Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

PRESSEMEDDELELSE: Her kommer der ny asfalt i Middelfart Kommune

FOREBYGGELSE OG AKUTHJÆLP TIL VEJENE: I uge 25 starter Middelfart Kommune med de planlagte asfaltarbejder. Mange veje trænger hårdt og nu får flere hovedveje, mindre veje og stier lagt nyt slidlag. Der hvor de kommunale budgetter ikke rækker til helt nyt slidlag, der rykker ’asfalt-ambulancen’ ud og lapper farlige huller. Ny app gør det nemlig nemmere for borgerne at melde hullerne ind til kommunen.

Asfaltarbejde

Mange veje trænger hårdt og nu får flere hovedveje, mindre veje og stier lagt nyt slidlag. Der hvor de kommunale budgetter ikke rækker til helt nyt slidlag, der rykker ’asfalt-ambulancen’ ud og lapper farlige huller. Ny app gør det nemlig nemmere for borgerne at melde hullerne ind til kommunen.

I denne uge går Middelfart Kommune i gang med at lægge nyt slidlag på de veje, som i år er på listen over planlagte asfaltarbejder. ’Er din vej ikke på listen, så fortvivl ikke’ lyder det fra formand for Teknisk Udvalg, Niels Bebe:

”Det er altid en prioritering at få budgetterne til at række til mest muligt asfalt til flest kvadratmeter vej. Jeg glæder mig over, at vi kommer så langt omkring i år og også har prioriteret stierne – især cykelstien mellem Middelfart og Nørre Aaby trængte, og den får nu en tiltrængt kærlig hånd. Men der er mange andre veje og cykelstier, som også trænger og derfor har vi fået en nye app, så vi kan få besked om de farlige huller og få dem lappet. Det vil gavne trafiksikkerheden i hele kommunen,” vurderer Niels Bebe. 

Middelfart Borgertip – hedder app’en
Kommunen har brug for borgernes hjælp. Vejformand Lars Holmberg Frandsen forklarer:
”Vi ved, at der efter en vinter er farlige huller rundt omkring i vejene, som skal lappes, så bilister eller cyklister ikke kommer galt af sted. De huller vi selv støder på, dem får vi lappet, så hurtigt vi kan, men der er mange flere. Vi vil meget gerne rykke ud med hjælp, hvis flere borgere fortæller os, hvor det er galt. Så hent den nye app til din smartphone – så kan du sende os et billede af hullet og den nøjagtige adresse, så skynder vi os ud med asfalt-ambulancen og får det lappet”.

For folk uden en smartphone, så kan anmeldelsen også ske via kommunens hjemmeside http://www.middelfart.dk/Selvbetjening/Miljo%20energi/Middelfart%20Borgertip ligesom et godt gammeldags telefonopkald til borgerservice på 8888 5500 også stadig er muligt.

”Med den nye app, så sparer vi tid, fordi den kan sende os de præcise gps-koordinater på hullet i vejen, så kan vi hurtigt komme til undsætning”, fortæller vejformanden, som også selv har testet app’en og er en del af det akut-team, som bemander asfalt-ambulancen.

De veje som er planlagt til at få asfalt er:

• Ldv. 501 Hovedvejen km. 34/0576-37/0200
• Ldv. 501 Hovedvejen km. 37/0600-40/0180
• Ldv. 613 Bogensevej km. 18/0166-20/0788
• Elmegade
• Langkærvej
• Kongsgaardsvej
• Blindebomsvej
• Rønnevej, 5500 Middelfart
• Teglværksgade
• Færøvej (fra Danmarksvej til Østre Hougvej)
• Koesmosevej
• Meyersgade
• Kirkevej, 5580 Nørre Aaby
• Søndergade (fra Assensvej til Idrætsvej), 5580 Nørre Aaby
• Skrillinge Strand
• Lerbjergvej (fra Vejlbyvej til kryds)
• Fuglebakken
• Stribgårdvej
• Færgegårdvej
• Carl Nielsens Vej
• Jacob Gades Vej
• Løkkevej
• Hornemannsvej
• Vilhelm Herolds Vej
• Tenna Krafts Vej
• Niels Hansens Vej
• Peter Cornelius Vej
• Chr. Dannings Vej (dog ikke sidevej 1, 1A, 1B, 2B og 2D)
• Juelsmindevænget
• Harndrup Skov
• Broholmvej (fra Skovvej til Hjortebjergvej)
• Bro Skov
• Sti fra Solvænget/Anlægsvej/Ejby Hallen
• Anlægsvej (fra rundkørsel til forbi Anlægsvej nr. 4), 5592 Ejby
• Rendebjergvej
• Cykelsti mellem Middelfart og Nørre Aaby

Yderligere oplysninger:
Formand for Teknik og Miljøudvalget Niels Bebe tlf.: 3034 1537
Vejformand Lars Holmberg Frandsen tlf.: 5130 1050

02.november 2015