Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

PRESSEMEDDELELSE: 8 nye vuggestuepladser i Brenderup Børnehave

Mange forældre har efterspurgt muligheden for at få vuggestuepladser i Brenderup-området og nu kommer 8 nye vuggestuepladser i Brenderup Børnehave pr. 1. august 2015.

Dagtilbudschef Tove Vestergaard-Nielsen fortæller:
”Det er et faldende børnetal i Brenderup, som betyder, at der er ledig kapacitet i børnehaven til nye aktiviteter. Derfor reagerer vi på forældrehenvendelser til pladshenvisningen og til børnehaven. Samlet set er det en god rigtig med en vuggestue i området, nu hvor der alligevel er ledig kapacitet i børnehaven.”

Det er en stor styrke for lokalsamfundet, at kommunen kan tilbyde både dagplejepladser og vuggestuepladser, det giver borgeren mulighed for at vælge det tilbud, der passer bedst til deres barn.

”Jeg er rigtig glad for, at kommunen kan etablere disse vuggestuepladser i Brenderup, da det er vigtigt, at vi har et alsidigt tilbud til vores borgere. Vi kan for få midler etablere dette tilbud, da der er ledige lokaler i Børnehaven.” udtaler Lars Vigsø.


Yderligere oplysninger:
Udvalgsformand Lars Vigsø. Tlf.: 21246221
Dagtilbudschef Tove Vestergaard-Nielsen 88885420/30581761

13.maj 2015