Lystfiskeri
Fisketegn.
Man skal købe et lystfiskertegn, hvis man vil fiske i vandløbene, søerne eller i havet. Lystfiskertegnet kan købes på posthuset, på http://fd.fvm.dk/ eller via en smartphone.
Kravet om lystfiskertegn gælder kun for personer mellem 18 – 65 år. Fisker du med andre redskaber end stang skal du have et fritidsfiskertegn, se http://fd.fvm.dk/.
Indtægterne fra salget af lystfisketegn går blandt andet til udsætning af fisk.
I det ferske vande – vandløb og søer – er det bredejeren, der har fiskeretten. Bredejeren kan give tilladelse til fiskeri på sin ejendom, eller overdrage fiskeretten til andre – som regel en sportsfiskerforening.
På Danmarks Sportsfiskerforbunds hjemmeside http://www.sportsfiskeren.dk/ kan du se hvilke vandløbsstrækninger mv. som de fynske sportsfiskerforeninger råder over, og hvor der kan købes fiskekort.
Ved kysten er fiskeriet frit, når man har købt et lystfiskertegn.
På Fiskeridirektoratets hjemmeside http://fd.fvm.dk/ kan du se reglerne for mindstemål og fredningstider. Du kan også læse mere om lovgivningen omkring fiskeri i Fiskeriloven og i Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt om redskabsfiskeri i ferskvand.
Havørred Fyn - de fynske kommuners fælles natur- og turismeprojekt.
Visionen for Havørred Fyn er,
- at Fyn og øer opleves som det bedste sted for kystfiskeri efter havørred.
Idegrundlaget for Havørred Fyn er, at de fynske kommuner skal være en drivkraft, der gennem et offentligt-privat netværkssamarbejde udvikler og markedsfører samarbejdet om lystfiskerturisme, vandløbsforbedringer og fiskeudsætninger. Der igennem forbedres havørredernes levevilkår og fynboernes rekreative og kommercielle muligheder.
Havørred Fyn har 3 indsatsområder, nemlig
- at forbedre turisterhvervets økonomi
- at forbedre natur- og miljøgrundlaget, således at havørredbestanden bliver selvreproducerende
- at sikre godt fiskeri efter havørred langs kysterne.
Havørred Fyn – internationalt anerkendt.
Havørred Fyn kom på podiet den 8. november 2010 i en international konkurrence i Chicago "The International Awards for Liveable Communities" (LivCom). Havørred Fyn stillede op i en konkurrence for innovative projekter, der demonstrer bæredygtighed og miljøbevidsthed, og som har en positiv effekt på lokalsamfundet og miljøet: Environmentally Sustainable Project Awards.
Havørred Fyn blev præmieret med en Silver Award for projektets resultater.
Omsætning og forbrug som følge af havørredfiskende turister på Fyn, Langeland og Ærø i 2007.
64.400 overnatninger.
28 årsværk i øget beskæftigelse
381 – 597 kr.* i turisternes døgnforbrug
24 - 38 millioner kr.* i omsætning
1,7 – 3,0 millioner kr.* i kommuneskat.
* afhængig af beregningsmetode.
Direktør for Syddansk Turisme Peter Saabye Simonsen udtaler i anledning af, at Havørred Fyn har modtaget The Silver Award, at
”resultatet er utroligt flot og glædeligt, dels fordi Fyn får prestigefyldt, international anerkendelse for sit visionære projekt, som gavner lokale såvel som tilrejsende, dels fordi det viser, at det er muligt at skabe bæredygtig turismeudvikling, hvor miljøgenopretning går hånd i hånd med jobskabelse og lokal opbakning. Det ved vi, at især tyske lystfiskere anerkender, at de fisker på en bæredygtig bestand af fisk og uden sure miner fra lokale lystfiskere. Endelig fordi international opmærksomhed trækker flere gæster til Fyn og det syddanske område for at fiske og få nogle gode sociale oplevelser i smukke rammer”..
Se mere om Havørred Fyn på http://www.seatrout.dk/