Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

VI CYKLER TIL ARBEJDE og Middelfart Kommune deler gratis morgenmad ud den 4. april

I disse uger får mange lyst til at finde cyklen frem og cykle på arbejde. Den 4. april kan du se frem at få en pose gratis morgenmad med på cykelstyret. Det sker, når Middelfart Kommune og Cyklistforbundet uddeler morgenmad og en opfordring til at tilmelde sig til maj måneds VI CYKLER TIL ARBEJDE-kampagne.

Nu er det tid til at støve cyklen af, prikke til kollegaerne på arbejdspladsen og samle holdet til VI CYKLER TIL ARBEJDE 2017. Sådan lyder opfordringen, når Middelfart Kommune og Cyklistforbundet deler morgenmad ud den 4. april i krydset mellem Østergade, Gl. Banegårdsvej, Odensevej og Viaduktvej kl. 7:30.

Årets kampagne fejrer cykelglæden og lysten til at få vind i håret, sol i nakken og smil på læben. 

”Cyklen er et fantastisk transportmiddel. Man får klaret hovedet, gode muskler i benene, vind i håret – og så er man fri for at sidde i irriterende køer. Der er faktisk ikke ret mange undskyldninger for ikke at cykle. Og med de nye stier og forbedrede strækninger bliver turen i Middelfart Kommune bedre og mere sikker, til gavn for cyklister i alle aldre” – siger Iben Lykke Eggertsen, Sundhedsplanlægger i Middelfart Kommune.

Sidste år cyklede over 241 deltagere fra Middelfart Kommune over 28.000 km. Mon vi sammen kan cykle længere i år?.

Nemt at være med

Det er nemt at tilmelde sig VI CYKLER TIL ARBEJDE. Man skal blot samle et hold af 4-16 kollegaer, tilmelde sig på kampagnens website www.vcta.dk, cykle på arbejde så mange dage som muligt i maj måned og registrere alle cykeldage på nettet.

Jo flere dage der cykles, desto flere lodder får holdet til den store lodtrækning om rejsegavekort, cykler, miniferier og gavekort til en lang række butikker og gode oplevelser.

Direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, siger om kampagnen:

- Det handler ikke om at cykle længst eller hurtigst. Alle dage på cyklen tæller – uanset om man cykler kort eller langt, til bus eller tog eller blot den ene vej. VI CYKLER TIL ARBEJDE er for alle uanset, om man er debutant eller erfaren.

FAKTA

Det koster 60 kr. pr. deltager at cykle med. Alle typer af cykler må anvendes - inklusiv el-cykler, mountainbikes og racercykler. Cyklistforbundet står bag kampagnen i samarbejde med ITD - brancheorganisation for den danske vejtransport.

10. marts:    Tilmelding åbner

1.-31. maj:    Der cykles

8. juni:          Sidste frist for indtastning af cykeldage og kilometer

12. juni:        Lodtrækning om præmier

13. juni:        Vinderne offentliggøres på www.vcta.dk

INFO OG KONTAKT

Iben Lykke Eggertsen, Sundhedsplanlægger, Middelfart Kommune, mobil 30571183, iben.lykkeeggertsen@middelfart.dk

Jane Kofod, kommunikationschef i Cyklistforbundet, mobil 40 70 83 78, jak@cyklistforbundet.dk

Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet, mobil 40 70 83 65, bondam@cyklistforbundet.dk

Logo og pressefoto kan downloades fra www.vcta.dk/presse.

25.marts 2017