsmyndighed og klagerådet og dets sekretariat er derfor undergivet forvaltningsloven om indhentelse og videregivelse af oplysninger, tavshedspligt mv. Sekretariatsfunktionen bør være adskilt fra den del af forvaltningen, der har ansvaret for ydelser til borgerne. I dette tilfælde Socialforvaltningen.
Forvaltningen foreslår derfor, at sekretariatsfunktionen varetages af Staben under kommunaldirektøren.
Bilag:
Følgende bilag er tidligere udsendt:
· Ældrerådets forslag til vedtægter for klagerådet.
· Uddrag af Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (LBK nr. 858 af 08/08/2006).
· Høringssvar fra Sammenlægningsældrerådet.
· Høringssvar fra Nørre Aaby klageråd.
· Høringssvar fra Middelfart klageråd.
Eventuelle yderligere høringssvar, der indkommer efter udsendelse af dagsordenen, vil blive eftersendt eller udleveret på mødet.
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt med de rettelser som fremgår af borgmester Steen Dahlstrøms indlæg, som tilgår sagen.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Lukket møde:
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: SA
Punkt nummer: 219
Aftale
J.nr.: 14.00.10 Ø54 Sagsnr.: 200602935
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen.
Tillægsdagsorden
Åbent møde
Sammenlægningsudvalget
Dato:11.12.06
Init.: PR
Punkt nummer: 220
Beskæftigelsesplan for 2007
J.nr.: 15.00.00P22 Sags nr.: 200601995
Præsentation:
Den statslige - og den kommunale del af jobcentret har udarbejdet beskæftigelsesplan for 2007.
Forvaltningen indstiller:
At Sammenlægningsudvalget godkender beskæftigelsesplan 2007
Sagsbeskrivelse:
I det nye beskæftigelsessystem, der træder i kraft 1. januar 2007, skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, dels for den samlede indsats i jobcentret, dels for henholdsvis den statslige og kommunale del af indsatsen. Beskæftigelsesplanen skal være statens og kommunens fælles plan for, hvordan jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år.
Selvom det ikke i lovgivningen har været forudsat, at der i 2006 skal udarbejdes en egentlig beskæftigelsesplan for 2007, har Arbejdsmarkedsstyrelsen været enige med KL om at anbefale, at kommuner og stat for 2007 udarbejder en ”light” udgave af beskæftigelsesplanen, som et led i forberedelsen af de nye jobcentre. Vedrørende den statslige del af indsatsen afventer den endelige godkendelse vedtagelsen af Finansloven for 2007
Økonomi:
Ingen
Forvaltningens bemærkninger:
Planen har været forelagt Beskæftigelses og Arbejdsmarkedsudvalget på møde den 3. oktober 2006. Udvalget tilkendegav opbakning til planens indhold og målsætninger. ”Der bør dog tilføjes et afsnit, der præciserer samarbejdet med fagforeninger og a. kasser”. Udkastet sendes til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd forud for behandling i Sammenlægningsudvalget
Forvaltningen har efterfølgende præciseret samarbejdet med fagforeninger og a. kasser.
Planen har efterfølgende været forelagt Det Lokale Beskæftigelsesråd på møde den 14. november. Rådet anbefaler, at Beskæftigelsesplan for 2007 godkendes. Formand og næstformand for rådet har udarbejdet høringssvar til Sammenlægningsudvalget
Bilag:
Beskæftigelsesplan for 2007.
Høringssvar til Beskæftigelsesplan 2007
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen
Sammenlægningsudvalg
Dato: 11.12.06
Init.: HOA
Punkt nummer: 221
Ansøgning om anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb indenfor ældreområdet i Ejby Kommune
J.nr.: 00.01.00S03 Sagsnr.: 200601310
Præsentation:
Der søges om godkendelse af anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb på i alt kr. 770.000 indenfor ældreområdet i Ejby Kommune.
Tillægsbevillinger over 100.000 kr. kræver godkendelse i Sammenlægningsudvalget.
Kommunalbestyrelsen i Ejby indstiller:
· At sammenlægningsudvalget godkender meddelt anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb på i alt kr. 770.000 indenfor ældreområdet.
Sagsbeskrivelse:
På ældreområdet er der konstateret behov for yderligere udgifter vedr.:
· Implementering af IT-system på Ældreområdet kr. 386.000 i forbindelse med kommunesammenlægning.
· Inventaranskaffelse på Egebo, Gelsted Plejecenter og Brenderup Dagscenter kr. 384.000.
Det er ikke muligt at kompensere udgifterne indenfor den samlede ramme til serviceudgifter.
Økonomi:
Likviditetstræk på kr. 770.000 i 2006
Forvaltningens bemærkninger:
Ingen
Bilag:
Ingen
Kompetence:
Sammenlægningsudvalget.
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen
Lukket møde:
Sammenlægningsudvalg
Dato: 11.12.06
Init.: JK
Punkt nummer: 222
Salg af grund
J.nr.: 13.06.02 G 01 Sagsnr.: 200600844 TF
Beslutning:
Godkendt.
Fraværende: Flemming Hyggi Jensen, Morten Weiss-Pedersen, Gunner Lorentsen