Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

PRESSEMDDELELSE: 3 dialogmøder for lodsejere om Naturpark Lillebælt

Naturpark Lillebælt afholder tre offentlige møder i Middelfart Kommune med det formål at informere om ideen med Naturpark Lillebælt og særligt om betydningen for landbrug herunder fritidsbrug.

Naturpark Lillebælt vil på møderne fortælle om Naturparken og dens formål, om grænsen for Naturparken og betydningen for dem som ejer landbrugsjord indenfor grænsen. Lige nu ligger der et forslag til en udpegning af grænsen for naturparken, som endnu ikke er endeligt vedtaget og alternativer kan drøftes. Desuden vil sammenhængen til Middelfart Kommunes stiplan blive forklaret.

Lodsejere kan fortælle om deres ideer, bekymringer og forhåbentlig få svar på deres spørgsmål.

Der afholdes tre møder i perioden december-februar: Det første er ved Gamborg. Det næste er i januar ved Røjle/Båring og det sidste er i februar ved Husby.

Møderne er særligt for lodsejere med landbrug. Naturpark Lillebælt har derfor valgt at sende breve med invitationer ud til dem med jord over 1 ha som berør naturparkgrænsen i de bestemte områder, da vi forventer en del landbrugere er over denne grænse. Alle interesserede er dog velkomne og kan tilmelde sig.

Naturpark Lillebælt vil altid meget gerne høre ideer til konkrete frivillige projekter, og hvordan der yderligere kan informeres om naturparken. Naturpark Lillebælt er en pilotpark, og lige nu handler det om dialog om indholdet i naturparken og opbakning fra borgere, erhverv og foreninger. Målet er en godkendelse af Lillebælt som naturpark i 2017.

Første dialogmøde er:

Tid: mandag d. 14. december kl. 16.30 – 18.30
Sted: Gamborg Forsamlingshus, Gamborgvej 46, Gamborg, 5500 Middelfart
Der serveres Kaffe og kage

Breve er afsendt og alle kan tilmelde sig efter ”først til mølle”.

Tilmelding senest 11. december kl. 15 til Niels Ole Præstbro
Direkte 88 88 48 92
Niels.OlePraestbro@middelfart.dk  

Læs mere om naturparken her:
www.naturparklillebaelt.dk

04.december 2015