Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Velkommen til ambulancen

Der var højt humør på Brandstationen på Mandal Alle i Middelfart i dag, da Borgmester Steen Dahlstrøm og Falcks regionsdirektør, Erik Møberg skulle synkron klippe den røde snor og indvie ambulanceberedskabets nye adresse hos Middelfart Brandvæsen. Tirsdag flyttede Falcks ambulanceberedskab nemlig officielt ind på brandstationen i Middelfart, hvorefter Falck nedlægger sin egen station.

Og der må klippes

velkommen til ambulancen

Både Middelfart Kommune, brandvæsenet og Falck ser frem til den nye hverdag med ambulancetjeneste og brandvæsen under samme tag, og forventningen er, at det vil styrke det samarbejde, som i forvejen kendes fra skadestederne, og at man kan samarbejde i forbindelse med både øvelser og faglige drøftelser.

Velkommen om bord!
Borgmester Steen Dahlstrøm glæder sig over, at ambulance og brandvæsen nu får fælles adresse. ”Middelfart Brandvæsen har i forvejen et rigtig godt samarbejde med Falck, men med samarbejde under fælles tag, så er jeg sikker på, at synergien bliver endnu bedre. Ambulancekørselen og brandvæsenet i Ejby har i mange år haft stor glæde af fælles adresse, nu får vi i Middelfart rigtig gode fælles fysiske rammer til at understøtte samarbejdet. Det glæder mig meget”, sagde borgmesteren.

Også Falcks regionsdirektør, Erik Møberg, havde set frem til indflytningen: ”Der er glædeligt, at vi nu er kommet hertil, idet vi snakkede sammen om muligheden for år tilbage i et andet projekt. Jeg er ikke i tvivl om, at når medarbejderne fra henholdsvis Middelfart Brandvæsen og Falck kommer tættere på hinanden i dagligdagen, så vil det også komme til udtryk, når de mødes ude på skadestedet - så det er en god og fornuftig løsning med bofællesskabet”.

Falcks ambulance fik sin egen plads i garagen sammen med brandkøretøjerne, og redderne får fælles faciliteter med Middelfart Brandvæsen. I dagligdagen vil bofællesskabet styrke samarbejdet, vurderer også beredskabschef Claus Lund.

”Det faglige niveau styrkes, og det er klart, at samarbejdet, som i forvejen er rigtigt godt, vil få yderligere løft, når vi kender hinanden. Desuden vil vi også drage fordel af hinanden under øvelser og faglige drøftelser. Sidst men ikke mindst, så er det glædeligt, at vi kan få endnu mere udnyttelse af brandvæsnets fremragende faciliteter i fremtiden”, siger Claus Lund.

 

17. januar

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015