Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Gang i Brenderup

Sundhedsafdelingen, Ældrerådet og Frivilligcentret i Middelfart Kommune inviterer til aktivitetsmesse i Brenderuphallen fredag den 23/9 fra kl. 13 til 16.

Her vil borgerne kunne møde mange forskellige foreninger og klubber, der tilbyder aktiviteter for seniorer/pensionister i Brenderup og omegn. Der vil være repræsentanter for både det sportslige og det sociale foreningsliv, og det vil være muligt at høre, hvad de kan tilbyde - både som deltager og som hjælper.

"Som formand for social- og sundhedsudvalget er jeg rigtig glad for det gode samarbejde mellem de frivillige foreninger og Middelfart Kommune. Aktivitetsmessen er et godt initiativ til at synliggøre de mange frivillige tilbud og skabe kontakter på tværs af foreninger og mellem nuværende og kommende brugere af tilbuddene," siger Kaj Johansen, formand for Social og Sundhedsudvalget i Middelfart Kommune.

Vind præmier
Alle besøgende på aktivitetsmessen, får et nummer ved indgangen. Blandt disse numre er der kl. ca. 15.30 lodtrækning om forskellige præmier.
Hovedpræmien er 2 billetter til Bridgewalking. Der ud over vil der være forskellige sponsorgaver og gode tilbud fra de deltagende foreninger.

Koncert og forevisning
Alle de deltagende foreninger og aktiviteter vil blive præsenteret i løbet af eftermiddagen.
Derudover vil der være koncert med Anna Trolles skoleorkester og gymnastikforevisning med Fjelsted-Harndrup gymnastikforening.

Det er gratis at deltage, og der vil være gratis kaffe og kage.

Kontaktinformation
Formand for Social og Sundhedsudvalget, Kaj Johansen, kaj.johansen@middelfart.dk  
Sundhedschef, Lis Huge, lis.huge@middelfart.dk  






16.september 2016