Middelfart Kommune Logo

Hædring af idrætsfolk 2009

Tirsdag d. 24. marts 09 blev der i Middelfart Kommune uddelt gaver til de sportsfolk, der skulle hædres for den forgangne sæsons vundne medaljer ved VM, EM, DM, NM, LM eller Fynsmesterskaber.
Ligeledes blev årets frivillige leder og årets ungdomstalent kåret for deres særlige præstationer i det forgangne sports år.

Arrangementet blev indledt med en velkomst af Borgmester Steen Dahlstrøm. Bagefter blev de indstillede idrætsfolk kaldt op til hædring og overrækkelse af gaver. Efter overrækkelsen præsenterede Steen Dahlstrøm, den kendte idrætsperson, som gav os et indblik i hvad ”Verdens Bedste Hobby” er.

Per OlesenI år var det håndbolddommer Per Olesen, som er den ene halvdel af Danmarks bedste håndbolddommerpar, der kom på besøg.

Per Olesen fortalte om nogle af de kampe, som han i tidens løb har været med til at dømme sammen med sin makker Lars Ejby. Det var bl.a. Per Olesen og Lars Ejby som dømte VM-fianlen mellem Kroatien og Frankrig d. 1. februar 2009 i den Kroatiens hovedstad Zagreb.




Sports året 2007/08 har været et forrygende år for sportsudøverne i Middelfart Kommune. 184 sportsudøvere blev hædret, og mange af dem har individuelt hjemtaget flere fine titler.

Hædring af idrætsfolk


Årets frivillige leder blev Peder Brandt fra Strib Udspring & Trampolin klub. Peder Brandt stiftede for 25 år siden klubben og har siden da været med til at udvikle mange talenter. Stort tillykke!

Michael og PederÅrets ungdomstalent blev Michael Larsen fra Middelfart Bueskyttelaug. Michael Larsen har 4 gange vundet sølv ved DM. Derudover er det også blevet til en sølvmedalje og en 4. plads ved NM, samt titlen som Fynsmester. Desuden blev han udtaget til VM og fik her en 19. plads. Ved siden af sin egen ihærdige træning har Michael også haft overskud til at hjælpe andre af klubbens medlemmer med råd og vejledning. Stort tillykke!

 

Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
25. marts 2009