Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Kontorelev i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune som arbejdsplads

Med ca. 3700 ansatte fordelt på 3 forvaltninger og flere stabsfunktioner, forpligter vi os til at uddanne elever med speciale i offentlig administration. Vi ønsker at tiltrække og fastholde den gode arbejdskraft.

Som kontorelev ved Middelfart Kommune får du en spændende, udfordrende og lærerig oplevelse. Du får indblik i mange forskellige arbejdsopgaver, som varierer meget afhængig af, hvilken forvaltning/afdeling du kommer til at arbejde i. Din uddannelse bliver planlagt efter en målrettet uddannelsesplan og løbende evalueret.


Muligheder i elevtiden

  • Veksling mellem 2 afdelinger under elevtiden
  • 2. årseleverne arrangerer en rystesammentur, så 1. og 2. årseleverne har mulighed for at lære hinanden at kende. Dagen består dels af en tur rundt til udvalgte institutioner og afdelinger i kommunen, så I får et indblik i de mangfoldige arbejdsopgaver, der løses i kommune, resten af dagen bruges til sociale tiltag.
  • En uges introforløb i forskellige afdelinger
  • Deltagelse i introarrangement, så I får overblikket over kommunens organisatoriske opbygning
  • Ad hoc opgaver i forbindelse med ex valg og vielser
  • Præsentation af kommunen ved skolebesøg - oplæg på dansk og engelsk
  • Deltagelse i elevmøder ca. hver anden måned med opfølgning på faglig og personlig udvikling
  • Deltagelse i Byrådsmøder

Krav

  • Vise ansvarlighed og interesse for egen læring
  • Kan formulere dig godt både mundtligt og skriftligt
  • Kan bruge og har interesse for IT
  • Er samarbejdsvillig, selvstændig og serviceminded

Forudsætninger

Alle kontoruddannede skal kunne både skrive og tale korrekt dansk, og på nogle institutioner inden for den offentlige administration skal du også kunne klare dig på andre sprog. Der bruges it til stort set alle opgaver i den offentlige administration, så du skal have lyst til hele tiden at dygtiggøre dig i forskellige it-programmer.

Jobbet foregår typisk foran en computer i længere tid ad gangen og inden for den offentlige administration servicerer du ofte brugerne digitalt.

Du skal være meget serviceminded og god til at tale med mange forskellige mennesker, da mange administrative medarbejdere i den offentlige administration har personlig kontakt med borgere, andre kunder eller myndigheder.

Du skal være god til at koncentrere dig om dine arbejdsopgaver, for der sker rigtigt meget omkring dig, når du arbejder på et offentligt kontor.
Da nogle arbejdsopgaver inden for det offentlige er politisk styrede, skal du være klar til, at der ofte sker forandringer eller at opgaverne skal løses på en ny måde.

Ansættelsesområde
Når man er færdiguddannet kan man få ansættelse i administrationen i en kommune, i en region eller i staten, som rummer alt fra et ministerium, en uddannelsesinstitution til fængselsvæsnet mv.

Arbejdsområde
Når man er færdiguddannet, arbejder man typisk med service, it-baseret administration, sagsbehandling og mundtlig og skriftlig kommunikation.

Uddannelses- og oplæringsansvarlige

Holdet bag eleverne består af to uddannelsesansvarlige og en oplæringsansvarlige fra hver afdeling, som har elever.


Tavshedspligt

Du har som offentlig ansat tavshedspligt. Tavshedspligten gælder både, mens du er ansat, men også efter ansættelsesperioden.




Sidst opdateret af Maja Føns
13. december 2016

Kontaktoplysninger

Uddannelsesansvarlige:

Mette Jakobsen, Teamleder Løn og personale 8888 5048, mette.jakobsen@middelfart.dk 

Mette Engleson, Staben 8888 5013, mette.engleson@middelfart.dk