Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

PRESSEMEDDELELSE: Succeskurset ”Bliv din egen energikonsulent” gentages

Efterårets aftenskolesucces gentages. På kurset lærer du om energirenovering af privatboligen og hvordan man griber opgaven an fra start til slut – fra termofotograferingen til valg af energirenoveringen eller alternativ energikilde.

Interessen for energibesparelser i boliger vil stige
Borgmester Steen Dahlstrøm er særdeles tilfreds med pilotprojektet og ser perspektiver. Tilbagemeldingerne fra første projekt var overraskende gode, der var fuldt fremmøde og flere boligejere har allerede vist interesse for næste kursus. Der er et par justeringer i forhold til sidste kursus. Denne gang kommer der mere fokus på vedvarende energi og personlig rådgivning fra byggefolk.

Borgmester Steen Dahlstrøm håber andre kursusudbydere og kommuner vil udbrede budskabet om de mange potentielle energibesparelser, der ligger og venter i folks privatboliger:
”Jeg tror ikke det er sidste gang, vi ser kurser af denne slags. Det meget nemt at kopiere og tilpasse lokale omstændigheder. Samtidig vidner det også om, at forskellige parter er interesseret i at gå sammen, og skabe den slags kurser for borgerne. Borgerne vil have helhedsløsninger og det mener jeg dette kursus giver boligejerne. Det passer perfekt til Middelfart Kommunes grønne vækststrategi og jeg er glad for, at vi på denne måde skaber et Energicentrum på Byggecentrum, hvor kurset holdes” udtaler borgmester Steen Dahlstrøm.

På kurset får du:
Termofotograferet dit hus, gennemgået termofotografierne, du lærer om vigtige ting ved energirenovering, beregning af energibesparelser og finansiering af energirenoveringer. Du lærer om fremtidige krav og varmetabsramme for boliger. Du lærer om vedvarende energikilder, såsom solceller. Dertil får du mulighed for at drøfte dine aktuelle ønsker og udfordringer med en håndværker, der er uddannet energivejleder.

Kurset udvikles og gennemføres af Middelfart Kommune, Grøn Erhvervsvækst, Byggecentrum, Pettinaroli, TRE-FOR og lokale håndværkere.

Tilmelding, program og vilkår ses på: http://www.folofejby.aftenskole.dk/kurser-/bliv-din-egen-energikonsulent.aspx

Vel mødt!

Yderligere Information:
Skoleleder Lissen Christensen, Tlf. 64491463 eller mobil 61384161
Energianalytiker Henrik Frandsen, tlf. 8888 4782
Klimachef Morten M. Westergaard, tlf. 2054 4795
Borgmester Steen Dahlstrøm, tlf. 8888 5009/40151858

23.august 2013

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015