Middelfart Kommune Logo
Forårs billeder

    Middelfart-modellen

    I Middelfart er vi kendte for vores 'Middelfart-model' som bygger på rentabel energirenovering af offentlige bygninger.
    I Norden vurderer man, at der er op til 30-70% besparelser på energi at hente ved at renovere vores bygninger. Det er et stort potentiale, når vi på én og samme tid sparer penge og sparer miljøet for kommende års CO2-udledning.

    Om Middelfart-modellen
    Teknik og miljødirektør Thorbjørn Sørensen, Middelfart Kommune:
    - for at finde ud af om der reelt var besparelser at hente, valgte vi otte bygninger i kommunen ud til en forundersøgelse, og resultatet viste, at der absolut var noget at komme efter. Vi regner med at kunne spare mel-lem 19 og 24 procent årligt, og da de samlede investeringer løber op mod 44 mio. kr., vil vi med besparelserne kunne tilbagebetale investeringen i løbet af ti år.

    Siden sommerferien har vi i Middelfart Kommune været i gang med at energirenovere bygninger. Det drejer sig i første omgang om en investering på 44 mio. til istandsættelse af 100 bygninger over de næste 10 år.   

    Projektet er nu også udbredt til den private bygningsmasse via et pilotprojekt - MinKlimaplan.nu som tilbyder energirådgivning og termofotografering af parcelhuse. Formålet er at få de private boligejere til at få øjnene op for de åbenlyse energibesparelser.

    Sidst opdateret af Mie Spuur Rasmussen
    02. februar 2009