Vinter billeder

    Ansøgning til puljen for aktiviteter med aktiverende og forebyggende sigte for pensionister - § 79

    Middelfart Kommune har afsat en pulje på kr. 284.000, som foreninger og klubber for pensionister kan søge om tilskud fra.

    Der er nu mulighed for at søge om støtte for året 2010 til de aktiviteter, foreningerne og klubberne har med aktiverende og forbyggende sigte.

    Ansøgningsfristen er den 17.02.2010.

    Der kan ydes : 

    • medlemstilskud til forenings/klubmedlemmer, som modtager social pension, er over 60 år og bor i Middelfart Kommune 
    • løntilskud til aktivitetsledere 
    • lokaletilskud, hvor det ikke er muligt at benytte kommunalt ejede lokaler 
    • tilskud til taxakørsel til foreninger/klubber, der har medlemmer, som ikke har mulighed for at benytte offentlige transportmidler

    Ansøgningen skal indeholde :
    • En beskrivelse af foreningens/klubbens aktiverende og forebyggende sigte med en medlemsliste pr. 1.1.2010 over medlemmer, der opfylder kriterierne for tilskud.
    • Hvis man ansøger om løntilskud til aktivitetsleder eller lokaletilskud skal ansøgningen tillige indeholde en særlig begrundelse for dette.
    • Hvis man ansøger om tilskud til taxakørsel skal ansøgningen tillige indeholde en liste over medlemmer, der ikke har mulighed for at benytte offentlige transportmidler.

    De nærmere retningslinjer for bevilling af tilskud kan ses nedenfor eller rekvireres ved henvendelse til Socialforvaltningen, Birgitte Schmidt, Jernbanegade 75-77, 5500 Middelfart, telefon 88 88 4683.



    Retningslinjer for administration af generelle tilskud med aktiverende og forebyggende sigte for pensionister– Servicelovens § 79.

    Fordeling af tilskudsmidler
    Det afsatte beløb på 447.000 kr. fordeles således:
    163.000 kr. anvendes til de tre centerråd
    De restende 284.000 kr. fordeles således:
    65 % af puljen anvendes til dækning af medlemstilskud, løntilskud og lokaleleje.
    35 % af puljen anvendes til dækning af taxakørsel.

    Medlemstilskud
    Der ydes et tilskud til klub-/foreningsmedlemmer, som er over 60 år og modtager social pension og som bor i Middelfart Kommune. Klubberne/foreningerne skal have et aktiverende og forebyggende sigte. Klubberne/foreningernes medlemstal pr. 1. januar er afgørende for udbetaling af klubbens/foreningens samlede tilskud.
    Klubbernes/foreningernes ansøgning om tilskud, indeholdende medlemslister, skal sendes til
    forvaltningen senest 17. februar. Der må ikke ydes tilskud til aktiviteter, der modtager tilskud efter regler i anden lovgivning. Udbetaling af tilskud sker senest 31. marts.

    Løntilskud
    Der kan i ganske særlige tilfælde ydes tilskud til aflønning af ledere/medarbejdere i stedet for/samtidig med medlemstilskud.
    Klubbernes/foreningernes ansøgning om løntilskud, indeholdende medlemslister, skal sendes til forvaltningen senest 17. februar. Der må ikke ydes tilskud til aktiviteter, der modtager tilskud efter regler i anden lovgivning.

    Lokaletilskud
    Lokaletilskud kan kun ydes, hvor det ikke er muligt at benytte kommunalt ejede lokaler.
    I forbindelse med pensionistsvømning opkræves pensionisterne en egenbetaling pr. gang.
    Klubbernes/foreningernes ansøgning om lokaletilskud, indeholdende medlemslister, skal sendes til forvaltningen senest 17. februar. Der må ikke ydes tilskud til aktiviteter, der modtager tilskud efter regler i anden lovgivning. Udbetaling af tilskud sker senest 17. marts.

    Kørsel
    Der kan betales et tilskud til klubbernes eventuelle taxakørsel. Der skal betales en egenbetaling fra medlemmerne på min. 18 kr. hver vej.
    Størrelsen på kørselstilskuddet til taxakørsel afhænger af hvor mange ansøgninger, der indkommer til puljen.
    Klubbernes/foreningernes ansøgning om tilskud til taxakørsel, indeholdende medlemslister og begrundelsen for behovet for tilskuddet, f.eks. ingen mulighed for offentlige transportmidler, skal sendes til forvaltningen senest 17. februar. Udbetaling af tilskud til klubben/foreningen sker senest 31. marts.
    Det er således klubberne/foreningerne, der administrerer kørslen til deres medlemmer.

    Regnskab
    Klubber/foreninger, der modtager tilskud, skal årligt dokumentere, hvordan de har anvendt midlerne.



    Revideret den 19. januar 2010

    08.februar 2010