Erklæring om børneattest
Alle foreninger har pligt til at indhente børneattester.
I den forbindelse skal
alle foreninger godkende efter folkeoplysningsloven, underskrive en erklæring om, at de indhenter eller vil indhente børneattester, hvis foreningen ansætter eller beskæftiger personer, som har kontakt med børn under 15 år.
Erklæringen skal underskrive 1 gang om året, og sende til Middelfart Kommune, Fritid og Kultur, Anlægsvej 4, 5592 Ejby
inden den 1.november.
Hvis foreningen ikke underskriver erklæringen kan kommunen undlade at udbetale tilskud eller udlåne lokaler.
Hvad er en børneattest?
En børneattest er en særlig form for straffeattest. Attesten oplyser, om en person er straffet efter de bestemmelser i straffeloven, der omhandler seksuelle overgreb og krænkelser mod børn og unge under 15 år.
Hvem skal indhente børneattester?
Foreninger, der har børn og unge under 15 år skal:
Indhente børneattester på nye medarbejdere/frivillige, der fast skal arbejde med børn og unge under 15 år.
Hvordan indhenter du en børneattest?
For at indhente en børneattest på en person skal foreningen indsende et skema til Kriminalregistret med en skriftlig samtykkeerklæring fra personen, det drejer sig om.
Foreningen skal afvise personer, som ikke ønsker at give en samtykkeerklæring.
Det er vigtigt at understrege, at foreningen har tavshedspligt. Det er strafbart at videregive følsomme og belastende oplysninger fra Kriminalregistret.
Hvor kan du få flere informationer om børneattester?
Kontakt Fyns Politi på telefon: 6614 1448 eller mail: fyn@politi.dk for at få flere oplysninger.