Middelfart Kommune Logo

Projektnyt - status og julebrev

Julebrev
- og orientering om status samt ”næste skridt” i projekt minklimaplan.nu.

Først og fremmest glædelig jul og godt nytår!

Der skal ydes et venligt klima-klap på din skulder for din interesse for projekt minklimaplan.nu. Det er ret vigtigt for klima- og energiarbejdet, at der findes mennesker som dig, der interesserer sig for klima- og energiproblemstillingerne.

Igennem projekt minklimaplan får du jo en gratis Klima- og energirapport.

Projektstatus er:

• Der er 8 tilmeldte på Højbovænget (alle rapporter er ved at blive færdigskrevet)
• Der er 9 tilmeldt på Fyrrevej (alle rapporter er ved at blive færdigskrevet)
• Der er 21 tilmeldte på Rudbæksbanke (6 rapporter er ved at blive færdigskrevet, og der mangler 15 konsulentbesøg blandt beboere)

Jan og Birgitte knokler for at færdiggøre arbejdet. Jan og Birgitte forventer at de sidste rapporter er færdigskrevet i slutningen af januar. Det er et stort stykke arbejde, ikke mindst fordi den type rapporter ikke er skrevet før. Klima-klap til Jan og Birgitte for den flotte indsats!

Så, din rapport er altså på vej i løbet af kort tid.

Hvad så når vi får rapporterne?
Når alle rapporter er skrevet og sendt så inviterer vi dig samt mange af dine naboer og andre mennesker, der også har fået udarbejdet en klima- og energiplan til møde. Det bliver formentlig sidst i februar. På mødet vil der være mulighed for at stille spørgsmål til klima- og energirapporterne, til projektet, til processen og hvordan vi i fællesskab kan gennemføre energibesparelserne og reducere CO2 udslippet. Ved at gå sammen om det kan der opnås stordriftsfordele. Der er som tidligere nævnt ingen pligt til noget som helst i projektet.

Der har været et par gode tip fra jer om at der oftere bør komme en orientering om projektstatus  - det glæder mig og jeg vil bestræbe mig på at give hyppigere og bedre kommunikation. Har du tips eller ideer må du meget gerne kontakte mig.

Tilbage er der at ønske;
Glædelig jul og masser af medvind i det nye år

Morten Mejsen Westergaard
Middelfart Kommune
Teknik- og miljøforvaltningens sekretariat
Østergade 19
5580 Nørre Aaby
8888 4795
Morten.westergaard@middelfart.dk

Sidst opdateret af Benjamin Runge
21. marts 2011