Middelfart Kommune Logo

Hønshold og fugleinfluenza

Hønsehold
Hønsehold kan i visse tilfælde være generende for naboerne.

Middelfart Kommune har ikke fastsat generelle krav til hønsehold, men i forbindelse med klagesager har kommunen mulighed for at meddele påbud til ejeren med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

Overholdes nedenstående retningslinier kan du måske undgå at dit hønsehold giver anledning til væsentlige gener for dine naboer:

  • Luk hønseholdet inde i mørklagt "hus" om natten og luk dem først ud efter kl. 7:00 om morgenen. Lørdage samt søn- og helligdage dog først kl. 9:00
  • Sørg for at skadedyr ikke har adgang til hønsehusets foder
  • Hold hønsehuset rent for at undgå lugtgener

Fugleinfluenza
For at begrænse smitten med fugleinfluenza har Fødevarestyrelsen indført regler for fjerkræhold. Disse regler gælder nu også for hobbyfjerkræ. Du kan læse mere om fugleinfluenza og tiltagene imod smittespredning hos fødevarestyrelsen.

Sidst opdateret af Benjamin Runge
21. marts 2011