Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Ny chef for Læring, kultur og fritid i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune har med virkning fra 1. februar ansat Birgitte Mikkelsen som ny chef for Læring, kultur og fritid. Birgitte kommer fra en stilling som chef for Center for Undervisningsmidler i University College Lillebælt.

Birgitte Mikkelsen
Birgitte kommer med en bred erfaring fra Center for Undervisningsmidler, som bl.a. samarbejder med kommuner, pædagogiske læringscentre, skoler, forlag, skoletjenester, faglige foreninger og Undervisningsministeriet om implementering af skolereformen.
 
Børn og ungedirektør Jan Henriksen ser frem til samarbejdet:
- Middelfart Kommune får i Birgitte en medarbejder som i praksis og teori er med helt i front på både læringsdagsordenen såvel som ledelsesdagsordnen. Birgitte  kommer også med solid erfaring i både styring, ledelse og implementering  af  forskningsprojekter. Hun har været med til at udvikle digitale tjenester til skolerne både lokalt og på sektorniveau, og har siddet i forløb med pædagogisk vejledning indenfor alle folkeskolens fag og almenpædagogiske temaer, som understøttende undervisning og specialpædagogik. Birgitte har også indgående kendskab til arbejdet med feedbackkultur på skoler, samt planlægning og afholdelse af konferencer, internationale aktiviteter og vidensrejser. Vi er derfor glade for at kunne byde Birgitte velkommen i vores kommune.
 
Birgitte Mikkelsen udtaler:
- Jeg ser frem til at blive en del af Middelfart Kommune. Det er en kommune, der har en ambitiøs dagsorden på børn- og ungeområdet, som jeg glæder mig til at bidrage til.
 
En nyoprettet stilling
Stillingen er nyoprettet, så fra 1. februar 2017 får Birgitte Mikkelsen driftsansvaret for kultur - og fritidsområdet, PPR, læringsteam, sekretariat, pladsanvisning,og konsulentteam. Med afsæt i et læringsperspektiv skal hun sikre den administrative bistand såvel centralt, som decentralt. Hele Børn, unge og fritidsforvaltningens analysekraft og drift er placeret i dette chefområde. I alt, får hun ansvaret for 76 medarbejdere, og det samlede budgetansvar er i 2016 har været ca.70 mio. kr. Stillingen ligger i administrationen, som pt. placeret i Ejby, men flytter med til det nye rådhus på havnefronten i Middelfart i 2017.

28.december 2016