Lokalplanforslag 133
Lokalplanforlag 133 Byrådet har på sit møde den 7. juni 2010 vedtaget et lokalplanforslag, samt
et forslag til kommuneplantillæg, til offentlig fremlæggelse. Planforslaget
omfatter et område mellem Fruerhøjvej og Egelundvej i Brenderup, som skal
anvendes til boligformål.
Lokalplanforslaget benævnes nr. 133 og kommuneplantillægget nr. 6. Lokalplan og kommuneplantillæg giver mulighed for, at området kan
anvendes til boligformål. Lokalplanområdet er opdelt i to delområder, hvor
der henholdsvis kan opføres tæt/lav (rækkehuse) og åben/lav (parcelhuse)
boligbebyggelse. Ny bebyggelse i området skal opføres som lavenergihuse i
henhold til bygningsreglementets energiklasse 1 og kan opføres med en højde
på 8,5 meter. Planen indeholder desuden bestemmelser for vejadgang,
parkering samt indretning af udearealer.
Lokalplanforslaget er fremlagt til offentlig høring i perioden fra 23. juni
2010 til 18. august 2010. Forslaget kan ses på bibliotekerne i Middelfart,
Strib, Nørre Aaby og Ejby, på kommunens hjemmeside www.middelfart.dk
samt i Borgerservice på Rådhuset i Middelfart, Østergade 11, og i
Borgerservice i Ejby, Anlægsvej 4, hvorfra de også kan udleveres.
Indsigelser eller ændringsforslag skal sendes skriftligt inden d. 18. august
2010 til:
Teknik- og Miljøforvaltningen
Østergade 21
5580 Nørre Aaby
Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort må de
ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget ikke udnyttes på en måde,
der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter
Planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og
ændring af anvendelsen. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendomme
inden for området kan dog fortsætte som hidtil.
Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets
offentliggørelse og indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt
bekendtgjort af Byrådet, dog højst 1 år efter offentliggørelsen.
Der er gennemført en
screening af lokalplanen i henhold til Lov om miljøvurdering
og på den baggrund truffet beslutning om ikke at udarbejde en
egentlig miljøvurdering.
Afgørelsen vedrørende beslutningen om, at der ikke udarbejdes miljøvurdering,
kan indklages til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400
København NV inden d. 14. juli 2010.
Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af din klage, at du
betaler et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet. Naturklagenævnet vil ikke
påbegynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Vejledning om
gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside
www.nkn.dk.
Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage.
Teknik- & Ejendomsudvalget