Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Overraskende resultat af forsøg med intelligent natsænkning

Af projektleder Morten Mejsen Westergaard, Middelfart Kommune og Seniorforsker Ole Michael Jensen, SBI

#Smartgrid #Smartenergi #Intelligentenergi #Fleksibeltforbrug #SmartCity #Strategiskenergiplan #termiskeegenskaber

Nu er regnebrættet er gjort op efter et forsøg med at undersøge, hvor meget energi der kan spares i almindlige danske parcelhuse ved at lade automatik skrue ned for varmen, når beboerne sover eller er på arbejde. Noget overraskende viste det sig at der kun blev sparet 7% årligt. Omvendt er dette udtryk for, at gode gamle murstenshuse holder bedre på varmen, end man skulle have troet. Så nu vil forskerne undersøge om de selvsamme huse kan  fungere som batterier i et dansk  Smart Grid. 

Baggrund – automatiske besparelser
SEIH-Projektet, som det heder, eller Smart Energi i Hjemmet har på den ene side vist at der med ”smart” energisænkning af temperaturen i 110 enfamiliehuse i Middelfart har kunnet opnås en besparelse på 7 % på varmeregningen. Det smarte har bestået i, at en automatik har garanteret, at temperaturen i huset nåede en ønsket komforttemperatur, når beboerne vågnede om morgen, eller kom hjem fra skole og arbejde om eftermiddagen. Tidspunkterne har beboerne selv kunnet bestemme fra et styrpanel i huset, eller fra deres computer eller Smartphone. Styringsteknologien er på flere måder meget simpel. Groft karikeret kan det betegnes som et avanceret tænd-sluk-ur på boligens varmekilde, altså et system, hvor boligejeren vælger natsænkningstemperatur, dagsænkningstemperatur, weekendtemperatur med videre.

Uden at ændre på komforten i boligen kunne boligejeren spare 7% på varmeregningen. Det var mindre end ventet men alligevel noget der svarer til 1,26 MWh årligt på en bolig, der bruger 18 MWh fjernvarme eller 1700 m3 naturgas. Den slags boliger har vi mange af. For boligerne i ”Smart Energi i Hjemmet” er typiske for de ca. 500.000 parcelhuse, der blev bygget i Danmark i perioden 1960 til 1980. Leger vi, at teknologien blev installeret i de 500.000 boliger, ville Danmark kunne reducere energiforbruget til opvarmning af boliger med 630.000 MWh og i disse klimatider reducere CO2-udslippet med 80.000 ton.

SEIH Monitorering og styring illustration

Takket være SEIH-projektet har det imidlertid også været muligt at følge de enkelte huse tæt. Temperaturloggere og andet måleudstyr har vist, hvordan de enkelte huse køler ned, når varmen afbrydes, og her har det vist sig, at det går ganske langsomt. Med andre ord har det vist sig, at de fleste huse er gode til at holde på varmen. Typisk faldt temperaturen kun med en til halvanden grad, inden huset igen blev tilsluttet varmen for at vende tilbage til en ønsket komforttemperatur. Hvad, målingerne viste, var, at husene fungerede som effektive. Varmelagre.

Kort sagt, der blev kun sparet 7% på varmeregningen. Og forklaringen på, at der ikke kunne spares mere er, at husene afkøler langsomt. Huse der afkøler langsomt, kan nemlig ikke spare nær så meget, som huse der afkøler hurtigt. Kun når et hus afkøler hurtigt, og temperaturforskellen mellem ude og inde bliver lille, holder huset nemlig op med at smide varme ud til omgivelserne.

Perspektiver, Teknologiske udviklingsmuligheder og Smart Grid potentiale
Nu har ”Smart Energi I Hjemmet” været et energi-spareprojekt. Det har været et forsøg på at undersøge, om det var muligt med periodevis temperatursænkning at sætte en almindelig dansk bolig i et ”Economy-gear” i stedet for som normalt i ”Cruise Gear”. For at blive i metaforen og boligen var en bil, viser SEIH-projektet, at det næste tilbud til boligejeren meget vel kunne være at tilbyde ”Super Økonomi gear”, altså et gear, hvor boligejeren tillader energiselskabet at fremskynde eller udskyde varmeleverancen for på den måde at navigere uden om spidslastperioder og hvis husejeren eller varmeværket brugte varmepumpeteknologi, udnytte, at elprisen i perioder med masser af gang i vindmøllerne er gratis. Dette kunne klares enkelt ved at lade energiselskaberne skrue varmen én ekstra grad op i perioder, hvor strømmen er billig, en ekstra grad ned i perioder, hvor opvarmningen skal klares v.h.a. dyre brændsler.

Det nærliggende spørgsmål på perspektiverne er derfor:

Hvis boligejeren kan installere varmestyringsteknolgi, hvor han/hun kan vælge om huset skal køre i:

  • Normal Cruise Gear (som vi plejer)
  • Økonomi Gear (natsænkning)
  • Superøkonomi Gear (delvis lade energiselskaber styre inden for aftalte temperaturer)

kunne man så forvente, at en del ville vælge ”Superøkonomi gear”?

Umiddelbart ligner det en balanceringsmulighed på op til 630.000 mwh alene i parcelhuse i perioden 1960-1980. Uanset hvor mange boligejere, der ville vælge det ene eller det andet gear, peger projekt Smart Energi I Hjemmet på, at smart energi teknologi kan give besparelser og at indsigt i bygningers termiske egenskaber. Sammensat kan det bidrage til løsning af Smart Grid udfordringerne.

Innovatører i projektet
Smart Energi I Hjemmet er et udviklingsprojekt, hvor Middelfart Kommune, Statens ByggeforskningsInstitut, Bolius, PassivSystems har samarbejdet. Projektet er finansieret sammen med Realdania.

Nærmere information ved
Ole Michael Jensen, SBI, tlf. 9940 2373, omj@sbi.dk
Morten Mejsen Westergaard, Middelfart Kommune, tlf. 2054 4795, Morten.westergaard@Middelfart.dk

 

Sidst opdateret af Benjamin Runge
04. januar 2016