Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Ny servicebutik med hjælpemidler

PRESSEMEDDELELSE: Mandag den 1. september slog Middelfart Kommune dørene op til en ny servicebutik med hjælpemidler i tidsvarende og handicapvenlige lokaler ved siden af brandstationen på Mandal Alle 17B i Middelfart. Så nu er det let, selv at møde op og få repareret rollatoren, udleveret en transportkørestol eller andre mindre hjælpemidler.

Der er tænkt på tilgængelighed for de, som har brug for kommunale hjælpemidler i den nye servicebutik. Personalet har mulighed for straks at vurdere, om du er berettiget til hjælp og kan udlevere den med det samme.

Anita Vind Ritterbusch fra Hjælpemiddelgruppen fortæller:
”Vi er blevet taget rigtig godt imod af de første kunder, som nyder at kunne køre lige til døren og komme til med det samme. Nu har jeg også mulighed for at indstille fx rollatoren, så den passer til vedkommende. Der er stadig ventetid på nogle hjælpemidler, men med mindre hjælpemidler som transportkørestole, gribetænger, badetaburetter osv., så kan vi på stedet vurdere, om du er berettiget til et hjælpemiddel, ellers er der mulighed for at leje det.”

I servicebutikken taler du med en terapeut, og hvis du er berettiget og det ikke kræver yderligere oplysninger eller dokumentation, så kan terapeuten bevilge hjælpemidlet og give dig det med, hvis det er på lager.

I servicebutikken kan vi også foretage mindre reparationer og justeringer af rollatorer og transportkørestole ligesom du her kan aflevere hjælpemidler, som du ikke længere har behov for.

Borgmester Steen Dahlstrøm glæder sig over den nye butik: ”Det er positivt, at borgerne nu kan komme hurtigere til og få hjælp med det samme. De nye rammer er fuld ud tilgængelige, så det gør det nemmere at komme ind i butikken, hvis man fx er dårligt gående. Der er parkering lige ved døren og så skal alle bare vænne sig til at køre ud på Mandal Alle ved siden af brandstationen”.

Tidligere havde hjælpemiddelgruppen til huse i kælderen under Skovgade plejecenter i cen-trum af Middelfart og nu skal man køre en lille tur ud i industrikvarteret for at finde de nye tidsvarerende lokaler.

Læs meget mere om vores nye servicebutik og reglerne for bevilling af hjælpemidler på kom-munens hjemmeside http://www.middelfart.dk under borger>handicap og psykiatri> hjælpe-midler eller hent en folder på rådhuset eller biblioteket.

Yderligere oplysninger:
Borgmester Steen Dahlstrøm. Tlf.: 8888 5009/4015 1858
Hjælpemiddelgruppen 8888 4703 daglig telefontid fra 11.00-13.00 eller henvend dig direkte i Servicebutikken, som har åben mandag, tirsdag onsdag fra 10.00-12.00 og torsdag fra 13.00-16.00.

.Anita og hjælpemidlerneServicebutikken

Sidst opdateret af Benjamin Runge
06. juli 2016