Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

PRESSEMEDDELELSE - Fjelsted Harndrup Børneunivers

Der er officiel indvielse af Fjelsted Harndrup Børneunivers fredag den 15. juni, men allerede nu er børneuniverset i fuld gang med at vokse og tage form.

Onsdag d 7. marts var der valg til den nye Fællesbestyrelse for Fjelsted Harndrup Børneunivers. Der var mødt ca. 60 mennesker op til denne aften, hvor der også var information og dialog om børneuniversets fremtid. Der var god gejst og positiv energi i forhold til at udvikle børneuniverset, som bl.a. handler om at skabe en pædagogisk sammenhæng for børnene. Der var god opbakning i forhold til at få valgt en ny Fællesbestyrelse, som træder i kraft 1. august. Den nye bestyrelse skal i samarbejde med personalet i gang med at arbejde med visioner, strategier og mål for børneuniverset.

En af de større opgaver som personalet i hele børneuniverset er i gang med, og som har et længere tidsforløb er at få drøftet og beskrevet de pædagogiske sammenhænge mellem børnehave, SFO og skole.

Leder af børneuniverset, Else Hansen udtaler:
”Det er og bliver en spændende og lærerig proces, som også vil være med til at bibringe personalet imellem, en fælles forståelse af hvor er det, vi kan være stærke sammen og dermed styrke børneuniverset til gavn for vores børn og elever og til glæde for deres forældre.”

Den pædagogiske leder for Børnehave og SFO Gitte Eriksen har allerede sat samarbejdet på dagsordnen. Det har de børn fra børnehaven, som startede i tidlig SFO kunne se ved deres opstart i marts, hvor en børnehavepædagog er fulgt med børnene over i SFO’en for at være med til at give en tryg opstart i tidlig SFO. Personalet i børnehave og SFO har allerede udvidet deres kendskab til hinanden fra årets start ved fx at samarbejde om vinterferien.
Udover arbejdet med børneuniversets fælles hjemmeside, fælles personale intra, fælles forældreintra og planlægning af en fælles tur d. 10.maj for alle børn, elever og alle personaler, så glæder Gitte Eriksen og Else Hansen sig over er at dagplejen i Fjelsted Harndrup-området nu også er at finde fysisk på børneuniversets matrikel, da de har fået deres eget hus til heldagslegestue.

Er der yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Else Hansen tlf. 8888 5526 eller
Gitte Eriksen tlf. 8888 5470

Børneunivers

Børneunivers

Børneunivers

08. marts 2012

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015