Middelfart Kommune Logo

Program 2008

Naturens Dag i Middelfart Kommune d. 14. september 2008

Naturens Dag i Middelfart Kommune giver mange lokale frivillige
kræfter mulighed for at vise deres tilbud af aktiviteter i naturen.

Vi præsenterer her et program med et bredt udbud af muligheder for at komme ud i naturen, opleve den og være aktiv i den. Der er masser af fantastiske naturområder i hele kommunen, og vi vil gerne med dagen give borgerne mulighed for at opleve dem på
en anden måde.

Så tag familien med og besøg nogle af de spændende arrangementer.

Velkommen søndag d. 14. september og god fornøjelse!


1. Hunden – jægerens hjælper.
En flittig bruger af naturen er jægeren og hans/hendes hund. Kommunens jagtforeninger vil gerne udbrede kendskabet til ikke mindst jagthundens funktion, og vi vil bl.a. vise og forklare, hvordan hunden hjælper jægeren, når der er skudt vildt. Det indebærer også præsentation af jagthornsignaler. Vi vil også vise, hvordan vore hunde kan yde hjælp, når der er anskudt eller påkørt dyr og orientere om, hvordan man som bilist kan få hjælp, hvis man påkører et dyr.

Kom forbi og fornem stemningen omkring jagten. Der grilles hjortevildt og serveres smagsprøver af kødet, som kan kombineres med vinsmagning v/ Bjørholm Vin. Og hvis du har "en jæger i maven" så kan der prøvesskydes med "laser shot" - en skydesimulator.

Vi får også besøg af jagthornblæserne, som sikrer at stemningen er helt i top.    

Sted: Areal på marken v. ”Femvejen” (hvor Granhækken møder Galsklintvej) på Hindsgavlhalvøen, 5500 Middelfart

Tidspunkt: kl. 10.00 – 15.00, med demonstration kl. 10, 12 og 14.

Arrangør: Danmarks Jægerforbund JKF Middelfart - Alle tilsluttede jagtforeninger i kommunen



2. Kend dine sten.
stenklub_logoEn sten er ikke blot en sten, der er utallige typer og udformninger i den danske natur. Vi laver udstilling af strandsten/ledeblokke, mineraler, fossiler og sand fra det danske område. Vi vil også have en guidet strandtur og undervisning i stenkending.
Medbring meget gerne egne sten og få dem bestemt.

Sted: v/ Føns Søsportsklub, Ronæsbrovej 12 C, 5500 Nørre Aaby.

Tidspunkt: Udstillingen vil være der hele dagen fra kl. 10.00 – 15.00. Strandtur 10.30 til 11.30, stenkending 14.00-15.00.

Arrangør: Den Fynske Stenklub


3. Op på jernhesten og ud i skoven
At tage cyklen med i skoven forbinder mange med en mountainbike-cykel, men det er ikke kun det. Også med almindelige cykler er der rig mulighed for motion, som alternativ til en løbetur eller en cykeltur til bageren og hjem igen.

Vi arrangerer et forløb i skoven, hvor naturoplevelsen kombineres med cykelmotion – nogle steder på cyklen, andre steder skal der trækkes. Deltagere med mountainbike-cykel udfordres på op- og nedkørsler, der naturligvis vælges ud fra deltagernes forudsætninger og mod. Deltagere på alm. cykel, f.eks. forældre, vil få motionen ved at skulle løfte/trække cyklen gennem udvalgte passager. Andre steder vil forældre skulle stå og få pusten, og se på deres børn, der overvinder nogle udfordringer.

Målgruppen er familier med børn i alderen 8-15 år, samt unge i alderen 16-19 år. Cykelhjelm er obligatorisk for alle deltagere, der cykler på en mountain-bike cykel, eller er i aldersgruppen 8-19 år. Ingen hjelm – ingen deltagelse og deltagelse er på eget ansvar. Drikkedunk med vand og 1 stykke frugt medbringes.

Sted: Aktiviteten foregår i Kongebroskoven, mødested: Middelfart Cykel Club, Teglgaardsparken 100, 5500 Middelfart (Ved lægehuset)

Tidspunkt: Mødetidspunkt er kl. 12.30 - aktiviteten foregår i tidsrummet kl. 13.00 – 15.00.

Arrangør: Middelfart Cykel Club


4. Ro, ro, ro din båd, tag din åre fat....

Aktivitet: Vi skal ud at mærke vandet og vinden på Lillebælt. Vi starter med en kort instruktion omkring roning og herefter roning i området omkring den gamle Lillebæltsbro. Såfremt vejrforholdene ikke tillader at vi kommer på vandet tilbyder vi ergometerroning. .

Af hensyn til sikkerheden skal man være minimum 12 år og kunne svømme 300 meter. Husk passende ro-beklædning: Sko uden høj hælkappe, kropsnært tøj til at ro i og håndklæde, såfremt man ønsker bad efterfølgende.

Sted: Middelfart Roklub, Kongebrovej 66, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: Der startes kl. 10.00, kl. 12.00 og kl. 14.00. Beregn 2 timer.

Arrangør: Middelfart Roklub


5. For de lidt mere modne: besøg Tvillingegården og prøv krolfspillet.
Tvillingegården er et aktivitetscenter for ældre i Middelfart Kommune. Gården ligger smukt ved Båring Vig, så tag gerne barnebarnet i hånden og kom forbi. Vi vil spille Krolf (minder om golf og kroket!), gå tur til stranden og nyde haven. Tag gerne madpakken med, I kan købe øl, vand og kaffe på Tvillingegården.

Sted: Tvillingegården Birkevangsvej 3, 5466 Asperup.

Tidspunkt: kl. 10.00 - Kl. 15.00

Arrangør:
Tvillingegården

 
6. Roning og kajakroning.
Rotur på Lillebælt efter eget valg. Man skal kunne svømme minimum 300/600 meter. Der forefindes parkeringsmuligheder 200 meter fra klubben. Man skal beregne ca. 1 time for en tur. Medbring afslappet påklædning – vindafvisende evt. træningstøj. Redningsveste forefindes i klubben. Hvis man ikke selv har mod på eller lyst til en tur i båden, kan man følge aktiviteterne fra land. Ved vindstyrke 6+ forbeholder vi os ret til at aflyse aktiviteten.

Sted: v. Strib- Ro- og Kajakklub, Strandvejen 265, Strib, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 10.00 - 15.00

Arrangør: Strib Ro- og Kajakklub.


7. Aktiviteter og rundvisning ved Gl. Slot på hindsgavlhalvøen.
Vi arrangerer forskellige aktiviteter og ture i området ved Gl. Slot. Vi skal bl.a. se på levende fortidsminder: Se efterkommere af de planter, som middelalderens mennesker dyrkede på stedet.

Sted: Mødested ved Gl. Slot, Hindsgavl, 5500 Middelfart. Parkering på Hindsgavls p-plads.

Tidspunkt: kl. 10.00 – 15.00.

Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening.


8. Se på sjældne bregner.
Vi arrangerer en mini-ekskursion til en fremragende bregnelokalitet på Hindsgavlhalvøen, hvor vi fortæller om de forskellige bregnearter. Medbring evt. lup, hvis du har én.

Sted: Mødested Under højspændingsmasterne 300 meter vest for Søbadet, 5500 Middelfart. Der er mulighed for at parkere ved Søbadet.

Tidspunkt: Kl. 11.00.

Arrangør: Dansk Botanisk Forening.


9. Kajakroning i Fænøsund.
strømmen_logoVi sejler i kajak i Fænsøsund. Personer fra 12 år og opefter kan deltage og der kræves svømmefærdigheder. Er man under 18 år kræves forældres eller værges tilladelse og underskrift. Tag let sportstøj på og medbring skiftetøj (man kan jo godt blive våd...) og håndklæde.

Sted: Mødested ved kajakklubbens lokaler i lystbådehavnen, Østre Hougvej 104, 5500 Middelfart. Der er gode parkeringsforhold.

Tidspunkt: kl. 10.00 – 15.00.

Arrangør: Kajakklubben Strømmen.


10. Se en skov.
Find vej ved hjælp af kort til steder i skoven, hvor der er noget at iagttage.
Turen er for alle interesserede, ingen forkundskaber er nødvendige. Du skal blot være iført tøj der kan tåle at blive brugt og som er behageligt at bevæge dig i.
Oplagt som familietur.

Sted: Mødested ved FDF-hytten Brenderup Skov 4, 5464 Brenderup

Tidspunkt: kl. 12.30 – 14.30.

Arrangør: Middelfart Orienteringsklub


11. Besøg Humlemagasinet og gå tur i parken.
Humlemagasinet lukker portene op og er en del af de spændende tilbud til borgerne på Naturens Dag i Middelfart Kommune.

Der vil være fri adgang til parken fra kl. 12.00. Programmet indeholder: kl. 13 en guidet rundvisning i parken på 10 tdr. land. Kl. 14 præsentation af planter v. flere gartnere. Fra kl. 14 til kl. 16 vil musikerne Jack Frederiksen og Paul Giles spille og synge i Dagmarsalen. Der vil være mulighed for at købe kaffe og Prinsesse Marie lagkage.

Hvis man ønsker at se udstillingen "Wien og Kejser Joseph" og Historisk dukkeudstilling, må der betales entre, som vil være nedsat i dagens anledning.
Humlemagasinet lukker kl. 17.00

Sted: Humlemagasinet, Rugårdsvej 51, 5463 Harndrup.

Tidspunkt: kl. 12.00 – 17.00.

Arrangør: Humlemagasinet Støtteforening.


logo cykelklubben baghjulet12. Cykling på mountainbike.
Tag din mountainbike med, og vi cykler en tur i skoven. Vi giver gode råd om kørsel på mountainbike og instruerer undervejs. Arrangementet er for alle med interesse for mountainbike kørsel – og primært tilrettelagt for målgruppen over 18 år. Der er ellers ingen begrænsninger ud over lyst og evne til at køre på cykel.
Husk cykelhjelm og drikkeflaske!

Sted: Mødested er ved Søbadet, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 11.30 - 13.00.

Arrangør: MCK Baghjulet.


13. Oplev Gamborg Fjord – fra land- og vandsiden.
Du kan hos os få naturoplevelser og sejlads på og ved Gamborg Fjord. Man skal kunne svømme for at deltage i aktiviteterne på vandet. Tag tøj på efter vejret, sko med bløde såler og evt. skiftetøj.
Det er et ӌbent hus arrangement" hvor man kan se vore klublokaler og hvor vi vil informere om kajak- og rosport.

Sted: Ved Føns Søsportsklub, Ronæsbrovej 12 C, 5580 Nørre Aaby.

Tidspunkt: kl. 10.00 - 14.00.

Arrangør: Føns Søsportsklub.


14. Leg Tarzan i trætoppen og i forhindringsbaner.
logo klatretræDeltagerne vil på egen hånd kunne prøve Tarzan- og forhindringsbaner som vil blive spændt ud mellem træerne. Banen laves således, at børn fra 5 -6 års alderen og op efter vil få noget sjovt ud af den. Det er på ingen måde farligt, man vil højst kunne falde ca. en halv meter. Man vil ydermere få tilbud om at klatre højt op i et træ på en sikker måde.

Aktiviteterne retter sig til børn fra 5 -6 år og opefter. De små børn, som ikke kan klatre i træerne, kan prøve forhindringsbanen, imens de store børn / voksne tilbydes at klatre i træet.
Det kræver kun alm. god fysisk form. Vær iført tøj, der kan tåle at blive brugt!

Sted: Ved aktivitetsskoven mellem Søbadet og den gamle Lillebæltsbro, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 10.00 - 15.00.

Arrangør: Klatretræ.dk v. Lars E. Boesen.


15. Brug og oplev vandet, træerne og naturen til spændende aktiviteter.
Kajakroning, træklatring, sansemotorik i naturen, lidt fangst af dyr på det lave vand – det får du lov at prøve efter vejledning af professionelle frilufts-natur og motorikvejledere.
Alle med interesse for oplevelser, læring og udvikling i naturen er velkomne. Medbring fornuftigt udetøj som passer til vejrudsigten og evt. badetøj til dem, der vil forsøge sig på vandet.

Sted: Ved Grimmermosehuset øst for Kongebrogården, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 10.00 - 15.00.

Arrangør: Vends Motorik- og Naturskole.

 
16. Friluftsgudstjeneste.
FDF logoVi inviterer alle interesserede til gudstjeneste under åben himmel med præst Lars Højland. Friluftsgudstjenesten er et fast indslag i spejdernes opstartsweek-end, og det er en dejlig og positiv oplevelse i naturen.

Sted: Spejderhytten Toppen, Vindebjergvej 38, 5363 Harndrup.

Tidspunkt: kl. 14.00 - 15.00.

Arrangør: FDF Brenderup/Harndrup.

EKSTRA: GÅTUR EFTER GUDTJENESTEN
Efter FDF-spejdernes friluftsgudstjeneste kl. 14:00 ved hytten ”Toppen” på Vindebjergvej nr. 34, har Fjelsted-Harndrup Lokaludvalg arrangeret en tur på nogle af de stier og veje som vi håber kan åbnes. Der er stor velvillighed fra såvel lodsejere som Kommunen og stor interesse fra f.eks. skole, SFO og børnehave. Stierne har været præsenteret på borgermødet tidligere på året.

Turen tager ca. en time og går fra spejderhytten ad Brolundvej og langs Mejeribækken og via Vindebjergvej tilbage til hytten, hvor der venter en varm kop kaffe.

Så kom og vær med til at ”trampe for”, fyld lungerne med frisk luft og få en god naturoplevelse. Alle er velkomne, store som små, der kan gå selv.

Husk terrængående fodtøj!

Sted: Spejderhytten Toppen, Vindebjergvej 38, 5363 Harndrup.

Tidspunkt: kl. 15.00

Arrangør: Fjelsted-Harndrup Lokaludvalg.


17. Guidet tur på de højryggede agre i Håre/Faurskov Bjerge.
Gåtur i området i Håre/Faurskov Bjerge, hvor vi fortæller om den historiske baggrund for de højryggede agre. Vi studerer botanikken og taler om de insekter, som er tilknyttet de enkelte planter. Afslutningsvis vil der blive fremvist sommerfugle fra lokalområdet, så tag evt. et godt kamera med til forevigelse af sommerfuglene og det flotte landskab.
Efter turen er der mulighed for at nyde den medbragte madpakke.

Sted: Mødested på p-pladsen ved de højryggede agre, mellem Hårevej 47 og Hårevej 40, 5591 Gelsted.

Tidspunkt: kl. 10.00 – ca. 12.00.

Arrangør: Gelsted Lokaludvalg.


18. ”.. sæt madding på krogen og tag med ud å fisk’”.
Sportsfiskerforeningen holder åbent hus for alle interesserede – vi viser fluebinding, har kasteundervisning og fisker i åen. Husk fiskestang, gummistøvler og fisketegn (aldersgruppen 18 - 65), hvis I selv vil fiske.

Sted: Klubbens lokaler Gl. Assensvej 32, Rolund, 5580 Nørre Aaby.

Tidspunkt: kl. 11.00 – ca. 15.00.

Arrangør: Vends Sportsfiskerforening.


19. Lillebælt under overfladen.
I et usædvanligt makkerskab mellem dykkere, biograf og biologer har vi samlet kræfterne ved Kulturøen for at vise Lillebælt under overfladen.

Vi fylder et kæmpe rørebassin og akvarier med liv fra Lillebælt. Der vil være sjove og forunderlige fortællinger og masser af aktiviteter for både store og små, herunder krabbefangerkonkurrencer. Dykkere viser og fortæller dagen igennem om dykning.

I Panorama biografen er der undervandsoptagelser fra Lillebælt hver hele time fra kl. 11 og i samarbejde med TV2 Fyn vises der herefter de bedste klip fra udsendelserne ”Fyn under overfladen”.
Vi slutter af kl. 15.30 og siger ”Tak for lån”; alle dyr og planter sættes tilbage i bæltet.

Sted: I og ved KulturØen, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 10.00 – ca. 16.00. Genudsætning af fisk 15.30.

Arrangør: Dykkerklubben Marsvinet, Panorama Biografen, Naturvejleder Mads Brodersen og Havbiolog Søren Larsen.


20. Prøv nyt udendørs motionskoncept på havnefronten.
Kom og prøv de helt nyudviklede udendørs fitnessredskaber i flot design fra Norwell. Vi har opstillet 3 forskellige maskiner på havnekajen, så du kan nyde udsigten mens du arbejder! Norwell Form Function vil fortælle om og vise brugen af træningsredskaberne.

Sted: Arealet mellem Kulturøen og ”de hvide huse” på havnefronten, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 10.00 – 15.00.

Arrangør: Sundhedsafdelingen, Middelfart Kommune.


21. Tip en 10’er på oplevelsesturen.
Vi har tilrettelagt en oplevelsestur for børn - men voksne må også gerne deltage! Under turen er der ophængt forskellige kort med gamle danske sagn. Der er aktiviteter såsom træstamme klatring, hoppe over lille å, gå i kuperet skov og på strandområde, hoppestafet og andet. Der er spørgsmål undervejs, og man kan tippe en 10’er!
Ved rutens afslutning afleverer man sit svarskema og kan vælge et stykke frugt.

Sted: Madpakkehuset i Kongebroskoven, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 10.00 – 15.00. En tur tager ca. 30 min.

Arrangør: Gymnastikforeningen Frem, Middelfart v. Anne og Martin Labich.


22. Sansebane i naturen.
Vi har lavet en mærket rute for børn i skoven. Alle får bind for øjnene, og rundt på ruten skal man så ved hjælp af sanserne forsøge at genkende forskellige ting fra naturen. Når ruten er gennemført, får man et skema, hvor man kan sætte kryds ud for de ting, man har fundet på ruten.
Alle er velkomne, ikke mindst de børn, der måske ikke får rørt sig så meget til dagligt.

Sted: Området syd – sydvest for Grimmermosehuset v. Kongebrogården, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 10.00 – 15.00. En tur tager ca. 30 min.

Arrangør: MG & BK Gymnastikafdeling.


23. Bålet.
Med bålet som centrum laver vi forskellige aktiviteter med ilden som redskab og varmekilde. En enkelt sang og leg bliver det helt sikkert også til. Husk at tage tøj på, der må blive beskidt og lugte af røg, og hvis du har en dolk må du tage den med. Både børn og deres forældre er velkomne.

Sted: Kobakken ved bålhuset, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 10.00 – 14.00.

Arrangør: Det Danske Spejderkorps, 1. Melfar.


24. Orienteringsløb for børn.
Vi lærer, hvordan man læser et kort. Bagefter vil der være mulighed for at løbe et lille orienteringsløb for børn, hvor man får udleveret et kort og skal finde nogle poster i området. Mindre børn (under 8 år) har nok brug for en hjælpende forældre.

Sted: Kobakken ved bålhuset, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 10.00 – 14.00.

Arrangør: OK Melfar.


25. Lær en islandsk hest at kende.
Mød vores dejlige islandske heste og få en trækketur. Vi fortæller om hestene og hvordan de har det i naturen. Målgruppen er børn. Husk tøj efter vejret - vi stiller den pligtige ridehjelm til rådighed.

Sted: Korsbjergvej 24, Røjle, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 12.00 – 15.00.

Arrangør: Islænderklubben Litur.


26. Besøg Fyns 2. største sø: Føns vang sø.
Centrovice (landbrugets rådgivningstjeneste), Dansk Ornitologisk Forening og Kommunens Natur- og miljøafdeling vil sammen fortælle om naturgenoprettelse, etablering af vådområder, som hindrer forurening af Lillebælt, fugle- og dyreliv i og ved søen m.m. Besøg den smukke sø og bliv klogere på alle dens gode egenskaber. Der vil være små indslag med fuglekig, en lille konkurrence for børn og eksempler på naturplaner for landbruget.
Tag gerne en kikkert med, men man kan også låne.

Sted: Mødested ved den gamle mølle ved søen, lige nord for v. Ronæsbrovej 5, 5580 Nørre Aaby.

Tidspunkt: kl. 10.00 – 15.00.

Arrangør: Centrovice, DOF og Natur- og miljøafdelingen, Middelfart Kommune.


27. Kom og se det gamle Lillebælt Værft.
Vi holder åbent hus og viser rundt i bygningerne, bl.a. i det maritime museum i jollehuset. Hvis vejret tillader det, vil vi sejle en tur i Smakkelaugets fartøjer. Tag meget gerne redningsvest med, men vi har også, så vi kan låne ud. Man kan købe en forfriskning (kaffe, øl, vand).

Sted: Lillebælt Værftet i Middelfart Gammel Havn, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 10.00 – 15.00.

Arrangør: Lillebælt Smakkelaug.


28. Sebastian Kleins Skøre Safarishow.
Vi er så heldige at kunne præsentere Sebastian Kleins Skøre Safarishow - den Sebastian, der er kendt af alle små og store børn fra TV. Showet er lagt først på Naturens Dag i Middelfart Kommune, og vi håber vi dermed får en rigtig god start på dagen med masser af deltagere, også i de øvrige arrangementer rundt om i Kommunen.

Sted: Kobakken v. Kongebrogården, 5500 Middelfart.

Tidspunkt: kl. 10.30 (varighed ca. 40 min.)

Arrangør: Naturens Dag i Middelfart Kommune.

Sidst opdateret af Mie Spuur Simonsen
27. juli 2009