Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Smart Energi i Hjemmet

Ny videnportal for boligejerne i projektet. I Middelfart Kommune får boligejere i projekt ”Smart Energi I Hjemmet” nu adgang til data om hvor stort et energiforbrug deres bolig har, og en række andre spændende energianalyser er på vej.

Siden vinteren 2012 har en række boligejere fået installeret Smart Energi Teknologi i deres hjem. Teknologien har nu i en lang periode stået og målt boligens energipræstation. Boligejerne i projektet har også fået installeret et styringssystem fra Passivsystems, der vha. avancerede algoritmer regulerer varmen på en sådan måde, at boligejeren vil opleve bedre komfort samtidig med at energiregningen bliver mindre – alt sammen uden at der efterisoleres, monteres nye vinduer eller lignende energiforbedringer.

Boligejerne får nu indsigt i data
Installationsarbejdet, dataopsamling, bearbejdning af data og efterfølgende udvikling af portal er en udfordrende sag. Og nu er første variant af portalen www.seih.dk tilgængelig for boligejerne i projektet. "Blot en uge efter at boligejerne har fået adgang til deres portaler og læst rapporterne, har vi fået positive tilbagemeldinger gennem telefon og e-mail. Særligt har de enkelte boligejere, været meget glade for at se hvilke reelle besparelser de har haft i fyringssæsonen. Vi venter stadig på at flere boligejere gennemlæser deres rapporter og ringer ind til os, så det ser vi frem til." udtaler fagekspert fra Bolius, Rados Nenadovic.

En af projektets ambitioner er nemlig, at portalen kan give de informationer og analyser, der motiverer boligejerne til at lave energiforbedringer i deres boliger.

Vigtigt pilotprojekt for Danmark
Projekt "Smart Energi I Hjemmet" er et samarbejde mellem Realdania, Passivsystems, Middelfart Kommune, Statens byggeforskningsinstitut, Klima- energi- og bygningsministeriet, en række energiselskaber samt BOLIUS. Det er det først projekt i større skala, hvor data om:

meteorologi, indeklima, energi, bygningsoplysninger og beboersammensætning samles og analyseres. Den kombination af data vil bl.a. kunne give mulighed for det første såkaldte "termiske energimærke", hvor det er husets faktiske energipræstationer, der beskrives.

Hotlinen er åben
Ved Boligejernes Videnscenter, BOLIUS, sidder Jeanette Strandly Mikkelsen og Rados Nenadovic klar til at give uddybende vejledning om energiforbedringer til boligejerne i projektet. Herom udtaler Rados "Som pilotprojekt får vi utrolig meget ud af at hjælpe boligejerne, der alle er meget hjælpsomme med at fortælle os hvad der er godt og hvad der er knap så godt. En af ambitionerne er jo at bidrage til en national platform, der skal hjælpe boligejere til en bedre bolig på nationalt plan."

Det er direktør i Bolius Ulrik Heilmann enig i "Der er ingen tvivl om, at boligens energipræstationer betyder mere og mere for oplevelsen og værdien af boligen. Vi vil se at energi, arkitektur og funktion i boligen bliver opfattet mere og mere ligeværdige. Derfor er det vigtigt for Bolius at være aktiv partner i dette projekt, og bidrage til samt følge og formidle informationer om boligernes energipræstationer.Vi får meget værdifuld indsigt i dette projekt, især pga. de mange konstruktive boligejere som deltager i projektet," slutter Ulrik Heilmann.

Yderligere Information vedrørende portalen

Bolius, fagekspert: Bolig og energi, Rados Nenadovic tlf. 2335 3601

Bolius, fagekspert: Bolig og energi, Rados Nenadovic tlf. 2335 3601

Bolius, fagekspert: Bolig og energi, Jeanette Strandly Mikkelsen tlf. 2160 9927

Bolius, Direktør Ulrik Heilman, tlf. 2488 3150,

PassivSystems, projektleder, Per Jørgensen, tlf. 3175 1527

Middelfart Kommune, Klimachef Morten Mejsen Westergaard, tlf. 2054 4795

 

Sidst opdateret af Benjamin Runge
06. juli 2016