Mød en medarbejder
I Middelfart Kommune er vi ca. 3700 ansatte - den største arbejdsplads i kommunen. Middelfart Kommune varetager en lang række forskellige og spændende opgaver, derfor har vi mange forskellige job og uddannelsesbaggrunde. Her har du mulighed for at møde nogle af vores medarbejdere - måske din nye kollega?
Mød Jakob, der er folkeskolelærer
Jakob Lundgaard er 31 år og ansat på Veste Skole i Middelfart. Her har han været ansat som folkeskolelærer siden han blev uddannet for 8 år siden. Jakob er klasselærer for en 3.klasse, fungerer som AKT-lærer og er støttelærer for en elev i 7. klasse. Han har også været unge- og alkoholrådgiver i en periode på to år. En dag om ugen er Jakob leder for projektet ”Rødder” under ungdomsskolen – et tilbud for drenge i alderen 12-15 år med udfordringer.
Læs hele portrættet af Jakob her
Mød Henrik, der er arbejdsmiljøchef
Henrik Mott Frandsen er 33 år, Middelfart Kommunes arbejdsmiljøchef og ansat i Staben på Middelfart Rådhus. Henrik er uddannet sygeplejerske, men startede i den tidligere Ejby Kommune som ufaglært hjemmehjælper tilbage i 1994. Henrik har en kort overgang været intensivsygeplejerske på OUH og blev derefter først distriktsleder og senere centerleder ved Gelsted Plejecenter. I 2006 blev han ansat som udviklingskonsulent og pr. 1. januar 2008 tiltrådte Henrik som Middelfart Kommunes arbejdsmiljøchef.
Læs hele portrættet af Henrik her
Mød Asta, der er aktivitetsleder
Asta Pasgaard er 53 år og ansat som aktivitetsleder I Ældreområde Syd, og har sin daglige gang på plejecentrene Fænøsund og Kongshøjcentret. Asta har været ansat i Middelfart Kommune siden 1995. Hun er uddannet sygehjælper og social- og sundhedsassistent og deltager på Middelfart Kommunes diplomlederuddannelse. Asta startede som gruppeleder i 2002 for aften- og nattevagter på Teglgården og Fænøsund. Siden strukturreformen bød på en ny stilling som aktivitetsleder for Fænøsund og Kongshøjcentret har hun haft ansvaret for at skabe et varieret aktivitetsudbud for de ældre i Område Syd i Middelfart Kommune.
Læs hele portrættet af Asta her