Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Fotokonkurrence - Mangfoldighed i Naturen.

Det er Naturens Dag søndag d. 10. september, og det er i år 10. gang vi holder Naturens Dag i Middelfart Kommune. Det skal fejres med en fotokonkurrence med årets tema – ”Mangfoldighed i Naturen”. Fotos skal afleveres og oploades på Naturens Dag i Middelfart kommunes Facebook og Instagram inden d. 21. august, og der er gode præmier på højkant! Vil du være med? Så læs mere her…

Alle kan deltage – amatører og dygtige fotografer. Hvordan du fortolker temaet "Mangfoldigheder i naturen" er op til dig. Billederne bliver udstillet online, samt fysisk i Middelfart by i ugerne op til Naturens Dag. På selve dagen d. 10. september udpeges en vinder i forbindelse med åbningen af Naturens Dag kl. 10.00 i Tusindårslegeparken i Nørre Aaby. En dommerkomité udpeger de fotos, der skal præmieres.

Her er fotokonkurrencens regler:

  • Billedet må være redigeret men ikke manipuleret
  • Billedet skal tages i Middelfart Kommune - til lands eller vands
  • Billedet skal uploades på Naturens Dag i Middelfart Kommunes Facebook (www.facebook.com/NaturensDagIMiddelfartKommune) og Instagram (@naturensdagimiddelfartkommune) med flg. hashtag: #naturensdagimiddelfartkommune #naturensdagfotokonkurrencemiddelfart.
  • Billedet skal desuden senest d. 21. august afleveres i fysisk form på Kulturøen i den form, du gerne vil udstille det (min. A4 eller trykt/udstillet på en effekt).

God fornøjelse!

Venlig hilsen
Styregruppen for Naturens Dag og Middelfart Handel

Se plakaten her

 

 

01.august 2017