Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Bær med sne

KulturØen - et slaraffenland af viden, kultur og oplevelser

INDRETNING I VERDENSKLASSE: Et nyt design skal gøre KulturØen i Middelfart til et slaraffenland af viden, kultur og oplevelser

Indretning i verdensklasse

Det nye design skal styrke KulturØen som et attraktivt samlingssted for kommunens borgere, og det skal være med til at profilere Middelfart som en dynamisk og kulturel kommune. Designet skal skabe en større grad af fælles identitet ved at understøtte et mere fokuseret og udstrakt samarbejde imellem KulturØens offentlige og kommercielle aktører. De nye omgivelser skal bygge bro imellem stedets mange forskellige aktiviteter og skabe en stærk fælles platform for formidlingen af kultur, viden og oplevelser i Middelfart Kommune.

Det er designvirksomheden Roan Bosch Studio, der står bag udviklingen af det nye design til KulturØen. Talrige skitser og ideer har været diskuteret med ejerforeningens bestyrelse på KulturØen før det endelige designoplæg blev godkendt. Borgmester i Middelfart Kommune Steen Dahlstrøm er begejstret for projektet:

"KulturØen får nu en velfortjent indretning i verdensklasse til glæde for alle kommunens borgere og gæster. Bibliotek, turistkontor, biograf, restaurant og cafe smelter sammen i en totaloplevelse for brugerne, og det tror jeg vil trække endnu flere gæster og events til. Den nye indretning er mere levende og afspejler i meget højere grad de ambitioner, som vi med god grund kan have for kulturlivet i en kommune af Middelfarts størrelse".

Rosan Bosch Studio er kendt for at bryde med traditionelle forestillinger om rum og indretning og i stedet tage udgangspunkt i mennesket - i brugeres behov og medarbejderes arbejdsgange.

Da kreativ direktør Rosan Bosch første gang så KulturØen, fik hun straks øje på mulighederne for at skabe et dynamisk sted. "Her skal være plads til både leg, læring og fordybelse", sagde hun slagfærdigt efter at have talt med alle på KulturØen. "Her skal være knald på farverne, formerne og de dristige løsninger, så KulturØen bliver et slaraffenland af viden, kultur og oplevelser."

"Jeg er utrolig glad for det endelige design. KulturØen fortjener at udfolde sit fantastiske potentiale som det naturlige samlingssted i Middelfart Kommune", siger Rosan Bosch.

Projektet er i fuld gang og forventer at stå færdigt til sommer.

KulturØen - en del af byrådets vision
Ombygningen af KulturØen af en grundpillerne i byrådets indsats Kultur og Event, som lige nu er med til at tegne visionen 'Broerne begynder her'. Formålet med indsatsen er, at Middelfart Kommune skal være en aktiv del af Trekantområdets Kulturmetropol og skabe et sammenhængende kulturområde i de seks kommuner, der giver mening og værdi for borgerne. Det skal understøttes af at styrke Kulturøen med at udvikle, og understøtte et aktivt og vidtspændende kulturliv i Middelfart Kommune, og at det i fremtiden skal være et endnu mere indbydende fristed for Middelfart Kommunes borgere.

Fakta om KulturØen
KulturØen blev indviet i 2005 og var en del af den større forvandling af havnefronten i Middelfart Kommune. Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og Lassen fra Aarhus står bag byggeriet og idéen om at skabe en ø til Middelfarts kulturhus. KulturØen huser i dag: Panorama Biografen, Brasserie Svanen, VisitMiddelfart samt Middelfart Kultur og Bibliotek.

Fakta om designer Rosan Bosch
Rosan Bosch er en anerkendt designer, der også deltager i mange projekter i udlandet.
Bosch står bag indretningen af flere biblioteker i Danmark. Bl.a. Hjørring Bibliotek, der blev indviet i 2008 og er kendt for sin nytænkende indretning i både ind- og udland.

 

Kontaktinformation
Borgmester Steen Dahlstrøm. Tlf.: 8888 5009/4015 1858
Formand for ejerforeningens bestyrelse, stabschef Martin Albertsen 8888 5015, martin.albertsen@middelfart.dk  
Rosan Bosch Studio:
Caroline Eie Buskov, Head of Communications: +45 3379 1939, cb@rosanbosch.com  

Arrangement foran KulturØen

11.marts 2016