Miljøgodkendelse
Middelfart Kommune har meddelt fornyet miljøgodkendelse til diverse affaldsbehandling på Vejlby losseplads. Aktiviteterne udføres af Middelfart Kommunes renovationsvæsen.
Aktiviteterne omfatter:
- Sortering og neddeling af betonaffald
- Sortering og neddeling af træaffald
- Kompostering af have- og parkaffald
Godkendelsen meddeles i henhold til kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven.
Nærmere oplysninger om sagen kan fås ved henvendelse til Natur- og Miljøafdelingen. Tilladelsen kan læses herunder.
Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald.
Eventuel klage skal indsendes senest d. 31. marts 2010.
Den nærmere klagevejledning fremgår af godkendelsen
En klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning, med mindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
03.marts 2010