Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

PRESSEMEDDELSE: Cykelkampagne: Vi cykler stadig til arbejde

Hold dig glad og sund – oplev indian summer og udsigten til efterårets gode dage fra din cykel på vej til og fra arbejde. Du læste rigtigt! - Prognosen for cykelstierne i Middelfart Kommune siger mindre regn end forventet og mulighed for at udfordre kollegerne i kampen om præmierne i ”Vi cykler stadig til arbejde-kampagnen” fra 19. september til 16. oktober 2011.

Middelfart Kommune følger op på forårets ”Vi cykler til arbejde - kampagne” med kampagnen ”Vi cykler stadig til arbejde” og opfordrer kommunens virksomheder til at fortsætte det gode cykeltråd ind i efteråret.

Kampagnen afholdes her i efteråret, hvor sindet typisk indstiller sig på overskyede, regnfulde dage med lys på cyklen. Virkeligheden er ofte en anden; flot efterårsvejr er noget vi meget ofte cykler i.

Dårlige undskyldninger godtages ikke
Vi vil gerne være med til at være med til at støtte op om de flittige cyklister som hele foråret og den regnvåde sommer har trampet glade i pedalerne, men som måske benytter den typiske undskyldning for at stoppe med dårligt vejr, når efterårshimlen tripper med de første regndråber.

Godt for både krop og miljø
Borgmester Steen Dahlstrøm glæder sig over initiativet og slår på fordelene for deltagerne: - ”Både din krop, dit helbred og miljøet vinder, når du vælger cyklen frem for bilen. En daglig cykeltur bidrager til et længere og sundere liv med større mentalt overskud og øget modstandskraft over for sygdomme. Via kampagnen vil vi gerne motivere flere til at hoppe på cyklen, og når man er fælles om det på arbejdspladsen, så bliver det meget lettere. Det giver lidt ekstra kampgejst at være en del af et hold, der konkurrerer mod andre hold.” Udtaler Borgmesteren og håber mange ansatte i Middelfart Kommunes mange virksomheder vil tage udfordringen op.

Efterår med regn og slud på cykelstierne er en skrøne
Selvom det regner noget af dagen er det jo ikke sikkert, det regner, når man skal cykle, hvilket er en del af pointen med kampagnen. Forestillingen om dagligt gennemblødte cyklister undersøges af deltagerne på egen krop og resultatet bliver tydeliggjort i deltagerskemaet over kampagneperioden på 4 uger. Vi er ret sikre på, at du kommer til at cykle i tørvejr meget af tiden.
En del af kampagnen består i at gætte, hvor mange cykelture til og fra arbejde, der tilbagelægges i regnvejr inden kampagnestart og herefter løbende at registrere, hvor mange regnvejrsture det så rent faktisk bliver til.

Ugentlige præmier, sundhedstjek og biograftur
Cykelkampagnen varer fra 19. september til 16. oktober 2011 og det er naturligvis gratis at deltage. Som ekstra motivation til cyklisterne er der indlagt konkurrencer i kampagnen.  Hver uge kan heldige vindere cykle af sted med nyt lækkert cykeludstyr, et hold pr. uge kan få tjek på deres sundhed og to vindere vil stå med nye cykler, ved kampagnen afslutning.
Torsdag den 3. november kl. 17.00 afholdes kampagnens afslutningsarrangement, hvor hovedpræmien udtrækkes og kampagnens deltagere inviteres i biografen.

Bliv holdkaptajn for dit eget cykelhold
For at deltage skal man gå ind på hjemmesiden http://www.vicyklerstadig.dk/ og under Middelfart Kommune tilmelde virksomhedens hold og hente deltagerskemaet. Så er man i gang og det er helt gratis!

Cykler uden grænser
’Vi cykler stadig til arbejde’ startede i 2010 som et pilotprojekt i Middelfart Kommune og er udviklet i samarbejdet Cykler uden grænser/Radeln ohne Grenzen. Dette dansk-tyske samarbejde er medfinansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, hvor partnerne fra tysk side, er kommunerne Kiel og Flensborg og fra dansk side, kommunerne Esbjerg, Kolding, Svendborg og Middelfart (lead partner).
I 2011 cykler kampagnen videre i de fire danske kommuner. Det betyder, at vi opfordrer virksomheder, der har afdelinger i flere af kommunerne: Esbjerg, Kolding, Svendborg og Middelfart til at konkurrerer mod afdelinger i de andre kommuner. Det vil f.eks. være dejligt at se Føtex Middelfart, der deltog i kampganen sidste år i Middelfart, udfordre Føtex i Esbjerg, Kolding og Svendborg.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger omkring kampagnen kan fås hos:
Morten Westergaard (Klimachef), tlf. 8888 4795
Henrik Christoffersen (Trafik og vej), tlf. 8888 4880 eller
Christa Boisen (Teknik- og miljøforvaltningen), tlf. 8888 4797



01.september 2011

Sidst opdateret af Administrator
27. marts 2015