Middelfart Kommune Logo

Retningslinier for anvisning af offentlige lokaler

Foreninger, som opfylder Folkeoplysningslovens tilskudsbetingelser, kan benytte offentlige lokaler.
Det er ikke en betingelse, at foreningen modtager tilskud til undervisning eller aktivitet.

Offentlige lokaler og udendørs anlæg, som er beliggende i kommunen, kan anvises, herunder lokaler, som tilhører staten eller tidligere amtslokaler.
Lokalerne anvises i det omfang, det er foreneligt med lokalernes primære brug.

Anvisning prioriteres i følgende rækkefølge:

1. aktiviteter for børn og unge
2. voksenundervisning herunder aktiviteter i tilknytning til undervisning
3. aktiviteter for voksne

Ved anvisning af lokaler, der er særligt egnede til folkeoplysende virksomhed for handicappede, skal anvisning til sådan virksomhed normalt ske før anden anvisning.

Tilladelsen til at benytte lokaler m.v. kan efter skriftlig varsel inddrages, hvis det gentagne gange konstateres, at disse ikke udnyttes i rimeligt omfang eller hvis de fastsatte ordensregler for brug af lokalerne eller anlæggene overtrædes.


Generelle regler for lån af lokaler
Der søges om lokaler for et skoleår ad gangen (1. august – 31. juli). Ansøgning om lån af lokaler indsendes senest den 1. maj til Fritids- og Kulturafdelingen i Middelfart kommune. Sammen med ansøgningen medsendes bestyrelsesliste og oplysninger om ansvarlig for lån af lokaler af hensyn til kontaktmulighed.

Ansøgning om lån af lokaler til enkeltstående arrangementer skal normalt ske senest 5 uger før, benyttelse skal finde ske.

Lokaler stilles til rådighed, som de forefindes med lys, varme, rengøring og fornødent tilsyn. Ekstraarbejde udføres af brugeren (opstilling og nedtagning af inventar m.v.). Lokalet afleveres i samme stand, som det modtages.

Meddelelse om  mangler ved eller beskadigelse af lokaler, anlæg, inventar og undervisningsmateriel skal gives straks.
Ekstraordinære udgifter til rengøring samt reparation og genanskaffelse af inventar m.v. pålægges brugeren.
Aflysning af reserverede lokaler meddeles så hurtigt som muligt og senest dagen før den planlagte benyttelse.
Aflysning af planlagte benyttelser på grund af kommunens/institutionens eget brug af lokaler vil ske så hurtigt som muligt. Aflysninger kan ikke ske senere end 8 dage før den planlagte benyttelse.


Gebyrer
Der afkræves gebyr for benyttelse af kommunale haller og multisale til ikke entrégivende arrangementer. Der opkræves 2 forskellige satser gebyrer. En takst for antal timer gange andel af medlemmer over 25 år og en for antal timer gange andel af medlemmer over 25 år. (se takstblad)

Afregning af gebyrer for benyttelse af kommunale haller og multisale sker 2 gange om året, henholdsvis juni og december.
Gebyrer for benyttelse af hallerne anvendes til supplerende lokaletilskud til udligning af forskellen på benyttelse af offentlige og private lokaler.


Overnatning på skolerne
Skolerne stilles til rådighed til overnatning for:
 - Foreninger fra Middelfart Kommune, der afholder arrangementer med egne og udenbys deltagere.
 - Arrangementer for folkeskolernes og ungdomsskolernes elevorganisationer- og sammenslutninger med egne og udenbys deltagere.

Til dækning af forbrugsafgifter, rengøring, vedligeholdelse og tilsyn i forbindelse med overnatninger opkræves der betaling pr. overnattende person (se takstblad). Indtægten som tilfalder skolen.


Lokalebenyttelse udover folkeoplysningsloven
For lokalebenyttelse udover benyttelse i henhold til folkeoplysningsloven opkræves der takster, som godskrive lokalets konto. Taksterne fastsættes af Middelfart Byråd.

Disse benyttelsen kan f.eks. være
 ikke kommunale skoler og uddannelsesinstitutioner
 selvejende institutioner
 faglige organisationer

som anvender lokalerne til
 undervisning
 mødevirksomhed
 entrégivende, kulturelle og oplysende arrangementer med offentlig adgang.

Lokalerne kan ikke lejes ud til erhvervsmæssige formål.

Dispensation for lån af lokaler efter ovenstående retningslinier kan gives til følgende:
 menighedsråd
 antenneforeninger
 grundejerforeninger
 beboerforeninger
 politiske partier

Retningslinierne er gældende for anvisning af lokaler fra den 1. januar 2007.


Godkendt

Dato:

 

Steen Dahlstrøm
/Søren Andersen


 

Sidst opdateret af Lisbeth Behrendt
11. oktober 2007