Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Gammel Slot og indsejlingen til Fænøsund

Olie langs med kysten i Middelfart

Det er angiveligt palmeolie fra branden på Fredericia Havn, som lige nu skyller ind langs kysten i Middelfart, ud mod Strib. Olien er ifølge Natur- og Miljøafdelingen i Middelfart Kommune ikke giftig, men lugter harsk. Beredskabets droneoptagelser har her til formiddag vist, at al olien er skyllet i land, så nu går kommunen i gang med at rydde op.

Olie langs med stranden

Olie

Middelfart Kommunes miljømedarbejder Irene Christens har netop været ude og undersøge olien og fortæller:

”Det lugter af harsk fritureolie og lægger sig som gullige klumper i vandkanten. Det er ikke noget, man skal være bange for. Vi har afventet oprydningen indtil vi var sikre på, der ikke kom mere olie. Beredskabet har haft en drone i luften, og herfra kunne man ikke se olie i havoverfladen, så nu går vi i gang med at fjerne olien fra stranden”.

Miljøvagten har taget prøver af olien, som er sendt til undersøgelse. Irene Christens, som også har været i kontakt med miljøvagten, er dog ikke i tvivl: ”Det lugter og ser ud som palmeolie – bedre kendt som fritureolie, så den er ikke farlig”.

Oprydningen langs stranden påbegyndes nu, så olien ikke driver ud igen.


Kontaktinformation:
Teamleder Natur og Miljøafdelingen, Vicki Marie Munkgaard Schmidt. Tlf.: 30691304

05.februar 2016