Middelfart Kommune Logo

Hædring af idrætsfolk 2008

Traditionen tro blev der i Middelfart Kommune uddelt gaver og hædring til sportsfolk, der har vundet medaljer ved VM, EM, DM eller er blevet Fynsmestre i den forgangne sæson.
Årets frivillige leder og årets ungdomstalent blev også kåret.
 
Den festlige aften, indledtes med en velkomst af Borgmester Steen Dahlstrøm.
Bagefter var der som traditionen også foreskriver det, en kendt idrætsperson, som gav os et indblik i, hvordan det er at dyrke idræt på topniveau.

I år var det den dobbelte verdensmester i speedway Nicki Pedersen, som kom forbi.
Middelfarts forhenværende Skoledirektør Preben Hejlesen interviewede Nicki Pedersen. Han fortalte bl.a., at alle kan sige, at de vil være verdensmestre, men det er de færreste som bliver det. For at nå målet skal kombinationen af held, udholdenhed og en hel del disciplin gå op i en højere enhed. Nicki Pedersen bor i dag i England, men han er født og opvokset i Brenderup, så han er en af vore egne, som borgmesteren sagde. 

  Nicki Pedersen - Foto Nørre Aaby Avis
Der er i alt blevet hjemtaget 167 medaljer af sportsudøvere fra hele Middelfart Kommune. Fantastisk flot!
 
Årets frivillige leder blev Elsebeth Jensen. Hun har ledet gymnastikhold gennem mere end 50 år.
 
Årets ungdomstalent (blev til talenter). Emil Landry og Jacob Dannefer har både vundet guldmedalje ved DM i Hobie Cat 16 og sølv ved ungdoms-WM i Canada.
Emil Landry og Jacob Dannefer

Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
25. marts 2009