Motivationsgruppe
Motivationsgrupper
- hjælp til selvhjælp for type 2 diabetikere
Motivationsgruppen er et gratis tilbud til type 2 diabetikere i alle aldre, som ønsker at ændre livsstil. En gruppe består af ca. 10-12 personer, der i 12 uger mødes en gang om ugen med en instruktør, der har gennemgået et introduktionskursus i Diabetesforeningen. I motivationsgruppen omsættes teori om kost og motion til praksis, og man støter og fastholder hinanden i en sund livsstil.
Motivationsgruppen mødes for:
- at motivere og støtte hinanden i en sundere livsstil
- at fastholde hinanden i ændrede kost- og motionsvaner og i et evt. rygestop
- at blive bedre til egenkontrol af sygdommen
- fysiske aktiviteter som gå- og cykleture,
men du kan selvfølgelig også selv få indflydelse på, hvad der skal ske gruppen.
Du er velkommen til at tage en pårørende med i gruppen, der kan støtte dig i dine livsstilsændringer. Du skal selv betale for mad.
Næste kursus
Der afholdes to årlige kurser i Middelfart Kommune; ét om foråret og ét om efteråret.
Forår:
Infoaften afholdes den første tirsdag i februar kl. 17-20. Der vil blive lavet lidt mad.
Derefter 12 mødegange om tirsdagen kl. 17-20.
Prisen er 40 kr. for mad.
Holdet afsluttes med en grillaften på Kobakken.
Efterår:
Infoaften afholdes den sidste tirsdag i august kl. 17-20. Der vil blive lavet lidt mad.
Derefter 12 mødegange om tirsdagen kl. 17-20.
Prisen er 40 kr. for mad.
Holdet afsluttes med en julefrokost.
Hold øje med Ugeavisen Vestfyn i ugerne 3 og 4 og igen i ugerne 33 og 34 for nærmere info omkring sted for afholdelse af kurserne.
Tilmelding skal ske til Birthe Henneberg Haugsted tlf. 6446 1236 efter kl. 17.
Husk desuden:
Diabetesforeningens lokalforenings cafémøde
I Østergades Forsamlingshus, Østergade 33, 5500 Middelfart, kl. 15.00-17.00 den 1. onsdag i hver måned. Første gang efter sommerferien 2010 er d. 1. september.
Kaffe og kage koster 25 kroner.
Yderligere information:
Se diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk eller www.middelfart.dk, hvis du vil vide mere om motivationsgrupperne.