Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Vi cykler STADIG til arbejde

vi cykler stadig til arbejde 2011

 

Har du fået cyklen ud af garagen efter sommerferien? For nu gælder det om at få gang i pedalerne igen. Middelfart Kommune opfordrer alle virksomhedsledere og ansatte til at tilmelde sig kampagnen: 'Vi cykler stadig til arbejde'

Selvom solen står lavere på himlen om morgenen, skyerne trækker sig en smule mere sammen, og regnen drypper lidt oftere, så er det stadig vigtigt at få luftet jernhesten, når man skal på arbejde. Cyklen et fantastisk alternativ til bilen, da den giver den motion, som du ikke altid kan få presset ind i en travl hverdag med arbejde, indkøb og huslige gøremål.

Så drop kun at træne højre arm, når du skifter gear i bilen. Tag i stedet dine kolleger i armen og spring op på cyklen fra morgenstunden af. Træd pedalerne rundt og kickstart dagen sammen, så I får energi, overskud og et fælles projekt på arbejdspladsen.

Med kampagnen 'Vi cykler stadig til arbejde' vil Middelfart Kommune opfordre alle virksomhedsledere og ansatte til at springe på jernhesten og deltage i konkurrencen om bedre sundhed (og en spritny cykel).

Tilmeldingsfrist senest den 15. september - se længere nede, hvordan du tilmelder dig.

Motion giver dig og din arbejdsplads en fordel
Det er velkendt, at motion er lig med sundhed, men det er ikke det eneste, som det gavner.

  • Er du fysisk aktiv, har du statistisk set færre sygedage herunder færre livsstilssygdomme, end hvis du er fysisk inaktiv.
  • Din hjernekapacitet og produktivitet forøges på arbejdet, når du bevæger dig regelmæssigt.
  • Det kollegiale fælleskab styrkes, og der er samtidigt noget ekstra at tale om over formiddagskaffen.

Vind en ny cykel
'Vi cykler stadig til arbejde'-kampagnen skydes i gang d. 18. september og varer til den 15. oktober, og der er præmier at køre om hver uge i kampagneperioden. Hvis du cykler mindst 10 dage = 20 cykelture, så deltager du til sidst også i lodtrækningen om hovedpræmien: en ny cykel.

Tilmelding
"Vi cykler stadig til arbejde" er tilbage igen i 2018.

Bemærk: En arbejdsplads må gerne have flere tilmeldte hold.

Har du spørgsmål til kampagnen eller tilmelding kan du skrive til vicyklerstadig@middelfart.dk

Vi ses på cykelstierne!

 

Sidst opdateret af Benjamin Runge
17. oktober 2017