Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Teglgårdsskoven

Fjelsted Harndrup Børneunivers har åbnet vuggestuegruppe

Fra d. 01.03.17 er der i Børnehuset Regnbuen åbnet en vuggestuegruppe med plads til 4 børn.

Initiativet til oprettelsen er et resultat af samarbejdet mellem børneuniverset, skole og børneungeudvalget, dagplejen, lokale foreninger og menighedsrådet. Der har været en flerårig proces for at løfte og synliggøre hele Fjelsted Harndrup området med Børneuniverset som udgangspunkt.

Dagen blev fejret med samling af alle Børnehusets børn og voksne. Der blev holdt tale og selvfølgelig blev den røde snor klippet på den røde løber. Der blev sunget en festlig sang og vi sluttede med et lækkert rødt æble fra brugsen til alle fremmødte.

Børnehaven havde de nødvendige kvadratmeter, toiletforhold mv., så det hele er klaret med et minimum af anlægsudgifter.

Dagligdagen for vuggestuebørnene vil forme sig meget efter deres behov, med nærvær og hverdagslærings som grundlag. Derudover vil der være et meget tæt samvær og samarbejde med de mindste børn fra børnehavedelen, til gavn for begge parter, så de store vuggestuebørn gradvist vænner sig til børnehavelivet og de mindste børnehavebørn ikke behøver at slippe vuggestuelivet på en gang.

16.marts 2017