Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Nytorv ved aftentide

Natura 2000

Natura 2000

Byrådet har den 8. maj 2017 vedtaget Natura 2000-handleplaner for Middelfart Kommune, for Natura 2000-områderne Lillebælt, Røjle Mose og Kasmose Skov og Æbelø, havet syd for og Nærå. Forslag til Natura 2000-handleplanerne har tidligere været i offentlig høring i perioden 20. oktober – 15. december 2016.

Planerne erstatter hermed Natura 2000-handleplanerne fra første planperiode.

Se handleplaner her: LillebæltRøjle Klint og Æbelø

Se hvidbog og indkomne høringssvar til områderne her:

Se afgørelse om vedtagelse af planerne her for Middelfart Kommune, hvor klagevejledning er vedhæftet.

Om Natura 2000 generelt
Som følge af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv er der udpeget et netværk af beskyttede naturområder i EU, de såkaldte Natura 2000–områder. Hvert område er udpeget for at sikre beskyttelse af visse naturtyper og arter.

Ifølge direktiverne skal der for naturtyperne og arterne i de enkelte områder (udpegningsgrundlaget) sikres en gunstig bevaringsstatus. I praksis betyder det eksempelvis, at der skal sikres græsning af tilgroede overdrev og strandenge og at hydrologien i nogle områder skal blive mere naturlig for at sikre levesteder for arter som havørn, mosehornugle, rørhøg og sangsvane.

Staten har udarbejdet Natura 2000–planer for områderne Lillebælt, Røjle Klint og Kasmose Skov samt Æbelø, havet syd for og Nærå, som Middelfart Kommune er berørt af. Planerne kan ses her: Lillebælt  og Røjle Klint samt Kasmose Skov og Æbelø, havet syd for og Nærå.

Se på kort hvor de værdifulde udpegede Natura 2000-områder ligger.

Natura 2000-handleplaner
Middelfart Kommune skal på baggrund af statens Natura 2000–planer for områderne Røjle Klint/Kasmose Skov og Lillebælt udarbejde Natura 2000–handleplaner. Mens statens planer angiver målsætninger og indsatsprogram, skal kommunens handleplaner beskrive, hvorledes målene nås. 

Læs mere om Natura 2000-handleplanerne 

Tilskud og dialog
Udgangspunktet for statens Natura 2000-planer er, at indsatsen skal ske frivilligt, og der er derfor etableret nogle tilskudsordninger til bl.a. hegning, rydning af opvækst af vedplanter samt græsning i visse områder inden for Natura 2000–områderne. Kommunen vil arbejde for at motivere lodsejere og andre borgere til at skabe projekter og søge tilskudsordninger, så der tages hensyn til lokale forhold og ønsker, og der kan skabe en mere helhedsorienteret indsats for området.

Læs mere om tilskudsordningerne og dialog med borgerne

Anmeldeordning
Hvis du bor i et Natura 2000-område, skal du være opmærksom på, at der er en række aktiviteter (der normalt er lovlige), som du skal anmelde, før du går i gang. 

Læs mere om anmeldeordningen

Har du spørgsmål til Natura 2000-handleplanerne eller Natura2000 generelt, er du velkommen til at kontakte:


Elke Schäfer på tlf.: 8888 4828 eller mail elke.schafer@middelfart.dk
Jakob Pedersen på tlf.: 8888 4838 eller mail: jakob.martinpedersen@middelfart.dk

 

Sidst opdateret af Monica Nielsen
16. maj 2017

Spørgsmål til Natura 2000

Niels Ole Præstbro
tlf.: 8888 4892
mail: Niels.OlePraestbro@middelfart.dk