Middelfart Kommune Logo

Lokalplanforslag 132

Byrådet har på sit møde den 1. februar 2010 vedtaget et lokalplanforslag til offentlig fremlæggelse. Planforslaget omfatter et område, som skal anvendes til kursusvirksomhed og boliger. Området ligger i den sydlige udkant af Strib mellem Abelonelundvej og Strib Landevej.

Lokalplanforslaget benævnes nr. 132.


Lokalplanen giver mulighed for, dels at udbygge Brogårdens nuværende kursusaktiviteter, og dels at udbygge arealet øst for med tæt-lav og visse typer åben-lav boligbebyggelse. I planen stilles krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergihuse samt krav til arkitektur, materialer og landskabsmæssig tilpasning. Nybyggeri skal placeres inden for afgrænsede byggefelter.

Tilsvarende stilles der særlige krav til udformning af fri- og opholdsarealer samt regnvandshåndtering. Vejadgang til området skal fortsat
ske fra Højskolevej og Abelonelundvej. Fra sidstnævnte kan der etableres én ny overkørsel til det nye boligområde.
Lokalplanforslaget er fremlagt til offentlig høring i perioden fra 10. februar 2010 til 7. april 2010. Forslaget kan ses på bibliotekerne i Middelfart, Strib,
Nørre Aaby og Ejby, på kommunens hjemmeside www.middelfart.dk samt i Borgerservice på Rådhuset i Middelfart, Østergade 11, og i Borgerservice i Ejby, Anlægsvej 4, hvorfra det også kan udleveres.

Indsigelser eller ændringsforslag skal sendes skriftligt inden d. 7. april 2010 til:
Teknik- og Miljøforvaltningen
Østergade 21
5580 Nørre Aaby

Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget ikke udnyttes på en måde,
der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter Planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og
ændring af anvendelsen. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendomme inden for området kan dog fortsætte som hidtil.
Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse og indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt
bekendtgjort af Byrådet, dog højst 1 år efter offentliggørelsen.

Der er gennemført en screening af lokalplanen i henhold til Lov om miljøvurdering og på den baggrund truffet beslutning om ikke at udarbejde en
egentlig miljøvurdering.
Afgørelsen vedrørende beslutningen om, at der ikke udarbejdes miljøvurdering, kan indklages til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400
København NV inden d. 10. marts 2010.
Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af din klage, at du betaler et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet. Naturklagenævnet vil ikke
påbegynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage.

Teknik- & Ejendomsudvalget
Sidst opdateret af Jette Bruhn
15. juni 2010