Inspiration og forslag til cykelture
Inspiration
Der kan hentes inspiration til seværdigheder i lokalområdet på flere hjemmesider. Vi vil forslå, at kigge forbi siderne:
Man kan i øvrigt dele specielt smukke ruter på www.endomondo.com og hvis man navngiver ruterne ”FamilienCykler – Rutenavn”, så kan ruterne nemt søges frem og cykles af andre.
Planlagte cykelturer
Onsdag d. 7. marts kl. 16.30 – 18.00
Cykeltur i skoven.
En motionstur med naturvejledning gennem Kongebroskoven og Dyrehaven. Ruten på ca. 6 km vil gå gennem varieret terræn, men tempoet vil blive sat, så alle kan følge med. Medbring selv cykel.
Mødested: Gammel Havn, Havnegade, Middelfart
Turen slutter ved Byggecentrum, Hindsgavl Allé, Middelfart
Med Naturvejleder Rikke Vesterlund
Arrangør: Middelfart Kommune
Pris: Gratis
Onsdag d. 21. marts kl. 16.30 – 18.00
I naturen på jernhest.
En motionstur med naturvejledning i Gelsted og omegn. Ruten på ca. 6 km vil være på varierende underlag, men tempoet vil blive sat, så alle kan følge med. Medbring selv cykel.
Mødested: Start- og slutsted er SuperBrugsen i Gelsted.
Med naturvejleder Rikke Vesterlund.
Arrangør: Middelfart Kommune
Pris: gratis
Tirsdag d. 3. april kl. 16.00 – 18.00
Cykeltur på Kløverstien. Vi følger den sorte Kløversti fra Kulturøen til Strib og tilbage igen. Undervejs vil vi gøre holdt ved spændende og interessante steder. Ruten vil være ca 15 km på cykelsti og vej. Tempoet vil blive sat, så alle kan følge med. Medbring selv cykel.
Mødested: Kulturøen
Med Naturvejleder Rikke Vesterlund
Arrangør: Middelfart Kommune
Pris: Gratis.
Trafiksikkerhed
Der er også mulighed for, at øve børnenes vej til skole på cykel. Det anbefales, dog at man kigger på de farlige skoleveje inden man udvælger en rute til skolen. På kommunens interaktive kort kan man desuden se registrerede stier og cykelklubruter.
Cykelbilleder
Vi vil meget gerne modtage jeres cykelbilleder og bringe dem i kommunens cykelsammenhænge, som fx i rapporter, kommunens cykelpolitik eller cykelhandlingsplan, på hjemmesiden, vejkantplakater til næste års kampagne m.m. Ved fremsendelse af billedmateriale til cykelkalender@middelfart.dk gives der samtykke til, at Middelfart Kommune kan anvende billedmaterialet vederlagsfrit. I den forbindelse skal vi have navn og kontaktoplysninger på fotografen, da vi meget gerne vil kreditere gengivelsen af billedet med fotografens navn.
