Middelfart Kommune Logo

Landbrug

I Middelfart kommune drives omkring 600 landbrug. Heraf er ca. 400 plantebrug, mens de resterende
ca. 200 landbrug drives med erhvervsmæssigt dyrehold, hvilket vil sige husdyrbrug med mere end 3 dyreenheder (DE).

Kommunen er tilsynsmyndighed i forbindelse med miljøtilsyn på landbrugsejendommene. Dette indebærer, at kommunen tager på varslede og uvarslede tilsyn på landbrugsbedrifterne med varierende hyppighed: Se miljøtilsyn

Der skal ansøges ved kommunen ved etablering, udvidelse eller ændring af en landbrugsbedrift. Godkendelsesbekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) kan ses på retsinfo.dk. Her kan man også se bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006). Se godkendelser og tilladelser

Andre landbrugsrelaterede emner kan ses i menuen til venstre.
Sidst opdateret af Benjamin Runge
30. marts 2011