Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Smart energi i hjemmet

ENERGI: Middelfart Kommune gør nu en ekstra indsats for at få nedbragt energiforbruget hos private i kommunen. Midlet hedder ”Smart Energi I Hjemmet” og stilles gratis til rådighed for borgerne i en periode.

- Vi har lige fået 16 sæt ”Smart Energi I Hjemmet”, der kan installeres hos interesserede boligejere i Middelfart Kommune”, fortæller borgmester Steen Dahlstrøm.

Smart Energi I Hjemmet er et projekt, hvor Realdania, Statens Byggeforskningsinstitut, PassivSystems Nordic, Klima- Energi- og Bygningsministeriet, lokale energiselskaber sammen med Middelfart Kommune og omkring 200 boligejere kan teste ”Smart Energi teknologi” i en periode.

- Teknologien, som vi gerne vil prøve sammen med boligejerne i Middelfart, kan blive banebrydende for energibesparelser og godt indeklima i danske boliger. Det gælder om at slå til hurtigt, da der er først til mølle princip, forklarer Steen Dahlstrøm.

Teknologien anvendes til flere ting. Dels til automatisk at skabe energibesparelser og bedre indeklima i boligerne. Dels til at skabe en viden, hvorved boligejerne kan få kvalificeret fjernrådgivning til at skabe endnu bedre energiforbedringer.
For at deltage i projektet er der nogle kriterier, du og din bolig skal opfylde.

Indledningsvist skal du kunne sige ja til følgende:

Du bor i et enfamiliehus
Dit hus er bygget mellem 1950 og 1970
Din varmekilde er fjernvarme
Der er internet i din bolig
Huset overholder danske VVS- og El-standarder
Du vil svare på projektspørgsmål i løbet af projektet
Du vil ikke sælge eller bortgive teknologien i projektperioden
Du har ikke planer om at skifte din varmeinstallation lige foreløbig
Du anvender radiatorer til primær opvarmning
Du giver projektet tilladelse til at indhente data fra energiselskaberne angående forbrug o.l. til analysearbejde
Projektet kan vederlagsfrit sende data fra din bolig til projektet.

Hvis du kan sige ja til ovennævnte, er der en meget stor chance for, at du vil få den gratis Smart Energi Teknologi installeret kvit og frit. Teknologien kan styre husets energiforbrug, så du og din familie kun bruger den energi, I lige nøjagtig har brug for. Du kommer altså til at spare både energi og penge.

Læs mere om projektet på http://www.seih.dk/ eller ring til Klimachef Morten Mejsen Westergaard tlf. 2054 4795, hvis du har spørgsmål vedrørende projektet.
Hvis du vil være med, kan svare ja til spørgsmålene, gør du følgende: Send en e-mail til morten.westergaard@middelfart.dk eller ring til klimachef Morten Mejsen Westergaard tlf. 2054 4795.





12.juni 2013

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015