Middelfart Kommune Logo

Takster

Taksterne fastsættes ud fra vandværkets forventede udgifter og planer om udvidelse og forbedringer. Middelfart Kommune godkender taksterne for vandværkerne.

Kommunen anbefaler, at vandværkerne anvender vandværksforeningernes vejledning om fastsættelse af vandværkstakster. Desuden angiver vejledningen, hvilke oplysninger vandværkerne skal stille til rådighed for kommunen, og hvordan budget og regnskab bør stilles op.

Der er forskel på hvad det koster at producere vand på de enkelte vandværker. Det kan skyldes forskelle i vandkvalitet, som medfører forskellig vandbehandling. Forskel i antal af analyser afhængig af problemer med vandkvaliteten. Forskel i hvordan man tidligere har planlagt og vedligeholdt værket m.m.

Taksten er sammensat af en fast årlig takst og en takst pr. kubikmeter vand, man modtager. Ved tilslutning til vandværk skal man betale et tilslutningsbidrag, som er sammensat af et hovedanlægsbidrag, et hovedledningsbidrag og et stikledningsbidrag.

Du kan se de enkelte vandværkers takster under vandværker.

Sidst opdateret af Benjamin Runge
25. marts 2011