Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Gammel Slot og indsejlingen til Fænøsund

I Middelfart Kommune tænker eleverne fremad!

Middelfart Kommune er flot repræsenteret, når 32.228 elever på 252 skoler over hele Danmark skifter bøgerne ud med skakbrætter på Skolernes Skakdag

Skolernes Skakdag fredag den 12. februar (uge 6) er hjernegymnastikkens svar på Skolernes Motionsdag, når elever på fire skoler i Middelfart Kommune øver sig i at holde fokus, koncentration og tænke fremad under mottoet: ”Det skal være sjovt at blive klogere!”.

Dansk forskning viser, at skoleskak styrker elevernes matematikkundskaber, trivsel og inklusion på nye måder bl.a. i den længere og mere varierede skoledag.

Nicolei Beier, skoleleder på Heldagsskolen Lærkeskolen, forklarer:

- Skoleskak er velegnet til at arbejde systematisk med koncentration og fordybelse. Samtidig bruger vi det til social træning – det er jo et gentlemanspil. På Skolernes Skakdag træner vi at tænke os om – og at vente på at andre tænker sig om, hvilket er glimrende i et specialtilbud som vores.

Skolernes Skakdag foregår på de lokale skoler og organiseres af skolens lærere, pædagoger og ældste elever, hvoraf mange i januar har været en tur på skolebænken, så de ikke sættes skakmat af eleverne.

Siden Skolernes Skakdag i 2014 blev landsdækkende er deltagerantallet steget støt, og 2016 er endnu et rekordår med flere skoler og elever end nogensinde før. Det glæder generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen:

- På få år er skoleskak blevet et læringstilbud på 20% af landets skoler, hvoraf mange også deltager i Skolernes Skakdag. Udover at eleverne træner sig i at holde fokus og koncentration og tænke, vil dagen sikkert være en øjenåbner for mange, for skak i skolen giver virkelig ro på stolen.

Deltagende skoler i Middelfart Kommune
I Middelfart Kommune er fire skoler med:

  • Heldagsskolen Lærkeskolen
  • Hyllehøjskolen
  • Nørre Aaby Realskole
  • Nørre Aaby Skole

Skolernes Skakdag er trods navnet ikke kun én enkelt dag, men et årshjul af læringsaktiviteter med kurser, stævner og frikvarter-skak samt årets Landsfinale i Skolernes Skakdag fredag den 18. marts i Lalandia i Børnenes Hovedstad, Billund.

Skolernes Skakdag arrangeres af de lokale skoler i samarbejde med Dansk Skoleskak og partnerne Skolemælk, Politiken, Spar Nord Fonden og Børnenes Hovedstad, Billund.

Links
Se mere på www.skolernesskakdag.dk hvor der også kan hentes pressekit.

Info og hjælp til lokale cases, kontakt...
Mikkel Nørgaard (programleder)
E: mikkel@skoleskak.dk
T: 2984 9874

Katrine W. Nielsen (projektmedarbejder)
E: katrine@skoleskak.dk
T: 2629 6901


FAKTA
Dansk Skoleskak (DSS) er en samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisation, der arbejder for øget læring og uddannelse. Organisationen er startet af skoleledere, -lærere og -elever. Skoleskak tilbydes i dag på over 450 skoler i 90 kommuner. DSS bygger på en særlig idé om, at skoleskak styrker unges faglige og sociale udvikling. Skoleskak bygger på 50 års dansk praksis, og effekterne er dokumenteret af danske og udenlandske undersøgelser. DSS rådgiver kommuner, skoler, ledere, lærere, forældre og elever i opstart af skoleskak. Se www.skoleskak.dk.

 

08.februar 2016