Ud i naturen

Der er rigtig mange smukke og spændende naturområder i Middelfart Kommune. Du kan her bl.a. læse om Brænde Ådål, Ejby Mose, Hindsgavl halvøen og Røjleklint.

Beskrivelserne af naturområderne er krydret med forslag til naturstier, du kan følge, når du besøger områderne.

Brænde Ådal
Det smukke naturområde er nu åbnet for besøg. Brænde Ådal vest for Årup og syd for Gelsted kan du besøge på markerede ruter. Folderen Brænde Ådal kan hentes på biblioteker og på turistbureauer - og du kan se den her på siden. Tag på cykeltur til Brænde Ådal ved at følge cykelrute 71 fra Frøbjerg eller Emtekær. Du kan også tage cyklen med toget til Årup eller Gelsted og cykle derfra. Eller kombiner med en af de mange andre skiltede cykelruter på Fyn.

Ejby Mose, Kingstrup Mose og Vestermoseskoven
Sporet ved Ejby og Kingstrup Moser er et eksempel på en bynær naturperle. Ruten, der er indviet i september 2005, er 4,5 km lang, og kommer du i bil, har du parkeringsmulighed ved Søndergårdsvej i Ejby.  Se folderen om Ejby Mose.

Statsskovene ved Ejby er et andet eksempel og dækker bynære skove i henholdsvis Ejby og Gelsted og er et resultat af et samarbejde mellem kommunen, statsskovdistriktet og borgere. Vestermoseskoven i Ejby er på 46 ha og anlagt tæt ind mod den vestlige del af byen. Der er parkeringsmulighed ved det ”gamle” Ejby Rådhus. Selvom skoven først blev indviet i 1997 er der allerede skabt traditioner om skoven. Hvert forår udvider forældre til det foregående års nyfødte børn skoven ved at plante nogle rækker egetræer i Børneskoven.  En del af Vestermoseskoven er hundeskov. Har du fuld kontrol over din hund, må den gå uden snor i det indhegnede område.

Ved Holmeskoven i Gelsted er Gelsted Borgerforening nærmeste nabo, og foreningens arealer er sammen med skoven indrettet som et sammenhængende offentligt tilgængeligt område. Skoven er på 25 ha og indviet i 1997. I skoven kan du finde spor efter tidligere tiders udnyttelse.

Hindsgavl halvøen
En af landets bedst bevarede herregårdsparker - Hindsgavl Have- finder du ved Hindsgavl Slot. Der er tale om rester af barokhave med terrasser, damme og alleer fra o. 1750, som i 1814 blev omlagt i romantisk stil med udsigtspladser og lysthuse. Af disse er bevaret tepavillionen og eremitagen "Sorgenfri" med vers af H.C. Andersen, der flere gange besøgte Hindsgavl. Offentlig adgang, men tag hensyn: Det er en privat park.

Det store voldsted i engen ved Lillebælt vest for Hindsgavl Slot (tildels en naturlig banke) er det oprindelige Hindsgavl, anlagt som kongelig borg - formentlig af Erik Glipping o. 1260. Det gamle navn var "Hegnetsgavl", dvs. gavlen (klinten) af Hegnet, det gamle navn på Hindsgavlhalvøen. Anlægget bestod i middelalderen af en borggård på bankens top, vindebro med port og en lille ladegård nede ved stranden.  1690 byggede Christian 4. nye fløje, men i svenskekrigen 1657-60 blev slottet hærget og 1695 skred en del af tårnet og "fruestuen" i havet ved en storm. Herefter solgte Kongen Hindsgavl til en privatperson.

Se folderen om Hindsgavl Halvøen.

Røjle Klint og Kasmose Skov
Langs hele Røjle-halvøens Kattegatkyst skrider det plastiske ler ud i store tunger, og river hele træer med ned på strandbredden. Leret skinner i røde og grønne farver, og det indeholder interessante fossiler og mineraler som hajtænder, hvalknogler, silkespat, fosforit og det guldskinnende mineral­ svov­lkis. Det indeholder også tynde lag af sort vulkansk aske, der blev båret med vinden fra vulkaner i Nordatlanten. Både det plastiske ler og askelagene blev aflejret i Tertiærtiden for 45-55 millioner år siden.

Selve Røjle Klint er 40 meter høj, og består af moræneler og smeltevandssand fra tre istider. Et særligt tydeligt lag er det sorte Tellina Ler, der muligvis er aflejret i et arktisk hav under den ældste af de tre istider. I østen­den af klinten findes det lakridskonfektstribede glimmerler og glimmersand fra Tertiærtiden. Det er 25 millioner år gammelt, og viser at den danske Vesterhavskyst dengang bestod af laguner og barriereøer, ligesom nutidens sønderjyske Vadehav.

Fra motorvejen (E20) drejer man mod nord til Røjle by, følger Røjle Baghold mod nord, videre af Tårupvej, Røjleskovvej, og drejer til højre, hvor et skilt viser ned til parkerings­pladsen ovenfor klinten. Der er skiltning langs de to stier til klinten.

Se folderen om Røjle Klint og Kasmose Skov

Geologisk historie - hvad man kan se
Røjle Klints istidslag er aflejret under de tre istider Elster, Saale og Weichsel. Under den sidste istid, Weichsel, blev Røjle Banke presset op af en gletsjer fra nordøst; den gletsjer som senere gled ind til Den Jyske Højderyg. En bakkeryg der bliver presset op af gletsjerens front kaldes en randmoræne, og klinten er derfor et snit gennem randmorænen Røjle Banke. Gletsjeren fra nordøst pressede de ældre lag op som lodretstående flager, og lagde selv en dyne af moræneler ovenpå de lodrette lag.

I klinten kan man se et lag af sort ler, der indeholder mineralet glimmer. Det kaldes Tellina Ler, da man har fundet eksemplarer af den lille musling Tellina. Lerets alder er endnu usikker, men det blev muligvis aflejret på bunden af et arktisk hav i slutningen af Elster istiden, områdets ældste istid.

I østenden af selve klinten er der op til 12 meter tykke lag af glimmersand- og ler. Det er materiale fra datidens kystlinie, der bestod af laguner afskærmet af barriereøer. Leret er fra lagunerne og sandet er fra barriereøerne.

Hvor det plastiske ler viser, at Danmark for 45-55 millioner år siden var dækket af dybhav, så viser glimmersand- og ler at der nu var tørt land fra Røjlehalvøen og mod øst for 25 millioner år siden. Lagene viser derfor hvornår det danske land blev skabt.

Hvor den stejle klint hører op mod øst finder man Tertiærtidens plastiske ler, der skrider ud som store lertunger i kegleformede skred. Leret skrider ikke kun på grund af kystens erosion, men overvejende på grund af dets evne til at blive mættet med overfladevand og grundvand fra klintens bagland. Mineralet smectit i leret kan opsuge flere hundrede procent vand, så leret bliver plastisk og skrider ud. Mudderstrømmene river træer og buske med, der tit står i deres naturlige position nede ved vandkanten. Leret er aflejret på bunden af et hav, der i  Tertiærti­den dækkede hele det danske område. ­Den vulkanske aske i leret blev båret med vinden fra vulkaner i Nordatlanten, og på Røjlehalvøen findes i alt 111 aske­lag fra forskellige vulkanud­brud. Ved Holmehus er der talt 81 askelag og ved Espedal sydøst for Vejlby Skov­ er der talt 30 lag. 

Andet interessant
I 1735 skrev grev Stollberg til kong Christian VI at man i det plastiske ler kunne udnytte indholdet af guld og sølv. Han lod leret undersøge og fandt at der i 50 g ler var en guld­mængde på ca. 5 g, og at der i 50 g svovlkis var 47 g sølv. Selve leret kaldte han Terra Sigillata, segljord, og foreslog at det kunne bruges til statuer. I dag ved man at der ikke er guld og sølv i leret, og det blev da heller aldrig udnyttet. Også i Pontoppidans Danske Atlas fra 1763 nævnes det at leret kan bruges til adskillige formål. Under 2. Verdenskrig blev det plastiske ler brugt som håndsæbe.

Administrative forhold
Dele af klinten og Kasmose Skov ejes af Skov- og Naturstyrelsen,  resten er privatejet. Man må færdes på stier, langs stranden og i Kasmose Skov.

Området er særligt beskyttelsesområde for geologi i Fyns Amts regionplan, og Nationalt Geologisk Interesseområde. Klinten er foreslået som en Geosite, dvs. en in­ternatio­nal bevaringsværdig lokalitet under UNE­SCO.