Kulturmiljø
Hvad er et kulturmiljø?
Et kulturmiljø er et geografisk område, der viser væsentlige træk af udviklingen i samfundet samt menneskelige aktiviteter – f.eks. i forbindelse med byggeri. Den fælles kulturhistorie afspejler både udviklingen i by og land, og bidrager således til lokalområders identitet og udvikling. Selve ordet kulturmiljø blev indført i 1900érne.
Begrebet er opstået som en del af det behov, der er for at se samspillet mellem det enkelte element og den større helhed.
Kulturmiljøbegrebet er således et redskab, der har til formål at lade de enkelte delelementer udvikle sig, samtidig med at helheden bevares. Det vil sige at man tager hensyn til elementer med medtydning indenfor definitionen. Det kunne f.eks. være, at der skal tages særlige hensyn til stationsbygningen i en stationsby da bygningen står som et bærende historisk element i landskabet.
Det kan også være, at der er tale om særlige karakterer på anden vis – f.eks. kan en bygning være knyttet til en tidsepoke eller en funktion der er indikator for et erhverv. Således kan kulturmiljøer være vandmøller, landsbyer, herregårde osv.
Hvordan bevarer vi vores kulturmiljøer? Det er kommunens ansvar, at de værdifulde kulturmiljøer bevares og beskyttes, og således er det kommunens opgave at udpege de konkrete kulturmiljøer. Det er dog Kulturarvsstyrelsen, der sammen med Miljøministeriet udstikker de overordnede retningslinjer. Retningslinjen for bevaring af de kulturhistoriske værdier står beskrevet i Middelfarts Kommuneplan som:
”Inden for de udpegede kulturmiljøer må der kun planlægges for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofudgravning mv. hvis der tages hensyn til, de kulturhistoriske bevaringsværdier og det kan godtgøres, at de beskyttelses- og bevaringsmæssige interesser ikke tilsidesættes”.
I Middelfart Kommune opdeles kulturmiljøerne efter følgende kategorier:
- Særligt bevaringsværdige landsbyer
- Særligt bevaringsværdige landsbyejerlav
- Særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav
- Særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer
- Særligt bevaringsværdige beskyttelsesområder
Særligt bevaringsværdige landsbyer og landsbyejerlav
Som et led i en tidligere undersøgelse er der på Fyn udpeget 23 særligt bevaringsværdige landsbyer samt 11 særligt bevaringsværdige landsbyejerlav.
For 10 af disse landsbyers vedkommende er ejerlavene samtidigt udpeget som særligt bevaringsværdige. De pågældende 10 byer udgør de højest prioriterede repræsentanter for udskiftningstidens landsby på Fyn. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at ejerlav og landsby ved administration og planlægning skal betragtes som en helhed og ikke som to adskilte go uafhængige elementer.
I Middelfart Kommune er følgende landsbyer udpeget som særligt bevaringsværdige:
- Kærby
- Holse
- Føns
- Sdr. Aaby
Landsbyerne er udpeget på grund af de velbevarede middelalderlige strukturer. Sdr. Aaby er en af 10 landsbyer på Fyn, hvor ejerlavet samtidig er udpeget som særligt bevaringsværdigt.
Særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav
Hovedgårdene har sat deres præg på landskabet med deres tilhørende store vidtstrakte marker, stengærder, alleer og skove. Hovedgårdslandskaber indgår som et af kriterierne i forbindelse med udpegningen af landskabelige interesseområder. På Fyn findes 18 helt særlige kulturhistoriske bevaringsinteresser, herunder Wedellsborghalvøen i Middelfart Kommune. Wedellsborg anses som en typisk anlægstype med mange udviklingskarakteristika, der sætter stedet i en særklasse blandt de fynske hovedgårde.
Derudover har Middelfart Kommune udpeget Hindsgavlhalvøen, da halvøen rummer en række kulturspor og kulturmiljøer over et langt udviklingsforløb fra den tidlige middelalder frem til i dag. Halvøen huser fredede og bevaringsværdige bygninger fra 17- og 1800 tallet med et tilhørende parkområde, beplantninger, alleer og åbne herregårdslandskaber. Området rummer også bevaringsværdige landarbejderboliger under herregården, f.eks. ved Hindsgavl Bro, Engelsborg og Kongebro. Halvøens skovbevoksede kystområder mod nord være ligeledes en række kulturspor fra de historiske kystnære forsvarsanlæg og skanser fra 1600 årene og senere fra 1800 tallet.
Særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer
Kystkulturmiljøet er noget særligt. Kystkulturmiljøet adskiller sig fra andre kulturmiljøer, da det har haft stor indflydelse på vores symboler og værdier.
Det store kystareal omkring Fyn har sat sit præg på den måde havet og ressourcerne er blevet udnyttet på. Fiskeri og skibsfarten har sat fysiske spor i form af fiskerpladser og havnemiljøer. De senere år har dog taget hårdt på erhvervet, og det medfører at mange af aktiviteterne i forbindelse med kystkulturmiljøet er ophørt. Således oplever man, at anlæg forlades mens andre forsvinder helt ud af billedet. Den rigtige planlægning skal sikre, at miljøerne bevares i landskabet. I forbindelse med en undersøgelse udført af Fyns Amt og de fynske kulturhistoriske museer i 2001 blev kystkulturmiljøerne på Fyn vurderet og registreret. I Middelfart Kommune blev der registreret 33 kystkulturmiljøer, hvoraf 4 blev vurderet som særligt bevaringsværdige:
- Skrillinge Strand Fiskerleje
- Ronæs bro, Købmandsgård: Unik som næsten komplet bevaret handelshavn udenfor købstadsmiljøet
- Fønsskov, Kystfiskerplads
- Middelfart, Søkøbssted
Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
Et kulturhistorisk beskyttelsesområde rummer en høj koncentration af vigtige kulturspor fra såvel forhistorisk som historisk tid. I Middelfart Kommune findes der fire særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder.
- Hindsgavls kyststrækning med voldsteder og skanser
- To områder ved Føns
- Et område i Håre Bjerge (Brænde Ådal) med gravhøje og højryggede agre