Landzonetilladelser
Middelfart Kommune har meddelt landzonetilladelse til opførelse af badehus og indretning af boligareal i eksisterende tagetage.
Middelfart Kommune har efter bestemmelserne i lov om planlægning § 35, stk. 1, meddelt landzonetilladelse til opførelse af badehus til erstatning for eksisterende badehus på ejendommen 1 xi, Strib Færgegård, Strib-Røjleskov, beliggende Strandstien 93.
Middelfart Kommune har efter bestemmelserne i lov om planlægning § 35, stk. 1, meddelt lovliggørende landzonetilladelse til indretning af 69 m2 boligareal i eksisterende tagetage på ejendommen matr. nr. 2 a, Sletterød by, Fjelsted, beliggende Sletterødvej 4, Kommunen har desuden på samme ejendom meddelt landzonetilladelse til nyindretning af 56 m2 boligareal i eksisterende tagetage. Det samlede boligareal er herefter 396 m2.
Nærmere oplysning om sagen kan fås ved henvendelse til Teknik og Miljøforvaltningen.
Afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald.
Eventuel klage skal indsendes inden 4 uger regnet fra denne bekendtgørelse til Middelfart Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Østergade 21, 5580 Nørre Aaby. Kommunen sender klagen videre til Naturklagenævnet.
Det er en betingelse for behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet. Vejledning om gebyrordningen findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk
Teknik- og Miljøforvaltningen
10.marts 2010