Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Skab sammenhæng og undgå en vestfynsk flaskehals

Flere tog på Vestfyn giver en stigning fra 4-6 tog timen, lyder det i Trafikstyrelsens ”Trafikplan for den statslige jernbane 2012-27”. Der er tale om bl.a. lyntog mellem Odense og Århus, som skal tænkes sammen med gods og regionaltrafikken på en strækning, som i forvejen er hårdt belastet. Det er en bekymring, som i weekenden fremgik af et samlet høringssvar fra Assens, Fredericia og Middelfart kommuner til Trafikstyrrelsen.

Middelfarts borgmester Steen Dahlstrøm er bekymret for om regionaltogene bliver presset ud til fordel for nye lyntog. Han peger på yderligere undersøgelser:
”Vi ønsker at sikre rettidige regionaltog på strækningen Odense-Fredericia, som i dag er hårdt presset i myldretiden. Hvis der skal flere tog på strækningen end der er i dag, så vil vi opfordre til, at Trafikstyrrelsen undersøger muligheden for at udvide jernbanenettet og skabe pladsen til de nye såkaldte ’time-tog’ mellem Odense og Århus. På den måde bevarer vi regionaltogene og sikrer fortsat en ordentlig forbindelse mellem Odense og Fredericia”.

Tænk trafikkorridoren i Østjylland med helt til Odense
I høringsvaret lyder det fra de tre kommuner:
”Der mangler derfor en afklaring af, hvordan det øgede antal tog på strækningen, sammen med godstog og regionaltog, vil kunne indpasses på den i forvejen hårdt belastede strækning, hvor der i myldretiden er en udnyttelsesprocent på 79%”, hvor beregninger siger, at en strækning allerede er fuldt udnyttet ved 70%.

Udover den manglende afklaring, så efterlyser kommunerne, en bredere trafikmæssig sammenhæng, og at strækningen til Odense medtænkes i en analyse af trafikken i korridoren i Østjylland.

Trafik og Vejchef i Middelfart Kommune Uffe Høybye forklarer:
”Vi ved, at Østjylland står overfor en større omstrukturering af trafiksystemet og det fremgår også af Regeringens ”Grøn transportpolitik” fra 2009, at den nye time-model for lyntog mellem Odense og Århus vil kræve betydelige nyanlæg. Vi ønsker, at en analyse også ser på om kapacitetsudfordringen kan løses med nye spor eller vigespor på strækningen, så nye hurtigtog kan køre uafhængigt af regionaltogenes stop.”

Erritsø nyt trafikknudepunkt i Trekantområdet
Høringsvaret gør også opmærksom på en mulig etablering af en station i Erritsø, som på baggrund af trafikstyrrelsens egne passagertal kvalificerer som standsningssted for IC-tog.

Du kan læse hele høringsvaret her:

Yderligere oplysninger:
Middelfart Kommune:
Borgmester Steen Dahlstrøm. Tlf.: 8888 5009/4015 1858
Trafik og Vejchef Uffe Høybye. Tlf.: 8888 4840/2311 4890

 

05. december

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015