Middelfart Kommune Logo

Lokalplanforslag 134

Byrådet har på sit møde den 28. juni 2010 vedtaget et lokalplanforslag til
offentlig fremlæggelse. Planforslaget omfatter et område, som skal anvendes
til boligformål. Området ligger ved Strandvejen i Middelfart.

Lokalplanforslaget benævnes nr. 134.

Lokalplanen giver mulighed for, at området kan anvendes til boligformål, i
form af tæt/lav (rækkehuse) boligbebyggelse. Ny bebyggelse i området skal
opføres som lavenergihuse i henhold til bygningsreglementets energiklasse 1
og kan opføres i 2 etager med en højde på 8,5 meter. Planen indeholder
desuden bestemmelser for vejadgang, parkering samt indretning af
udearealer.

Lokalplanforslaget er fremlagt til offentlig høring i perioden fra 7. juli 2010
til 1.september 2010. Forslaget kan ses på bibliotekerne i Middelfart, Strib,
Nørre Aaby og Ejby, på kommunens hjemmeside www.middelfart.dk samt i
Borgerservice på Rådhuset i Middelfart, Østergade 11, og i Borgerservice i
Ejby, Anlægsvej 4, hvorfra de også kan udleveres.

Indsigelser eller ændringsforslag skal sendes skriftligt inden d. 1.september
2010 til:

Teknik- og Miljøforvaltningen
Østergade 21
5580 Nørre Aaby

Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort må de
ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget ikke udnyttes på en måde,
der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter
Planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og
ændring af anvendelsen. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendomme
inden for området kan dog fortsætte som hidtil.

Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets
offentliggørelse og indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt
bekendtgjort af Byrådet, dog højst 1 år efter offentliggørelsen.

Der er gennemført en screening af lokalplanen i henhold til Lov om miljøvurdering
og på den baggrund truffet beslutning om ikke at udarbejde en
egentlig miljøvurdering.

Afgørelsen vedrørende beslutningen om, at der ikke udarbejdes miljøvurdering,
kan indklages til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400
København NV inden d. 4. august 2010.

Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af din klage, at du
betaler et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet. Naturklagenævnet vil ikke
påbegynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Vejledning om
gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.  
Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage.

Teknisk Udvalg
Sidst opdateret af Jette Bruhn
12. oktober 2010