Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Så er det tid til VI CYKLER TIL ARBEJDE Kampagne

Få sol i nakken og smil på læben sammen med kollegaerne i hele maj. Cyklistforbundets kampagne VI CYKLER TIL ARBEJDE handler i år om glæden ved at cykle. Tilmeld dig og dine kollegaer på vcta.dk. Der er rejser, cykler og mange andre flotte præmier på højkant.

"Cyklen kan noget, som hverken bilen, bussen eller toget kan. Den vækker dig om morgenen. Den giver dig dagens motion. Den giver dig ro til at klare tankerne efter en lang dag. Med cyklen har du smil på læben og overskud i hverdagen. Ikke så sært, at forskere har kåret cyklister til de gladeste pendlere."

Sådan indleder Cyklistforbundets i år sin opfordring til at cykle til arbejde hver dag i maj sammen med kollegaerne. Kampagnen VI CYKLER TIL ARBEJDE skal motivere flere til at komme op på cyklen uanset, om det er citybiken, hverdagscyklen, elcyklen eller mountainbiken.

Sundhedschef i Middelfart Kommune, Lis Huge, siger:

"I Middelfart Kommune har Byrådet vedtaget en ambitiøs stiplan, som er i gang med at blive rullet ud, så vi har og får endnu bedre muligheder for at cykle sikkert. Jeg vil opfordre alle til at komme i gang, det er godt for både krop og sjæl af få en cykeltur i frisk luft."

Sidste år cyklede over 65.000 cyklister i alt 10.927.383 km i VI CYKLER TIL ARBEJDE. Det svarer til afstanden mellem Jorden og Månen 28 gange. I Middelfart deltog 241 friske cyklister, og bidrog med 28.530 km.

Forbedrede forhold for cyklister i Middelfart Kommune

Med de ny anlagte stier mellem Staurbyskov og Røjle og mellem Jyllandsvej og banestien er der gode muligheder for at køre længere på cyklen i år i Middelfart Kommune og måske se noget nyt på vejen. I 2017 er der planer om at forbedre forholdene for cyklister på flere strækninger i Middelfart Kommune. Det er bl.a. i Gelsted, Båring, Kauslunde, Strib og på Ejbyvej mellem Ejby og Fjelsted. Forbedringerne kan f.eks. være hastighedsgrænser eller anlæggelse af bump eller vejchikaner. På den måde bliver det mere sikker at være cyklist i Middelfart Kommune.

Glæde, fællesskab og cykelnøglen til sundhed

Cyklen er nøglen til mere sundhed, renere miljø og mindre trængsel. VI CYKLER TIL ARBEJDE er kampagnen, som drejer nøglen rundt og får flere til at cykle til og fra arbejde.

Direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, håber, at det bliver endnu flere i år. Han siger om årets kampagne:

- Det daglige cykeltur gør rigtig meget godt for ens livskvalitet og for vores velbefindende. Men det skal være lysten, der driver værket. Derfor sætter vi i år fokus på friheden, glæden ved at cykle og glæden ved fællesskabet med kollegerne. Og for nye cyklister også glæden ved at udfordre sig selv og prøve noget nyt.

.

Hvordan tilmelder man sig?

Konceptet er enkelt: Man samler et hold af 4-16 kollegaer, tilmelder sig på kampagnens website www.vcta.dk, cykler på arbejde så mange dage som muligt i maj måned og registrere alle cykeldage på nettet. Det koster 60 kr. pr. deltager at cykle med. Alle typer af cykler må anvendes - inklusiv el-cykler, mountainbikes og racercykler.

Præmier:

Når man cykler, deltager man i lodtrækningen om en lang række præmier. Og jo flere dage der cykles, desto flere lodder får holdet til den store lodtrækning. I præmiepuljen findes bl.a. rejsegavekort, cykler, miniferier og gavekort til en lang række butikker og gode oplevelser. Derudover deltager alle holdkaptajner i kaptajnskonkurrencen om et 5-stjernet spa-ophold ved Flensborg Fjord. Så der er mange gode grunde til at få cyklen fundet frem fra vinterhiet, og komme af sted mod foråret.

- Det handler ikke om at cykle længst eller hurtigst. Alle dage på cyklen tæller – uanset om man cykler kort eller langt, til bus eller tog eller blot den ene vej. VI CYKLER TIL ARBEJDE er for alle uanset, om man er debutant eller erfaren, slutter Klaus Bondam.

Klaus Bondam.Cyklistforbundet står bag kampagnen i samarbejde med ITD - brancheorganisation for den danske vejtransport.

Vigtige datoer i VI CYKLER TIL ARBEJDE:

10. marts: Tilmelding åbner

1.-31. maj: Der cykles

8. juni: Sidste frist for indtastning af cykeldage og kilometer

12. juni: Lodtrækning om præmier

13. juni: Vinderne offentliggøres på www.vcta.dk

INFO OG KONTAKT

Jane Kofod, kommunikationschef i Cyklistforbundet,

mobil 40 70 83 78, jak@cyklistforbundet.dk

Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet,

mobil 40 70 83 65, bondam@cyklistforbundet.dk

Iben Lykke Eggertsen, Sundhedsafdelingen, Middelfart Kommune

Iben.lykkeeggertsen@middelfart.dk

Logo og pressefoto kan downloades fra www.vcta.dk/presse.

19.marts 2017