Medlemstilskud
Kommunalbestyrelsen fastsætter den ramme, der er til rådighed til udbetaling af medlemstilskud.
Hvem kan modtage tilskud:
Foreninger, der er godkendt som tilskudsberettiget i henhold til folkeoplysningsloven.
Ansøgning:
Foreningerne indsender ansøgning om medlemstilskud senest den 1. november.
Sammen med ansøgningen indsendes opgørelse over aktive medlemmer under 25 år og antallet af aktive medlemmer i alt. Samtidig oplyses om, hvor mange medlemmer under 25 år, der er bosiddende i Middelfart Kommune.
Beregning af medlemstilskud:
Medlemstilskud pr. medlem opgøres som forholdet mellem den fastsatte ramme og det samlede antal aktive medlemmer under 25 år bosat i Middelfart Kommune.
Fordeling medlemstilskud:
Hver forening bliver tildelt medlemstilskud i forhold til foreningens antal aktive medlemmer under 25 år bosat i Middelfart Kommune.
En forenings medlemstilskud kan ikke overstige den samlede kontingentbetaling for medlem-mer under 25 år bosiddende i Middelfart Kommune.
Udbetaling:
Medlemstilskud bliver udbetalt i januar måned.
Regnskab:
Indsendelse af regnskab vedrørende anvendelse af medlemstilskud skal ske senest 1. april året efter udbetalingsåret.
Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Vær opmærksom på, at der vil ske modregning af tilskuddet med 1/365 for hver dag, indsendelsesfristen overskrides.
Vil du vide mere: