Middelfart Kommune Logo
Sommer billeder

    Skru ned for solen

    Forebyggelseskampagnen "Skru ned for solen"

    Middelfart Kommune har med kampagnen ”Skru ned for solen” igen i 2009 sat fokus på solens skadelige stråler. Kampagnen er et led i ønsket om at blive en solsikker kommune. Et ønske der skal ses i relation til, at forebyggelse af kræft i huden er ét af de indsatsområder Handicap-, Psykiatri og Sundhedsudvalget har besluttet at sætte fokus på, ligesom det er et fokusområde i Middelfart Kommunes Sundhedspolitik.
    En af de mest udbredte kræftformer er hudkræft. Børn er i særdeleshed udsatte, idet solskoldninger tidligt i livet øger risikoen for hudkræft senere i livet.

    Fakta
    Kræft i huden er:
    ● den hyppigste kræftform i Danmark, men én af de kræftformer, der stort set fuldstændigt kan forebygges.
    ● én af de dyreste kræftformer at behandle – til gengæld er den billig at forebygge.
    ● en sygdom, som fylder meget i alles bevidsthed.

    Middelfart Kommunes Sundhedsafdeling har igen i år besluttet at gennemføre vores kampagne for børn i kommunens 24 børnehaver. I uge 21 og 22 vil vi – i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og den aktive lokalforening – besøge alle 24 børnehaver. Besøgene har til formål at informere børn og pædagoger om solen og solbeskyttelse samt opfordre til, at der hvert sted udarbejdes en sol-politik. Kampagnen er således holdningsbearbejdende. Det er op til børnehaverne selv at bruge vores informationer og materialer konstruktivt.

    Sponsorater
    I tilknytning til sol-kampagnen, valgte Middelfart Kommune i 2008 at sponsorere bøllehatte til alle 1450 børn og 250 pædagoger, fordi en solhat udgør én af de bedste og nemmeste måder at beskytte sig mod solen på. En række gavmilde sponsorere har desuden støttet op om kampagnen ved at sponsorere solsejl til en række børnehaver, så der kan skabes skyggepladser over udendørs legearealer. Solsejlene vil blive opsat i forbindelse med kampagnen i 2009.


    Sponsorer af solsejl

    Sponsorer af solsejl, Dan-Bunkering, Kvikckly Middelart og Vestfyns Totalentreprise